Get latest jobs before others

2 uddannelsesansvarlige ledende overlæger til Børn og Unge Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



To stillinger som uddannelsesansvarlig ledende overlæge med ansvar for den lægelige videreuddannelse og funktion inden for et pædiatrisk fagområde ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, er ledige til besættelse med tiltrædelse pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.
Det forventes, at en uddannelsesansvarlig ledende overlæge har neonatal /neonatal intensiv baggrund og uddannelse, og en uddannelsesansvarlig ledende overlæge er funderet i et pædiatrisk fagområde.

Om afdelingen
Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største Børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 75 læger, heriblandt 1 cheflæge, 1 forskningsleder, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 12 afdelingslæger, 9 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik.

Afdelingen indeholder 15 fagområder, som er organiseret i 12 fagområdeteams fordelt på 3 sengeafsnit, et akutafsnit og et dagafsnit/ambulatorium.

Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværsektorielt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning. Der arbejdes tværfagligt omkring de enkelte patientforløb med inddragelse af patient og pårørende. Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger/institutioner og med andre nationale og internationale forskningsnetværk.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.

Ledelse i Børn og Unge
I Børn og Unge tror vi på, at stærk ledelse gør en forskel, og vi søger to uddannelsesansvarlige ledende overlæger med evne og vilje til at gå ind i ledelsesopgaverne i afdelingen.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger er funktionsledere og refererer til afdelingsledelsen på Børn og Unge. Du bliver en del af ledelsesteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, sundhedsadministrativ leder, projektleder for Børn og Unge Hospitalet samt afdelingsledelsen.

Stillingerne som uddannelsesansvarlige ledende overlæger i Børn og Unge er nye, og opgavehåndteringen og præmisserne for at varetage ansvaret bygger på en kontinuerlig tæt og åben dialog. Det må påregnes, at der bruges 1-2 dage ugentligt til at løse ledelsesopgaverne.

Det er en forudsætning, at ansøgere er kvalificeret til en overlægestilling i Børn og Unge, AUH.

Der foreligger en generel funktionsbeskrivelse for stillingen som uddannelsesansvarlig ledende overlæge på AUH (denne kan rekvireres).

Uddannelse i Børn og Unge
Børn og Unge, AUH har en stor uddannelsesforpligtigelse inden for den pædiatriske speciallæge-uddannelse og efterfølgende fagområde-uddannelser, og bidrager desuden aktivt til hoveduddannelses-forløb inden for almen medicin, klinisk genetik samt sideuddannelse og fokuserede ophold for en række specialer, blandt andet børne- og ungdomspsykiatri, akut medicin og anæstesi.

Afdelingen har aktuelt 30 uddannelsessøgende læger fordelt med 3 pædiatriske introduktionslæger, 27 læger i hoveduddannelse inden for hhv. pædiatri (12), almen medicin (14) og klinisk genetik (1).
Det pædiatriske hoveduddannelsesforløb på AUH indebærer funktion i neonatologi og nyfødt intensiv, samt i de øvrige pædiatriske fagområder.

Afdelingen har desuden pre-graduat uddannelse og undervisning af sygeplejersker og lægestuderende under ansvar af hhv. undervisningsansvarlig sygeplejerske, forskningslederen og de kliniske professorer.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger skal sammen og i samarbejde med afdelingsledelsen være med til at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse og bidrage til udviklingen af det tværprofessionelle samarbejde om løsning af uddannelsesopgaven.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger skal i samarbejde og medinddragelse af afdelingsledelsen sikre, at den lægelige videreuddannelse indgår i planlægningen af afdelingens aktiviteter og medvirke til udvikling af en positiv uddannelseskultur i afdelingen, så videreuddannelse af læger foregår effektivt og som en integreret del af lægernes daglige kliniske funktion i afdelingen.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger skal bl.a. sikre, at de foreliggende uddannelsesprogrammer er opdaterede, og at uddannelseslægerne modtager supervision/klinisk vejledning, konstruktiv feedback og kompetencevurdering.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger har det overordnede ansvar for, at der afholdes vejledersamtaler og vejlederfora for afdelingens vejledere.
De har desuden ansvar for, at afdelingens uddannelseskoordinerende yngre læger og andre inddrages i løsningen af uddannelsesopgaven og skal i samarbejde med afdelingsledelsen udvikle og skabe rammerne for dette arbejde.

Fagligt og organisatorisk
Det forventes, at en uddannelsesansvarlig ledende overlæge har baggrund inden for neonatologi og neonatal intensiv funktion, mens en uddannelsesansvarlig ledende overlæge er funderet i et pædiatrisk fagområde, begge med afsluttet fagområde-uddannelse og solid klinisk erfaring inden for fagområdets højtspecialiserede funktioner.

Hovedfunktionsområdet er således inden for det pædiatriske fagområde, hvori overlægen har afsluttet fagområde uddannelse og forventelig min. 5 års speciallægetid.

De uddannelsesansvarlige ledende overlæger indgår i Børn og Unges samlede ledergruppe, og deltager i lederudvikling med udgangspunkt i Region Midtjyllands og AUH's ledelsesgrundlag.
De uddannelsesansvarlige ledende overlæger indgår desuden i teamledelsen i sit fagområdeteam og funktionen varetages sammen med teamets øvrige speciallæger.
De uddannelsesansvarlige ledende overlæger er medansvarlige for udvikling, undervisning og organisering inden for området.
De uddannelsesansvarlige ledende overlæger vil, i samarbejde med afdelingsledelsen og øvrige speciallæger i fagområdeteamet, have ansvar for udviklingen, organiseringen og kvaliteten af patientforløbene inden for sit fagområde.
Herudover skal de uddannelsesansvarlige ledende overlæger varetage kliniske funktioner i afdelingen i samarbejde med afdelingens øvrige læger.

Vagtstruktur
For stillingen som er tilknyttet neonatal-funktionen gælder det, at der er vagt på lige fod med øvrige neonatal-læger.
Stillingen, som er tilknyttet et pædiatrisk fagområde, er som udgangspunkt vagtfri.

Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 13-skiftet indgår efter aftaletilstedeværelsesvagt på neonatal- og børneintensivafdelingen og med rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang (varetaget af børneonkologerne) og almenpædiatrisk speciallæge søn- og helligdagsstuegang.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning fremsendes elektronisk, inklusiv dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller i henhold til ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. Kompetencer dokumenteres i det skema, som er en del af den elektroniske ansøgningsprocedure.

Forud for ansættelser i speciallægestillinger gennemføres en skriftlig lægefaglig bedømmelse af ansøgernes kvalifikationer i forhold til indholdet i stillings- og funktionsbeskrivelsen for den pågældende stilling.

Det er en forudsætning for ansættelse ved Børn og Unge, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Tiltrædelse er 01.10.2024 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er 20.09.2024.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte cheflæge Charlotte Rittig på tlf. 2024 0150.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Børn og Unge

Ansøgningsfrist: 20 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (20 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2641308//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.