Get latest jobs before others

Afdelingsleder til AKT-afdelingen på Holstebro Ungdomsskole

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Er du passioneret leder med erfaring inden for pædagogik og undervisning? Brænder du for at skabe et inspirerende læringsmiljø for børn og unge, der måske har et andet behov end de fleste – og evner du at omsætte værdier og mål til kvalitativ praksis og konkrete resultater?

Holstebro Ungdomsskole søger en engageret afdelingsleder til at lede vores indskoling, mellemtrin og SFO i AKT-afdelingen. Vi arbejder fokuseret på at understøtte udviklingen af den enkelte unge til at kunne interagere bedst muligt i vores fælles samfund.

Som afdelingsleder er du en del af et erfarent ledelsesteam, der er præget af en høj grad af tillid, udvikling og ikke mindst godt humør. Du får et ledelsesrum, hvor du kan udfolde og udvikle dit pædagogiske- og ledelsesmæssige potentiale og bidrage og til inspirerende og mangfoldige læringsmiljøer for både børn, unge og voksne.
Om stillingen – vi tilbyder dig ansvar, indflydelse og plads til gejst
Du får ansvaret for den daglige ledelse af AKT–afdelingen og er ansvarlig for at sikre en høj kvalitet i vores pædagogiske tilbud og for at implementere vores værdier i det daglige arbejde. Det indebærer bl.a. at skabe og vedligeholde et positivt og udviklende arbejdsmiljø sammen med medarbejderne og sikre en tæt dialog med forældre og andre eksterne samarbejdspartnere.

Eksempler på konkrete opgaver er

  • Strategi for styrket fremmøde
  • Kvalitet i SFO
  • Faglig sparring

Om dig – hvad har du med?
I din rygsæk har du en relevant pædagogisk uddannelse og formentlig en formel ledelsesbaggrund, alternativt er du motiveret for at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse. Du har stor praksisnær erfaring fra skoleområdet, herunder gerne specialundervisning, og det er vigtigt for os, at du har blik for både den pædagogiske - og den ledelsesmæssige udvikling.

Desuden er vi nysgerrige på, i hvilken grad, du

  • skaber gode og givende relationer til både børn, unge og voksne
  • omsætter vores pædagogiske pejlemærker til praksisnære resultater og daglig drift
  • er tydelig, klar og dialogskabende i din kommunikation, så alle kender opgavens vej og retning og inviteres til at kvalificere løsningen, når det er relevant
  • evner at navigere i komplekse og paradoksfyldte situationer og er bevidst om gevinster og konsekvenser i dine til- og fravalg
  • optræder med integritet og udviser et balanceret og situationsbaseret lederskab

Om os – hvad møder du?
AKT-afdelingen er en del af Holstebro Ungdomsskole. Der er tale om et undervisningstilbud, for 0.- 6. klasse og SFO. Eleverne du møder i AKT-afdelingen, har vanskeligheder inden for adfærd, kontakt og trivsel, herunder tilknytnings- og opmærksomhedsforstyrrelser.

Holstebro Ungdomsskole rummer adskillige afdelinger, hvor vi praktiserer forskellige tilgange, herunder praktiske fagligheder og fremme af bæredygtige relationer. Udover vores kerneaktiviteter arrangerer og driver vi forskellige initiativer og aktiviteter rundt omkring i Holstebro kommune.

Vi arbejder inden for rammerne i Børn og Unges fælles strategi ”Fællesretning”

Du kan læse mere om Holstebro Ungdomsskole, værdier og politikker m.m. på holstebronx.nu
Vil du vide mere
For yderligere information eller spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Søren Hinrichsen, ungdomsskoleinspektør på telefon 96 11 67 51 eller Søren Høj Pedersen, souschef på telefon 96 11 67 53
Det praktiske
Vi modtager din ansøgning via Holstebro Kommunes hjemmeside senest den 4. oktober 2024 kl. 08.00. Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 8. oktober og 2. samtalerunde den 22. oktober 2024. Går du videre til 2. samtalerunde bliver du inviteret til at udfylde personprofil med personlig tilbagemelding den 22. oktober 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse senest den 1. december 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Kommunernes Landsforening og forhandling med den faglige organisation.

Deadline for ansøgning
04. oktober 2024 08:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Holstebro Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Holstebro Kommune

Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2639406//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.