Projektleder til Nyt Hospital Nordsjælland
JAKON A/S
Er du en ambitiøs projektleder med mod på nye udfordringer? Så har du nu mulighed for at blive en del af et af Danmarks største og mest spændende byggeprojekter – udførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland (NHN).
I Jakon udfører vi kompletteringsentreprisen, og hertil søger vi projektledere til at styre vores egenproduktion (tømrer/snedker).
Som ny projektleder hos os på NHN bliver du en del af et i forvejen velfungerende team, hvor vi har et godt sammenhold.
Hos os, og i Jakon generelt, vil du opleve en flad struktur, hvor beslutningskompetencer uddelegeres. I Jakon tror vi nemlig på, at det er med til at fremme den ansvarlighed og det medejerskab, som i sidste ende sikrer de bedste resultater og det bedste arbejdsmiljø.
Bliv en del af en stor og moderne byggeplads
På NHN bliver du en del af et projekt, som med rette stiller høje krav på alle områder. Den faglige stolthed og det gode håndværk spiller sammen med brugen af nye teknologier som sikrer præcision og høj kvalitet – og det sker på en byggeplads, som også sætter nye standarder for renhed og ordentlighed.
Primære arbejdsopgaver:
- Styring og projektplanlægning.
- Ansvar for tidstyring, økonomi og kommunikation.
- Styring/koordinering af tømrer/snedker i egenproduktion og/eller underentreprenører
- Ansvar for at bestille og koordinere leverancer samt sørge for logistikstyring på byggepladsen.
- Ansvar for at koordinere med bygherre og tekniske rådgivere.
- Ansvar for at indgå underleverandør- og entreprenøraftaler.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med styring af entrepriser med underentreprenører og tømrer/snedker i egenproduktion, herunder håndtering af den overordnede sagsøkonomi og budgetter.
- Er uddannet som f.eks. bygningskonstruktør eller ingeniør. En håndværksmæssig baggrund herudover, som f.eks. tømrer/snedker, anses som et plus, men er ikke et krav.
- Optræder ansvarligt og har flair for vellykkede forhandlinger med en assertiv indgangsvinkel.
- Er vant til, og foretrækker, at arbejde dynamisk og indgå i et løsningsorienteret team.
- Evner at uddelegere og agere sparingspartner med sine kollegaer.
- Er struktureret, løsningsorienteret, rationel og i stand til at holde fokus i pressede situationer.
- Har en motiverende og samarbejdsorienteret ledelsesstil.
- Har selvindsigt og humor.
Vi tilbyder
- Et spændende, selvstændigt og afvekslende job
- Ansvar og beslutningsmyndighed i en flad organisation med korte beslutningsveje
- Gage efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring
- Løbende efteruddannelse – Jakon A/S er på forkant med udviklingen i byggebranchen
Vi ser frem til at høre fra dig
CV og motiveret ansøgning fremsendes til afdelingschef Kent Erichsen på [email protected]. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kent på tlf. 4076 0230.
JAKON A/S | Baltorpbakken 9, 2750 Ballerup | Tlf: +45 44 83 02 00 | Kontakt os via e-mail
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: