Get latest jobs before others

Chefkonsulent (genopslag)

Boligkontoret Danmark



Chefkonsulent søges til Boligkontoret Danmark i Silkeborg (genopslag)
På afdelingskontoret i Silkeborg, søger vi nu en kollega til en sjældent ledig stilling som chefkonsulent. Har du et servicegen, som er i top, og vil du gerne arbejde med blandt andet administration, økonomi, jura og mødefacilitering? Er du skarp i at skabe gode samarbejdsrelationer - også når der er flere forskellige hensyn og interesser i spil? Trives du med at arbejde med både frivillige og professionelle med mange forskellige tilgange til både opgaven og livet? Så læs videre.

I Boligkontoret Danmark arbejder vi for fællesskabet. Vi siger, ”sammen kan vi mere”, og vi mener det!

Som chefkonsulent bliver du, i tæt samarbejde med afdelingskontorets øvrige faggrupper, bindeleddet mellem afdelingskontoret og boligorganisationernes bestyrelser samt myndigheder. Du får en mangfoldig og afvekslende arbejdsdag med mange spændende opgaver - de primære er:

  • Servicering og betjening af beboerdemokrati som består af bestyrelser og repræsentantskaber i de tilknyttede boligorganisationer
  • Mødefacilitering af egne møder med forskellige interessenter og udvalg
  • Betjening af ledelsen samt deltagelse og udarbejdelse af oplæg- og beslutningsgrundlag og økonomiske analyser til møder med vores bestyrelser
  • Mødeledelse ved beboermøder
  • Implementering af bestyrelsernes beslutninger
  • Rådgivning og sparring med bestyrelser om nye initiativer – fra finansiering af forbedringer, inddragelse i renoveringssager, revision af husorden over boligsociale udfordringer, valg af antenneløsning til biodiversitetsprojekter og meget andet
  • Håndtering af svære klagesager og deltagelse i beboerklagenævnssager
  • Samarbejde og koordinering med kommuner, stabsfunktioner og andre samarbejdspartnere
  • Udarbejde budgetter og budgetopfølgning samt formidling af regnskaber
  • Kontakt til offentlige myndigheder
  • Håndtere de administrative opgaver der naturligt følger med jobbet – og de ad hoc opgaver der hele tiden dukker op

Hør en af vores chefkonsulenter fortælle om jobbet lige her: Mit job som chefkonsulent.

Om dig
Du har erfaring i selvstændigt at løse administrative og projektorienterede opgaver på et højt fagligt niveau og har flair for tal. Herudover har du politisk tæft og er samtidig en stærk formidler i både skrift og tale.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for eller kendskab til boligjuraen
  • har en god talforståelse
  • er en god organisator og et udpræget strukturmenneske
  • er en stærk formidler og god til at kommunikere både i skrift og tale
  • har lyst til - og evner at sætte dig hurtigt ind i nye ting
  • er udadvendt, opsøgende og initiativrig
  • trives i en travl og spændende hverdag med mange deadlines

Det vil være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en politisk styret organisation – og gerne fra den almene sektor, men det er ikke et krav.

Du vil få dit daglige arbejdssted på kontoret i Silkeborg som dækker over et stort geografisk område, men der vil også være dage hvor du skal være på lokalkontoret i Grenaa. Du skal være indstillet på, at der vil være ca. 20-25 årlige aftenmøder i jobbet. Møderne afholdes i hele det geografiske område.

Du tilbydes
Du bliver en del af en stor udviklingsorienteret organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, godt humør og kollegial støtte. Ud over et spændende og alsidigt fuldtidsjob, hvor du bliver omfattet af en god overenskomst, tilbyder vi attraktive personaleforhold og -goder. Stillingen rummer også gode muligheder for faglig udvikling, deltagelse i erfanetværk på tværs af Boligkontoret Danmark, fleksibel arbejdstid og samarbejde til mange sider. Du vil som chefkonsulent referere til forretningsføreren.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte forretningsfører Emil B. Kjenseth på tlf. 23 48 62 32 eller mail [email protected].

Send os din ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send allerede nu din ansøgning og dit CV ved at trykke på ”søg stillingen”. Vi glæder os til at høre fra dig.

På vores hjemmeside www.bdk.dk kan du læse mere om os. Ansættelsesstart afstemmes efter dine nuværende forhold.

Ansøgningsfrist: 08-10-2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Boligkontoret Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Boligkontoret Danmark

Havneholmen 21, 1561 København V

Vi er en nonprofit boligadministration, der administrerer godt 31.000 boliger for en lang række boligselskaber samt ældre-/plejeboliger i mange kommuner landet over. Vores foreningsbaserede fællesskab sikrer, at alle kan føle sig hjemme hos os.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2643114//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.