Get latest jobs before others

Category Buyer til Interiør

Schou Company A/S



Category Buyer til Interiør

Kan du se dig selv i en indkøbsafdeling, hvor tingene går stærkt, relationerne er mange, og fagligheden er høj? Og i en virksomhed, som er på en spændende vækstrejse?

Det kan du hos Schou. Vi søger lige nu en ny Category Buyer til vores Interiør-afdeling.

Velkommen til Interiør
Vi er et team, der arbejder mod at blive mere specialiserede i vores varegrupper, i materialer m.v., men til et punkt, hvor vi stadig kan dække ind for hinanden på tværs.

Vores produktgrupper dækker alt fra vaser, lanterner, lysestager, servietter, rammer, kurve, kunstige blomster til julepynt og mindre lyskilder. Organisatorisk vil du referere til Lead Category Buyer, Mette Albeck. I vil begge arbejde tæt sammen med teamets Product Coordinatorer.

Ud over faglighed, vil du hos Interiør også blive mødt af et team med høj menneskelig respekt.

Din nye rolle
Din primære opgave er at sikre leverance af de rigtige produkter, til de rigtige priser, i den rigtige kvalitet og på det rigtige tidspunkt. Det betyder at du kommer til at arbejde tæt sammen med vores produktudviklingsteam, vores salgsafdeling og stabsafdelinger. Du vil varetage forhandling og køb af varer til vores største kunder. Kunder der stiller krav til vores faglighed, kvalitet og professionalisme. Det betyder bl.a. at du vil skulle tænke bæredygtigt, bl.a. ift. varer og fabrikker.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Forhandling af priser og rammeordre
  • Produktsikkerhed og kvalitetskontrol
  • Butiksbesøg ved kunderne
  • Sparring med teamet
  • Leverandørudvikling

Du skal forvente ca. 30 rejsedage om året i forbindelse med jobbet.

Hvad skal der til?
Vi forestiller os, at du sidder i en lignende indkøbsrolle i dag. Du kendetegnes som en faglig og forhandlingsstærk kollega, der naturligt tager hele værdikæden i betragtning fra et tidligt stadie. Du er positiv og trives med at træffe selvstændige beslutninger. Du løser dine opgaver grundigt og til tiden.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • En dybdegående forståelse for forretningsgange
  • Erfaring med leverandører fra Fjernøsten
  • Stærke IT-kompetencer, særligt Microsoft Excel
  • En interesse i bæredygtighed

Hos os får du
Hos Schou bliver du en del af en sund familieejet virksomhed. Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv – og derfor gør vi vores for, at du kan blive stærk og trives i din rolle.

Vi er ærlige, passionerede og innovative. Du vil opleve en dagligdag, hvor vi kommer hinanden ved og fejrer hinandens succeser. Du vil få kollegaer med stor faglighed, der alle bidrager til at skabe et inspirerende og lærerigt miljø.

Derudover tilbyder vi et hav af medarbejderfordele, bl.a.

  • Fleksibilitet – Med mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Personalearrangementer, både sommer og vinter
  • En forfriskende frugt- og grøntordning
  • En attraktiv sundhedsordning

Vil du også være en del af Schou?
Kan du se dig selv i ovenstående og ønsker du at tage del i Schous spændende udvikling? Så send din ansøgning via nedenstående link. Vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Ved spørgsmål, skal du være velkommen til at række ud til Lead Category Buyer, Mette Albeck på tlf. +45 2788 8003.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et stort nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.

Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Læs mere på www.schou.com

Ansøgningsfrist
Snarest muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Schou Company A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Schou Company A/S

Nordager 31, 6000 Kolding

Schou er Nordens største leverandør indenfor non-food produkter. Sortimentet er meget bredt og spænder over kategorierne Bolig & Isenkram, Havemøbler, Have & Grill, Auto & Cykel samt Værktøj & Maskiner. Hovedkontoret ligger i lyse og venlige lokaler i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager. Schou har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland samt Tyskland og har derudover en betragtelig eksport til mange forskellige europæiske lande.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2641668//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.