Get latest jobs before others

Vi søger endnu en skide dygtig pædagog til Børnehuset Nordlys

Køge Kommune



Kernefortælling fra Børnehuset Nordlys:

"En voksen sidder på gulvet og er ved at hjælpe en lille med at kravle op på vores legeskum.

Den voksne vender sig om og møder barn og forældre med et stort smil og siger: ”hvor var det godt du kom, det var lige dig jeg manglede”.

Med åbne arme tager den voksne imod.

Imens forældrene arbejder, er der liv i Nordlys. De voksne fordeler børnene i deres teams og går i grupper. Vi starter vores gruppe med en lille samling, hvor vi synger eller taler om det børnene har på hjertet.

En gruppe skal have gymnastik i salen, imens andre skal være i rummet landsbyen. På vejen ser vi vores seje voksne og ældre børnehavebørn køre på en lang række på pedalcykler. Vi ser de små gule veste blive mindre og mindre imens de kører ud for at opleve vores nærmiljø.

En skøn duft breder sig, for vores køkkendame er ved at have maden klar. Nogle grupper er sultne og går i alrummet for at finde et bord at sidde ved. Andre grupper er allerede ankommet så vi vinker til hinanden inden vi finder vores plads. Men hov, der er en lillesøster, et barn må lige hen at give et kram og lister tilbage igen.

Maden stilles på bordet og den voksne kender til værdien i, at børn har medbestemmelse her. Vi ved nemlig godt at børnene selv er herre over hvad der bliver spist, da vi altid serverer sund og nærende kost. En lille hælder vandet ved siden af, men en større ven henter et viskestykke og tørrer det op imens den voksne siger: ”pyt med det” og smiler til barnet. I børnehuset Nordlys øver vi os, så vi fejler og vi forsøger igen, for kun sådan bliver vi bedre.

Andre gruppe leger stadig på stuen for de er først sultne om lidt. En gruppe har været ude at lege og de samler sig i vores shelter med deres madpakker, regnen daler stille ned, men det er lige meget, for vi sidder i tørvejr.

Børnehaven er ude at lege eller fordelt i vores teamrum, imens de mindste børn skal puttes til lur. På legepladsen falder en af børnene, og den voksne kigger på det lille forslåede knæ. Umiddelbart er det ikke noget den voksne vurderer der kræver plaster, men barnet synes det er vigtigt. Vi henter derfor plastret, fordi det er værdifuldt for barnet.

Børnene er fordelt i vores mange temarum om eftermiddagen, imens andre har samlet sig i fællesrummet sammen med venner og voksne der spiser eftermiddagscafe".

Hvem er vi?
Vi er et nybygget dagtilbud i Køge Nord der slog dørene op for børn og deres familier den 04.12.2023. Vi skal huse 80 børn og deres familier og vi leder efter en pædagog der vil være med på denne helt unikke rejse.

Vi er et dagtilbud der er alt andet en traditionelt. Vi arbejder ikke med stuetænkning, men i fem teams fordelt i hele huset. Hver voksen har ansvar for 4-6 børn, og vi danner på denne måde små fællesskaber så vi har et indgående kendskab til barnet og dets udvikling. Vi arbejder på tværs i vores teams og de andre grupper så vi har et godt samarbejde i huset. Vores rum er temaopdelt med bl.a. science rum, landsby og tumlesal som vi på skift gør brug af.

Vi arbejder ligeledes fuldt aldersintegreret, så din børnegruppe vil være i alderen 0-6 år. Du vil have mulighed for at arbejde fokuseret med din egen børnegruppe, men vi arbejder også aldersopdelt så vi sikrer at vi imødegår alle aldre og de behov de måtte have.

Vi er et dagtilbud der ser forældre som vores samarbejdspartnere med en unik viden om deres børn.

I Nordlys er mødetiden minimum mellem 9-14.30 da vi har vores børn i hele det tidsrum. Det giver os muligheden for at skabe gode læringsmiljøer gennem længere tid på dagen.

Hvem er du?
Du er en pædagog der vægter faglighed og refleksion højt.

Du er pædagogen der vil arbejde med vores kerneværdier: meningsfuldhed, nærvær og nysgerrighed.

Du møder børnene en entusiasme, varme og omsorg.

Du ved at børn gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har.

Du ønsker at arbejde med positiv guidning.

Hvad tilbyder vi?
- En unik mulighed for et nytænkt dagtilbud.

- At skabe rammer og struktur der giver børnene medbestemmelse og meningsfuldhed.

- Uddannelse så vi dygtiggøre os inden for vores felt.

- Et skema hvor der er fokus på høj normering så vi kan skabe de bedste forudsætninger for børnene og trivsel hos medarbejderne.

- Stillingen er på 37 timer.

Ansøgning og kontakt
Ansættelse pr. 01.12.2024.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julie Broholm på tlf. 23 10 85 84.

Ansøgningsfrist den 01. oktober 2024

Vi forventer at holde samtaler den 02.10.24.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Julie Mira Naja Broholm
Dagtilbudsleder
[email protected]
23108584
+45 23 10 85 84

Ansøgningsfrist:
1. oktober 2024
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. december 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Køge Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2642072//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.