Get latest jobs before others

2-3 Undervisere Til Maskinmesteruddannelsen - Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole



2-3 Undervisere Til Maskinmesteruddannelsen
09.09.2024 Motiveres du af at formidle og lære fra dig?

FMS er i rivende udvikling og søger nye undervisere til maskinmesteruddannelsen og vores kursusafdeling med ansættelse i efteråret 2024.

Vi søger 2-3 undervisere med mindst 3 års erhvervserfaring og kompetencer inden for maskinmesterfagene til at tage smilende imod vores studerende på en institution i udvikling og vækst. Vi søger fortrinsvis undervisere til hovedområderne procesautomation, elektroteknik og termiske maskiner. Indenfor elektroteknik kan dit erfaringsgrundlag være fra elektriske installationer eller elforsyning. For termiske maskiners vedkommende må du gerne have viden og erfaring med drift og vedligehold af dieselmotorer eller andre forbrændingsmotorer. Hvis ikke dit erfaringsgrundlag rammer helt plet, må du være indstillet på at tilegne dig de nødvendige kompetencer i dit introduktions- og opkvalificeringsforløb.

Om jobbet:

Vi tilbyder en spændende stilling på en uddannelse i vækst, hvor der er plads til udvikling. Som ny underviser på FMS indgår du i en faggruppe inden for dine kompetenceområder samt i diverse semesterteams, og der vil i det hele taget være stor faglig og pædagogisk sparring med resten af underviserstaben. Du kan have undervisningsopgaver på maskinmesteruddannelsen, automationsteknologuddannelsen, på diplomuddannelser samt i vores kursusafdeling. Du samarbejder med engagerede kolleger i en veldrevet organisation med stor fleksibilitet og i et uformelt samarbejdsmiljø. Du bliver ansat efter den nye stillingsstruktur for undervisere på de videregående, maritime uddannelser.

Alt efter uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund udarbejdes der en individuel opkvalificeringsplan for dig som nyansat underviser, hvor du under opkvalificering til lektor skal være indstillet på at gennemgå efteruddannelse, deltage i forsknings- og udviklingsprojekter, gennemføre en pædagogisk uddannelse m.m.

Om dig:

Minimumskravet for at blive ansat er, at du har en uddannelse på bachelorniveau. Har du undervisningserfaring fra tilsvarende stilling, er dette et ekstra plus. Vi har brug for dig, som er indstillet på at operere i et dynamisk uddannelsesmiljø med mange opgaver. Vi udvikler FMS med højt tempo, hvorfor du skal være forandringsparat, og se det som en udfordring til stadig at videreudvikle dig og deltage engageret i skolens aktiviteter.

Om FMS:

FMS (Fredericia Maskinmesterskole) har i alt ca. 75 medarbejdere fordelt på tre afdelinger beliggende i Fredericia og Esbjerg samt i Sønderborg, hvor vi har en nyere skole. Professionsbacheloruddannelsen som maskinmester er Danmarks bredeste tekniske lederuddannelse. Desuden tilbyder skolens ”Videncenter for Drift & Vedligehold” en lang række virksomhedstilpassede kurser samt diplomuddannelser inden for Power to X og inden for vedligehold.

På FMS skaber vi sammen en rigtig god arbejdsplads, hvor alle medvirker til, at der er et godt samarbejde med høj grad af tillid. Skolen har en uformel omgangstone og stræber til stadighed efter at fremstå som en professionel uddannelsesinstitution med et højt kvalitetsniveau.

Skolens værdier er: Faglighed, Innovation, Nærhed og Engagement.

Arbejdssted:

Du skal være indstillet på, at der kan forekomme undervisningsaktiviteter på alle vores adresser; i Fredericia, i Esbjerg og i Sønderborg. Hovedvægten af dine undervisningsopgaver vil dog ligge i én af afdelingerne, og vi gør hvad der er muligt for at tilpasse skemaet til dine ønsker.

Ansøgningsfrist:

Vi afholder samtaler løbende så send gerne din ansøgning snarest muligt

Ansættelsesdato:

Forventelig november/december 2024 med henblik på at du kan varetage undervisning fra forårssemesteret 2025.

Ansøg jobbet via Jobindex:

https://www.jobindex.dk/vis-job/h1498399

Spørgsmål om ovenstående stillinger kan rettes til Prorektor Mette Thidemann (20657600, [email protected]) eller til Kvalitetschef Brian Glyngø Thisvad (20292795, [email protected])

Yderligere info

Du kan læse mere om skolen her: https://www.fms.dk/om-fredericia-maskinmesterskole
Du kan se mere om maskinmesteruddannelsen her: https://www.fms.dk/index.php/bliv-studerende
Og her: https://www.youtube.com/watch?v=2QN1FXAdE6g

Del med dit netværk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Maskinmesterskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Maskinmesterskole

FMS består i dag af 3 afdelinger: Hovedafdelingen i Fredericia samt en afdeling i Esbjerg, som startede i august 2014, og i Sønderborg, som starter med værkstedsforløb til august 2022..

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2641681//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.