Get latest jobs before others

Bliv kardiologisk sygeplejerske på vores nye hjertemedicinske sengeafsnit, Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Gentoftes hjerter flytter til Herlev – vil du med?

Bliv kardiologisk sygeplejerske på vores nye hjertemedicinske sengeafsnit, Herlev Hospital

Den 16. november flytter vi til Herlev Hospital
I forbindelse med Hospitalsplan 2025 og en ny akutstruktur, flytter hjertemedicinsk sengeafsnit på Gentofte Hospital til nye flotte lokaler på Herlev Hospital og bliver en del af en stor kardiologisk afdeling med to sengesnit og et stort ambulatorie.

Læs mere: Nyt hjertecenter samler behandling af hjertesygdomme

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til og interesse for at arbejde indenfor det kardiologiske speciale. Vi tilbyder personlig og faglig udvikling og et helt unikt sammenhold blandt kollegaer.

Hvem er vi
Du vil blive en del af en stor personalegruppe, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og en servicemedarbejder. Vi er en personalegruppe, der spænder fra erfarne kollegaer, der har været mange år i afdelingen, samt helt nyuddannede kollegaer. Fælles er, at alle har prøvet at være nye og vi gør en dyd ud af, at nye kollegaer skal føle sig velkommen. Vi værdsætter det gode og sjove arbejdsmiljø, og her kan du se med hvilke ord vores personalegruppe beskriver vores arbejdsmiljø:

Bakker hinanden op - ser hinanden - lytter til hinanden - siger til og fra overfor kollegaer - interesse og opmærksomhed imellem kollegaer, også når du er ny - god rummelighed – tydelighed - klap på skulderen – smil - takker hinanden – humor – imødekommenhed - føler sig savnet efter 2 ugers ferie - roser hinanden - sparer med hinanden - kan spørge om alt - dejligt med time out - tryghed.

Som kardiologisk sygeplejerske hos os får du mulighed for at yde sygepleje til patienter med mange forskellige kardiologiske problemstillinger, det er blandt andet; patienter med blodprop i hjertet, forskellige former for arytmi, patienter med hjertesvigt og patienter med hjerteklap sygdomme.

Vores patientforløb repræsenteres ved både korte og lange indlæggelser og spænder vidt i kompleksitet. Som kardiologisk sygeplejerske har du mulighed for at udvikle dig indenfor den akutte sygepleje, sygepleje til patienter med planlagt hjertekirurgi/invasiv kirurgi, samt sygepleje til den komplekse eller palliative kardiologiske patient. Du får et bredt og dybdegående kendskab til det kardiologiske speciale og mulighed for at udvikle din personlige sygepleje. Det er ikke et krav, at du skal kunne specialet før du kommer – det skal vi nok lære dig. Du er selvfølgelig også meget velkommen, hvis du er erfaren i kardiologien – så ser vi frem til at udveksle erfaringer.

Det er vigtigt for os, at du oplever succes og føler dig tryg
Dine første 6 uger i afdelingen vil være i et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, hvor vi tager højde for de erfaringer og kompetencer du kommer med. I din introduktionsperiode vil du blive tilknyttet vores kliniske sygeplejespecialist og to mentorer, som alle er erfarne kardiologiske sygeplejersker. De vil hjælpe dig med god introduktion til afdelingen og det hjertemedicinske speciale og løbende evaluerer forløbet sammen med dig.

Kardiologisk uddannelse
Det forventes, at du tager Kardiologiske uddannelse som består af 2 moduler. Uddannelsen påbegyndes indenfor dit første år i afdelingen og afsluttes efter ca. 2 års ansættelse. Det er først omkring deltagelsen på 2. modul, at man begynder at træne at blive ansvarshavende sygeplejerske på afdelingen. Den kardiologiske uddannelse er løngivende.

Faglig udvikling

  • Undervisning flere gange om ugen
    • Temadage udenfor afdelingen
    • Personalemøder hver 6.-8. uge
    • Kurser og ansvar for ressourceområde efter interesse og kompetence

Vi glæder os til at byde dig velkommen i afdelingen.

Vi håber at have vakt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Catrine Ibenholt Helbo på tlf. 20545039 eller mail [email protected]

Hvis du gerne vil vide mere om vores dejlige afdeling. Instagram hjerteafdelingen_gentofte

Send gerne din ansøgning senest d. 23. september. Vi holder samtaler løbende og ansættelsesdato er 1. november 2024

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer

Hvem er du?

  • Du er engageret og initiativrig og har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag
  • Du værdsætter og har lyst til at bidrage til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
  • Du er klar til at uddanne dig og udvikle dig indenfor det kardiologiske speciale

Vagtplanlægning
Vi arbejder med individualiseret og ønskebaseret vagtplanlægning og har en fast vagtplanlægger ansat i afdelingen. Du ansættes i blandede vagter og med arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter.

Hvis du er nyuddannet, tilbyder vi dig kurset ”Kompetenceudvikling af nyuddannede sygeplejersker”

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Herlev og Gentofte Hospital

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2642476//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.