Get latest jobs before others

Portfolio Manager

Danske Bank



Har du lyst til at arbejde med de globale finansielle markeder og være med til at drive den taktiske aktivallokering i Danske Bank Asset Management? Vi forvalter over 800 mia. DKK og dine investeringsbeslutninger påvirker porteføljer på over 350 mia. DKK Ser du dig selv som en nøglespiller i et dynamisk team, hvor din indsats skaber synlige resultater?
Hvem er vi i Macro & TAA Teamet
I Danske Bank Asset Management er Macro & TAA teamet ansvarlig for den taktiske aktivallokering, som er en central del af værdiskabelsen i den aktive forvaltning af vores multi-asset porteføljer på over 350 mia. DKK. Vores mission er at levere det bedst mulige risikojusterede totalafkast ved at allokere på tværs af de brede likvide aktivklasser, såsom globale aktier, renter og valuta uanset markedsforhold. Dette gøres ved brug af både derivater og cash instrumenter. Dynamisk risikostyring er en central del af vores investeringsproces i forsøget på at skabe stærkt risikojusteret merafkast for vores kunder.

Teamet forvalter fem fonde, og består i dag af tre dedikerede Porteføljemanagere, der arbejder tæt sammen baseret på en struktureret investeringsproces inspireret af Superforecasting-filosofien. Denne tilgang kombinerer kvantitative modeller med kvalitative betragtninger for at opnå en dyb forståelse af den kortsigtede markedsdynamik på baggrund af data og empiri.

Derudover er vores team kendetegnet ved en tæt løbende dialog om de vigtigste markedsdrivere med fokus på global makro, estimering af risikopræmier og forventede bevægelser heri. Høj faglighed og teamarbejde står centralt i vores bestræbelser på at opnå de bedste resultater.

Bliv en central del af investeringsteamet
I rollen som Portfolio Manager vil du få ansvaret for at udvikle specifikke dele af vores investeringsproces, samt indgå i det løbende arbejde med at udvikle den overordnede proces. Dette indebærer evnen til at være en drivende kraft i egne og teambaserede projekter samt makroanalyse gennem anvendelse af dine faglige og tekniske kompetencer. Med din nøglerolle i teamet vil du spille en central rolle i at bidrage til taktiske investeringsbeslutninger, som direkte påvirker porteføljernes performance.

Effektivitet og tidsoptimering er afgørende i vores arbejdsproces. Vi har derfor outsourcet eksekveringen af vores handler til Asset Managements trading team. Derfor vil du også komme til at have en tæt dialog med trading teamet for at sikre en effektiv og gnidningsfri implementering af investeringsstrategien. Denne rolle kræver således en stærk evne til samarbejde og kommunikation. Sidstnævnte spiller også en stor rolle i interaktionen med vores mange interne og eksterne stakeholders, herunder kunder og rådgivere.

Hvem er du?
Vi søger en Portfolio Manager, der værdsætter høj faglighed, og som trives i et miljø præget af struktur, tæt samarbejde og åbenhed. Den ideelle kandidat er proaktiv og selvstændig med en stærk interesse for makroøkonomi, finansielle markeder, investeringsstrategier og økonometri. Vi er åbne for forskellige profiler:

Erfaren Profil:

  • Bred Erfaring: Du har solid erfaring indenfor taktisk aktivallokering (TAA) eller specifikke aktivklasser.

Nyuddannet Profil:

  • Stærk Akademisk Baggrund: Du har en robust teoretisk og praktisk værktøjskasse inden for økonomi, finans eller lignende.
  • Teknisk Kompetence: Stærke færdigheder i programmering og økonometri. Erfaring med Matlab er en fordel, men ikke et krav.

For begge profiler er det vigtigt, at:

  • Du har en høj grad af interesse for og evner inden for programmering og økonometri, hvilket vægtes højt. Teamet bruger Matlab, så dette bliver dit primære programmeringssprog.
  • Du har interesse for og måske endda færdigheder indenfor makroanalyse.
  • Du motiveres af, og har evnen til, at omsætte komplekse analyser til konkrete implikationer for investeringsprocessen.
  • Du trives med ansvaret for at skabe afkast, herunder at stå i situationer, hvor markedsforholdene spidser til og afkastskabelsen lider.

Vi lægger vægt på, at du er drevet af at arbejde struktureret og analytisk med modeller og data, heriblandt makroøkonomisk og finansielt data.

"I vores team byder arbejdet på både fordybelse og konstant forandring, der åbner døre for enestående muligheder for personlig og faglig vækst." fortæller Bo Bejstrup.

Har du lyst til at blive en del af vores team?
Så ser vi frem til at høre fra dig! Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vurderer dem og indkalder til samtale. Har du yderligere spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder, Bo Bejstrup, på e-mail: [email protected]

Adresse:
Bernstorffsgade 40
1577 København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danske Bank



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danske Bank

Bernstorffsgade 40, 1577 København V

Danske Bank er en nordisk bank med stærke lokale rødder og tætte forbindelser til resten af verden. I mere end 145 år har vi hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at indfri deres ambitioner.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2641592//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.