Get latest jobs before others

Bispebjerg Hospital: Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit

Region Hovedstaden



Er du god til at skabe en tryg og omsorgsfuld relation til den enkelte patient? Og ønsker du at bidrage til en positiv udvikling af afsnittets sygepleje frem mod indflytning på Ny Bispebjerg Hospital? Så kom og bliv en del af vores gode arbejdsfællesskab.

I Perioperativt Afsnit, der er en del af Anæstesiologisk Afdeling, bestræber vi os på at skabe det optimale forløb med patientens behov i centrum. Som ny kollega er du med til at støtte en kultur, der bygger på høj sygeplejefaglighed, respekt, nærvær og professionalisme. Selv om vi er et travlt afsnit, har vi hele tiden fokus på, at opgaver og ressourcer balancerer.

Vi scorer højt i trivselsmålinger, og det er ikke tilfældigt. Hos os er et godt arbejdsmiljø helt afgørende for vores lyst til at gå på arbejde, og for at kunne skabe kvalitet i fællesskab. Ordentlighed og nærvær er centrale værdier. Vi stræber efter ro og forudsigelighed i en hverdag med dilemmaer, kompleksitet og forandringer.

På Bispebjerg Hospital har vi et meget varieret patientgrundlag, og vi brænder for at give alle, og ikke mindst vores mest sårbare og udsatte patienter, en særlig god behandling.

Gode rammer for faglig udvikling
Med udgangspunkt i hospitalets Strategi for sygepleje arbejder vi med vores sygeplejefaglighed på flere måder. Vi har oprettet et område i afsnittet, hvor der er mulighed for at fordybe sig i relevant faglitteratur. Vi har ugentlig undervisning i aktuelle emner, månedlige temavogne med aktuel faglitteratur samt refleksionssessioner.

Vores afsnit er uddannelsessted for Efteruddannelsen for Opvågningssygeplejersker, sygeplejestuderende, medicinstuderende samt både sygeplejersker og læger under specialuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode rammer for et godt læringsmiljø.

Om afsnittet
Vi plejer og behandler patienter før og efter både akut og planlagt kirurgi. Vi modtager hovedsageligt patienter til opvågningsforløb fra hospitalets ortopæd- og mavetarmkirurgiske specialer, hvilket giver mulighed for høj grad af specialisering inden for disse områder. Derudover modtager vi patienter til præoperativ optimering, patienter til anlæggelse af perifere nerveblokader, CVK og epiduralkateter.

Vi er ca. 25 sygeplejersker med forskellig anciennitet. Vi er et positivt fællesskab med en mangfoldighed af kompetencer, høj faglighed, engagement, imødekommenhed og gode samarbejdsevner.

Vores afsnitsledelse består af en oversygeplejerske og en overlæge, der sammen udgør lederteamet. Vi har desuden en klinisk sygeplejespecialist tilknyttet afsnittet.

Vi er i øjeblikket optagede af at arbejde med:

  • Udvikling af afsnittets sygepleje via vores specialistgrupper
  • Sygeplejefaglig refleksion med udgangspunkt i Klinisk Beslutningstagen
  • Interne overgange og koordinering
  • Samarbejde omkring udvikling af dagkirurgiske patientforløb
  • Bidrag til forskning i anæstesiafdelingen

Vi ønsker os en sygeplejerske:

  • Der trives med korte patientforløb
  • Der er god til hurtigt at skabe en tryg relation til den enkelte patient
  • Der ligger vægt på kvalitet i både den grundlæggende og specialiserede sygepleje
  • Der kan finde glæde ved at arbejde i et dynamisk speciale med mange temposkift
  • Der vil bidrage positivt til udvikling af afsnittets sygepleje
  • Har evne og lyst til indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, med respekt for de forskellige faggruppers viden og erfaring

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med en god og sund kultur
  • Et fantastisk kollegialt fællesskab både fagligt og socialt.
  • Individuelt introduktionsprogram og mentorordning ved vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion samt erfaren kollega
  • Mulighed for at komme på Efteruddannelsen for opvågningssygeplejersker
  • Indflydelse på vagtplanen via Optima.
  • Weekendvagt hver 4. weekend

Patientflowet i afsnittet er størst fra kl. 10 – 19, så hér er vi flest på arbejde. Vi arbejder hver 4. weekend med vagtlængde på 8 timer. 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers plan, samt max 1 ugentlig ”skæv” vagt derudover.

Hvis du har interesse for at søge stillingen eller ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte konstitueret oversygeplejerske Sine A. N. Eriksen på tlf. 21 84 38 45 eller på mail: [email protected].

Du er også meget velkommen til at komme på besøg.

Ansøgningsfrist er søndag d. 22. september 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ellers tirsdag d. 24. september.

Stillingen er til besættelse 1. november, som udgangspunkt 32- 37 timer ugentligt.

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på seks afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken og Akutlægebil. Læs mere på: https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er bygget i 1913, og er løbende blevet renoveret og udbygget. Hospitalet består af en del gamle smukke bygninger, som er fredede, og nogle fantastiske parklignende udearealer. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Ansøgningsfrist: 22 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (22 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2640361//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.