Get latest jobs before others

Fritidsvejleder i Ishøj Kommune

Ishøj Kommune



- Vil du gøre en forskel for børn og unge?

Om jobbet
Vil du være med til at få flere børn og unge ind i fritidslivets fællesskaber?
Så er du vores nye kollega!

Vi ved, at et aktivt fritidsliv, hvor børn og unge indgår i forpligtende fællesskaber, er med til at forbedre livskvaliteten, sundheden og trivslen. Derfor er vores mål, at få flere borgere i Ishøj Kommune til at være en aktiv del af vores forenings- og fritidsliv, især vores børn og unge. Til dette formål søger vi en dedikeret fritidsvejleder.

I Ishøj har vi store ambitioner på forenings- og fritidsområdet. Vi har en ambitiøs strategi ”Stærke Fællesskaber”, der skal sikre, at flere børn og unge får et stærkt fællesskab i hverdagen og i fritiden. Strategien skal sammen med projektet ”Fritid for alle”, som er støttet af Nordea Fonden, sikre en markant medlemsfremgang i vores foreninger og bidrage til at endnu flere bliver del af de kommunale fritidstilbud. Dette skal bl.a. ske gennem brobygning, forældreinvolvering og vejledning. Her bliver du som kommende fritidsvejleder en central nøgleperson.

Dine opgaver bliver:

  • At udvikle, implementere, udbrede og forankre Ishøjs version af et fritidspas.
  • At medvirke til at gennemføre indsatserne i projektet ”Fritid for alle”.
  • Sikre fritidsvejledning af kommunens børn, unge og forældre og udvikle materiale hertil.
  • At være det aktive bindeled mellem borgere, skoler, institutioner og foreninger. Du vil have tæt kontakt med vores foreningskoordinator, Get2Sport medarbejder, Den Boligsociale Helhedsplan i Vejleåparken, Ishøj Kulturskole og Ishøj Ungdomsskole, fagpersoner på social- og sundhedsområdet, foreningerne, skoleledere, lærere og pædagoger på tværs af kommunen.
  • Deltagelse i forældremøder og andre relevante fora for at skabe kendskab til fritidsvejledning og fritidspas.
  • At ansætte en studentermedhjælper, som skal understøtte projektet.
  • Ud over at være vejleder, igangsætter og administrator, skal du også systematisere den viden og læring vi får undervejs, forankre den i vores organisation og afrapportere til administrativ- og politisk ledelse.

Vi har med andre ord samlet en flot buket af rigtig spændende opgaver i samspillet med og mellem borgere, frivillige og fagprofessionelle – og vi håber du vil være med på holdet?

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse inden for pædagogik, undervisning, socialrådgivning eller lign.
  • er stærk til at opbygge relationer, er tillidsskabende, kan gå i øjenhøjde med børn og unge og ser det som en selvfølge at samarbejde med mange forskellige mennesker, faggrupper og frivillige.
  • har forståelse for og erfaring med at arbejde med frivillige, og brænder for at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til foreningslivet som frivillig.
  • gerne har erfaring med vejledning og pædagogik fra enten institutionsområdet, skoleområdet, foreningslivet eller en nonprofit organisation.
  • kan kommunikere tilpasset målgrupper og lave gode skriftlige afrapporteringer.

Vi tilbyder

  • Godt kollegaskab med 10 gode kollegaer med stort engagement og passion for kultur- og fritidslivet. Vi har en uformel omgangstone. Vi sætter pris på at være sammen på kontoret, hvor vi sparrer med hinanden.
  • Fleksibel arbejdsplads, hvor du selv tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid ift. Rådhusets åbningstid. Du har frihed til at arbejde hjemmefra ca. 1 dag om ugen, når opgaverne egner sig bedst til det.
  • Et job i en lille kommune hvor kultur- og fritidslivet er højt prioriteret, og hvor der er kort fra ide til handling. Vi sætter en stærk strategisk udviklingsdagsorden, som du bliver en del af. Bl.a. Ny helhedsplan for fysisk udvikling af idrætsområdet til 125 mio. kr.; Ny indsats med Fritid for alle; Ny årlig pulje til kunst i det offentlige rum og meget mere.
  • God kantine på Rådhuset.

Du bliver del af Kultur- og Fritidscenteret på Rådhuset, hvor 10 kollegaer arbejder med en bred portefølje. Vi er en del af Center for Kultur og Fritid som også består af gode kollegaer i 4 kulturinstitutioner; Kulturium Bibliotek, Musikteater og Biograf; Ishøj Ungdom; Ishøj Kulturskole; Ishøj Fritids- og Idrætscenter, Svømmehal og Bredekærgård samt Kulturmetropol Sekretariatet på tværs af 8 kommuner. Din leder er Marie Bukh Dreier, Centerchef for Kultur og Fritid.

Du vil arbejde tæt sammen med vores mange foreninger og gode dedikerede kollegaer i vores stærke kommunale kulturinstitutioner, skoler, daginstitutioner og øvrige samarbejdsflader.

I Kultur- og Fritidscenteret har vi kontor på 8. sal i Ishøj Rådhus sammen med IT og Digitalisering, men du vil også have din naturlige gang rundt i Ishøj Kommune. Du har gode transportmuligheder med S-tog lige til døren, gode parkeringsforhold for bil og cykel og smukke cykelstier i det grønne og langs kysten.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timers fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset til 4 år med mulighed for forlængelse. Vi ønsker stillingen besat fra 1. december 2024 og gerne tidligere, hvis du kan.

Der er i løbet af året aftenmøder og arrangementer med bl.a. foreninger, forældre, borgere og udvalg som del af stillingen.

Vil du vide mere
Du kan se mere om de aktuelle kulturtilbud på detskeriishoj.dk, læse mere om Ishøj Kommune på Ishøj.dk, vores foreninger og om projektet ”Fritid for alle”.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte Get2sport medarbejder Simon Thams 2073 7293 eller kulturkonsulent Jeanet Flørnæss 2082 3273.

Send din ansøgning senest mandag den 30. september
Upload din ansøgning, cv, uddannelsesbevis samt andre relevante bilag via linket. Vi glæder os til at læse den.

Vi forventer at afholde to samtaler i uge 41. Den første den 8. oktober og den anden afholdes den 10. oktober. Vi forventer at indkalde kandidater pr. mail den 3. oktober om eftermiddagen.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ansøgningsfrist:
30. september 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ishøj Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ishøj Kommune

Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj

Ishøj er en grøn kommune med vådområder, mark og skov på mere end 75 procent af arealet. Ishøj er byen ved stranden med lystbådehavn, campingpladser og indsøer. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter. Her er der gader og torve med rådhus, butikker og spisesteder af enhver art. Det gamle Ishøj ses i landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Her er der stråtækte huse, gamle kirker og gravhøje. Ishøj er en flerkulturel by med mange nationaliteter, et spirende musikliv og enestående museer. Og Ishøj er Vestegnens uddannelsesby med unge, der flokkes på vej til gymnasiet, handelsskolen eller teknisk skole.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2641135//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.