Get latest jobs before others

Speciallæge i psykiatri til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser

Region Hovedstaden



Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en speciallæge i psykiatri til overlægestilling alternativt afdelingslægestilling i vores Psykiatriske Ambulatorium i Hillerød.

Vil du være vores nye kollega?
Du bliver en del af et ambulatorie, der har et godt fællesskab med en god og humoristisk tone og et højt specialiseret fagligt miljø, hvor der er mulighed for kompetent sparring med meget erfarne og engagerede klinikere.

Dertil kan vi tilbyde:

  • Faglige konferencer, et stærkt lægefagligt hold med faglige inputs som undervisning, psykofarmakologiske konferencer, journal Club, speciallægemøder mm.
  • Kurser og relevant efteruddannelse for at sikre din faglige videreudvikling.
  • Fleksibel og forudsigelig vagttilrettelæggelse.

Ambulatoriet består af afsnitsledende overlæge, afsnitsledende psykolog, 3 speciallæger, 10 psykologer, 2 sygeplejersker, 1 ergoterapeut og 1 socialrådgiver, som alle indgår i et tværfagligt samarbejde om behandling, undervisning og forskning.

Vi er holdspillere, og søger derfor en faglig og social kompetent overlæge til at spille med på holdet.

Om jobbet
Som ambulatorie varetager vi behandling i pakkeforløb for hhv. angst, depression, personlighedsforstyrrelser og PTSD på hovedfunktionsniveau.

Vi arbejder med integrerede medicinske og psykologiske behandlingstilbud, herunder psykoedukation og psykoterapi.

Behandling i pakker foregår i samarbejde med regionens øvrige centre, der i fællesskab varetager denne opgave. Der er en opdeling i hovedfunktion og regionsfunktion. Patienterne visiteres via en central visitation.

Ny henviste patienter vurderes altid først af speciallæge, psykolog eller anden kliniker med kompetencer på området.

Vi lægger vægt på, at lægerne udfører lægelige behandlingsopgaver samt udredning og diagnosticering, dog vil der være mulighed for terapeutiske forløb i samarbejde med ambulatoriets meget erfarne psykologer og psykoterapeuter, som hovedsagelig varetager den terapeutiske behandling.

Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Vi søger dig, der har
Interesse og kompetencer inden for psykopatologi, psykofarmakologi og eventuelt psykoterapi.

Herudover forventer vi, at du har:

  • Speciallægeautorisation i psykiatri eller en beslægtet speciallægeautorisation.
  • Interesse for og gerne erfaring med udredning og behandling af ovennævnte diagnoser.

Da behandlingspakkerne i stigende grad bliver udspecificeret, er det en klar fordel, hvis du har det godt med struktur, relativt veldefinerede rammer og udmøntning af behandling, samt er god til at gøre din faglighed gældende i den sammenhæng.

Løn og vilkår
Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt efter aftale.

Som afdelinslæge ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger og som overlæge ansættes du i henhold til overenskomsten for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Som speciallæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet. Samlet set er vagthyppigheden ca. 2-3 vagter pr. måned.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne og din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte en af følgende:

  • Afsnitsledende overlæge Christine Catherine Wohlert på tlf. 38 643100 eller på tlf. 27330605
  • Afsnitsledende psykolog Malene Friis Thøgersen på tlf. 38643100

Du kan også læse mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland på www.psykiatri-regionh.dk

Har vi allerede fanget din interesse? Så send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket på siden senest onsdag den 2. oktober 2024.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. oktober 2024 om formiddagen.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien"

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2640376//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.