Get latest jobs before others

Afdeling for Molekylær Diagnostik (AfMD) søger en klinisk akademiker på fuldtid til datafortolkning. - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du ambitiøs, ønsker et job med ansvar, indflydelse og en lang række udviklingsopgaver? Har du interesse og evner indenfor analysering og fortolkning af omfattende NGS-data (genom- og exomsekventering). Så har vi jobbet.

Vi søger en motiveret Klinisk Akademiker til at styrke vores afdeling i forbindelse med en aktuel og kontinuerlig udvidelse af vores molekylær diagnostiske opgaver.

Om jobbet
En af vore ”gamle” fortolkere har søgt nye udfordringer. Vi har derfor brug for en klinisk akademiker til fortolkning af sekventeringsdata. Vi har derfor brug for en klinisk akademiker til fortolkning af sekventeringsdata.

Dine arbejdsopgaver:

  • Diagnostisk fortolkning af NGS-data
  • Udarbejde svar på diagnostiske analyser
  • Kvalitetssikring af molekylærdiagnostiske analyser
  • Aktiv deltagelse i udviklingen af afdelingens analyser og metoder
  • Evt. deltagelse i akkrediteringsarbejde

Vores afdeling er i fortsat vækst, hvilket giver anledning til en høj grad af indflydelse, medansvar og mulighed for at udvikle og præge stillingen. Du kommer til at arbejde på et hospital, hvor der er kort vej fra tanke til virkelighed - takket være en kultur, hvor samarbejde på tværs af faggrupper og specialer er en integreret del af hverdagen. AfMD er blandt andet en del af Nordjyllands Gensekventerings Center (NGSC), der sikrer det faglige fællesskab om avancerede molekylærgenetiske analyser i de diagnostiske specialer. Derudover er der et tæt samarbejde med klinikere fra forskellige specialer, både formelt i regi af multidisciplinære teams (MDT) og uformelt.

Om dig
Vi søger en omhyggelig, motiveret og selvstændig person med humor, tolerance og gode samarbejdsevner, der ønsker et job med rig mulighed for udvikling og medansvar. Fagligt er det et krav at du:

  • Er uddannet Cand. Scient. eller Cand. Polyt., med relevant molekylærbiologisk/bioteknologisk specialisering
  • Mestrer mundtlig og skriftlig kommunikation på engelsk og dansk
  • Trives og arbejder effektivt i fællesskaber

Endvidere vil følgende være en fordel, men ikke et krav:

  • Uddannet, eller under uddannelse til, klinisk laboratoriegenetiker
  • Har en Ph.D grad eller anden betydelig forskningserfaring
  • Erfaring med at arbejde i et klinisk/paraklinisk miljø
  • Erfaring med at arbejde med omics data.
  • Erfaring med NGS, Illumina og PacBio.
  • Erfaring med Varseq.
  • Erfaring med brug af laboratorie informations management system (LIMS).

Vi tilbyder
AfMD tilbyder et ambitiøst, lærende og anerkendende fagligt miljø. Vi har mange års erfaring med molekylær diagnostik af patienter i Region Nordjylland.

Er du interesseret i det tekniske, kan vi nævne, at vi har fire NGS sekventeringsplatforme fra Illumina, PacBio og Oxford Nanopore. Flere forskellige real-time PCR-platforme og ddPCR. I bioinformatikken bruger vi både open-source og proprietær software, udvikler pipelines og programmer. Alt sammen for at kunne foretage dataanalysen af de store mængder data fra vores sekventeringsanalyser. Vi arbejder desuden med flere forskellige programmeringssprog i vores Linux servermiljø.

Om os
Vi leverer diagnostiske resultater og forskning inden for cancersygdomme, sjældne genetiske sygdomme, noninvasive graviditetstest (NIPT), præimplantations genetisk test (PGT) og Personlig Medicin. Vi har særlige forskningsinteresser indenfor epigenetik i relation til bl.a. cancer og lever fibrose.

Forskning er en essentiel del af afdelingens virke. I 2023 udgav afdelingen 23 videnskabelige artikler. AfMD indgår i større tværfaglige forskningsprojekter, eksempelvis forskningsKUBEN REPAIR samt et nationalt studie til undersøgelse af effekten af aneuploidiscreening i forbindelse med PGT for monogene sygdomme finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.

I Afdeling for Molekylær Diagnostik er vi 14 bioanalytikere og 19 akademikere - heraf 4 bioinformatikere, 2 kliniske laboratoriegenetikere og 1 læge. Vi har 4 ph.d-studerende og en post-doc. Afdelingen har desuden tilknyttet speciallæger og akademikere fra andre afdelinger.

Vil du vide mere?
For yderlig information om stillingen venligst kontakt:

  • Henrik B. Krarup, Cheflæge, professor
    E-mail: [email protected] - tlf. 9766 5631
  • Inge Søkilde Pedersen, Cheflaboratoriegenetiker, professor
    E-mail: [email protected], tlf. 20489599

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Aalborg Universitetshospital, Nord, Reberbansgade 15, 9000 Aalborg.
I løbet af 2025 forventer vi at flytte til Hospitalsbyen i Aalborg øst.

Arbejdstid er på 37 timer om ugen.

Ansøgning mrk. ”Klinisk Akademiker - genomfortolker” - vedhæftet eksamenspapirer, CV og publikationsliste.

Ansøgningsfrist: 20.09.2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 24.09.2024
Tiltrædelse d. 01.11.2024, eller efter aftale.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (20 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2640314//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.