Sygeplejerske til udekørende dagvagt - Distrikt Solhøj
Vordingborg Kommune
Kan du tilbyde høj faglighed og kvalitet i din opgaveløsning? Vil du have indflydelse på dit timetal? Kan du planlægge, prioritere og koordinere i en hverdag hvor ingen dage er ens, så er et job i den kommunale sygepleje noget for dig. Vi søger lige nu en engageret og kompetent sygeplejerske til vores team af dygtige kollegaer.
Lidt om os
Du vil blive en del af et team bestående af 4 sygeplejersker og en koordinerende sygeplejerske. Vi har en høj grad af faglig stolthed i arbejdet. Vi arbejder tæt sammen, er engagerede og har humor. Vi hjælper hinanden og arbejder aktivt med udvikling. Vi lægger vægt på det sociale samvær i dagligdagen, så vi har mulighed for at dele viden. Grin og kage skal der også være plads til.
Distrikt Solhøj ligger midt i Vordingborg Kommune kun 10 min. fra motorvejsafkørsel. Du kommer til at køre i et naturskønt område. Vi har delt distriktet op i områder og du vil primært have ansvar for et område, men vi sparrer sammen om borgerne ved behov.
Sygeplejen i aften- og nattetimerne i kommunen er ligeledes samlet på Solhøj, så der er også mulighed for sparring i vagtskifte.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en afvekslende arbejdsdag, hvor du vil have stor kontakt til såvel borgere som andre tværfaglige samarbejdspartnere. Dine opgaver vil bl.a. være opfølgning på medicinsk behandling, udarbejdelse af sygeplejefaglige handleplaner i samråd med egen læge, tage-imod besøg hos borgere efter sygehusindlæggelse, sårpleje og vurdering af akut dårlige borgere.
Du har tæt kontakt med vores social- og sundhedsassistenter -og hjælpere, som kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med de borgere de kommer hos. Vi afholder triagemøder sammen hver morgen og eftermiddag.
Forløbene er ofte komplekse og vil kræve bredt tværfagligt samarbejde. Derfor afholder vi også tværfagligt samarbejdsmøde hver 14. dag hvor forskellige fagpersoner deltager og drøfter problemstillinger hos borgerne, der vil altid deltage en sygeplejerske fra sygeplejegruppen.
Der vil være mulighed for en grundig introduktion, så du føler dig klædt på til opgaverne. Du vil i de første måneder få tilknyttet en mentor, som er tovholder ift. dit introduktionsprogram.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling
- Stor indflydelse på eget arbejde
- Et oplæringsforløb med udgangspunkt i dine kompetencer
- Mulighed for deltagelse i relevant undervisning
Vi ønsker os en kollega, som
- Er mødestabil
- Har en positiv tilgang og fokus på et fagligt og socialt fællesskab
- Er selvstændig og en teamplayer, og har fokus på sygepleje med høj kvalitet
- Har en forebyggende og rehabiliterende tankegang
Stillingen er på fuld tid, men timetal kan aftales efter dit ønske. Der er weekendvagt hver 4. uge.
Stillingen er til besættelse snarest, dog senest 1. november 2024
Synes du det lyder som noget for dig. Så søg NU – vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er 22. september 2024
Vil du vide mere om os eller om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende distriktsleder Rikke Jensen eller distriktsleder Christina Sterlie på tlf. 55 36 45 45.
Afdeling: Distrikt Solhøj
Ansøgningsfrist: 22 September 2024
Placering: Ørslevvej 274, 4735, Mern, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: