Get latest jobs before others

Adjunkt i sundhedspsykologi og kommunikation

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en adjunkt i sundhedspsykologi og kommunikation pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en 50% deltidsstilling i 4 år. Institut for Klinisk Medicin
Som adjunkt på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som adjunkt vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Som adjunkt i sundhedspsykologi og kommunikation er dine primære opgaver forskning og forskningsbaseret undervisning. Du skal undervise og vejlede studerende på bachelor- og kandidatniveau, og du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med både danske og internationale kolleger. Stillingen som adjunkt er en videreuddannelsesstilling, hvori du vil få supervision og pædagogisk opkvalificering.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Selvstændig forskning af høj international kvalitet, herunder publicering
  • Undervisning, opgavevejledning og eksaminering af bachelor- og kandidatstuderende, samt eventuelt vejledning af ph.d.-studerende
  • I nogen grad at bidrage til at tiltrække eksterne forskningsmidler
  • I samarbejde med anden koordinator i kommunikation forestå den pædagogiske udvikling af kursusindhold i kommunikation for medicinstuderende på 1.-5. semester på kandidatdelen
  • I samarbejde med koordinator i kommunikation være med til at udvikle og afholde kurser til undervisere i kommunikation på medicinuddannelsen (1.-5. semester af kandidatdelen)

Du refererer til viceinstitutleder for uddannelse, professor Anders Bonde Jensen. Dine kompetencer
Du har selvstændige forskningsmæssige kvalifikationer på et højt internationalt niveau. Du er en tydelig formidler, og du har i nogen grad erfaring med vejledning og undervisning på bachelor- og kandidatniveau. Har du gennemført pædagogiske kurser inden for vejledning eller lignende vil det blive vægtet, ligesom det vil blive vægtet hvis du har erfaring med etablering af ph.d.-kurser og eksterne forskningssamarbejder. Du er cand. psych. eller tilsvarende og har erfaring med pædagogisk planlægning af prægraduat undervisning og indgående erfaring med pædagogiske virkemidler, herunder ikke mindst teknologibaserede tilgange.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. Internationale ansøgere forventes at lære dansk inden for en aftalt tidsramme, og Aarhus Universitet formidler danskundervisning.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som adjunkt, skal du opfylde disse faglige kriterier. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder Anders Bonde Jensen, mobil +45 2096 7615.

Arbejdsstedet er skiftende.

Vi forventer at afholde samtaler oktober 2024.

Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som adjunkt forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – adjunkt eller tenure track adjunkt
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • Op til 5 af de for stillingen mest relevante publikationer kan medsende (valgfrit)
  • Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – adjunkt eller tenure track adjunkt', kan også medsendes separat (valgfrit)
  • Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge. Referencer
Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referencepersonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragtning.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Klinisk Medicin, Inst f./Clinical Medicine, Dept. of

Ansøgningsfrist: 24 September 2024

Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 11

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2643032//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.