Get latest jobs before others

2 Studentermedhjælpere søges til klimaambassadørordningen i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for klimaet og vil du være med til at sikre den bæredygtige omstilling?
Om stillingen
Klimaambassadørordningen er en del af adfærdsindsatsen i Hvidovre Kommune, der bidrager til at engagere medarbejderne fordelt på kommunens arbejdspladser. Klimaambassadørerne er et netværk, der spreder initiativer og budskabet om en mere energi- og ressourcebesparende adfærd på arbejdspladsen. Stillingen hører under Ejendomsafdelingens team for Drift og Vedligehold og er en del af Center for Trafik og Ejendomme.

Dine opgaver
Du vil løse opgaver, der er knyttet til adfærdsindsatser, der vedrører miljø- og klima på arbejdspladser i Hvidovre Kommune. Dette indebærer bl.a. at være tovholder på klimaambassadørordningen, hvor du er ansvarlig for den løbende dialog med de tilmeldte ambassadører rundt omkring på arbejdspladserne i kommunen, hvor du bl.a. skal udsende nyhedsbreve med inspiration til forbedringer af klima-adfærden. Desuden skal du planlægge og afvikle kampagner vedr. inspirationsdage og skolekonkurrencer, der handler om miljø- og klima, samt bidrage til udarbejdelse af energidata-analyser og lign. projekter. Du er også ansvarlig for at redigere og opdatere Hvidovre Kommunes klimahjemmeside. Herudover vil du også blive en del af tværkommunale projektgrupper, der arbejder for at implementere miljø- og klimaindsatser i kommunen - både på arbejdspladserne og blandt borgerne.

Om dig
Vi forestiller os, at du har mindst et år tilbage af dit studie og er i gang med en uddannelse indenfor samfundsvidenskab, miljø- og klimaområdet eller lign. og at du har kendskab til energi- og ressourceområdet. Det kunne fx være TekSam, Geografi mv. Det er en fordel, hvis du har erfaring med læring og kommunikation, men det er ikke et krav.

Herudover forestiller vi os, at:

  • Du brænder for klima- og miljøområdet
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er udadvendt og kan samarbejde med mange forskellige på tværs af faglighed
  • Du er skarp til at formidle både mundtligt og på skrift

Om os
Drift og Vedligehold er en del af Ejendomsafdelingen, forankret i Center for Trafik og Ejendomme. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, højt til loftet, gode udviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver. Medarbejderne i Drift og Vedligehold har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og sidder i et åbent kontorfællesskab, bl.a. for at øge vidensdeling på tværs af medarbejderstaben i hele Ejendomsafdelingen.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • Et spændende fokus- og arbejdsområde, der er meget aktuelt i de her år
  • Muligheder for at føre dine idéer og projekter ud i livet
  • Stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver
  • Hjælpsomme kollegaer og en uformel omgangstone

Du kan også læse mere om klimaambassadørordningen på www.klima.hvidovre.dk og om Hvidovre Kommunes Klimaplan på klimaplan.hvidovre.dk.

Ansættelse
Vi søger 2 studentermedhjælpere, der kan starte hurtigst muligt.

Den ugentlige arbejdstid er min. 10 timer.

Løn fastsættes efter overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Theis Rasmussen på mail [email protected].

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 23. september 2024

Afdeling:
Høvedstensvej 45, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hvidovre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2639492//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.