Get latest jobs before others

Sygeplejerske søges til Plejecenter Øst

Svendborg Kommune



Plejecenter øst søger en sygeplejerske som får energi af samværet med borgerne, trives i at oplære og støtte personalet i de sygeplejefaglige opgaver og ønsker at være en del af implementeringen af nye og faglige tiltag.

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal.

Stillingen er et vikariat på 1 år. Du kan tiltræde stillingen pr. 01.11.2024.

Stillingen er primært i dagvagt, hvor helligdage og weekendarbejde sjældent kan forekomme.

Trives du i at arbejde i dag tiden i hverdagene?

Kan du oplære og inspirere medarbejdere til at arbejde fagligt og se hvad der er vigtigt ved beboerne?

Ønsker du at bidrage med et stort overblik hvor man i hverdagen prioriterer de forebyggende indsatser og igangsætter behandling på akutopståede tilstande?

Om Jobbet – tæt på beboeren
I tæt samarbejde med beboerne træffer vi beslutninger ud fra deres drømme og livssituation. Vi har tæt samarbejde på tværs af faggrænser og hjælper hinanden til at skabe en tryg og rolig hverdag for beboerne og deres familier.

Vi arbejder med yngre og ældre beboere med forskellige funktionsnedsættelser, og hvor de enkelte opgaver har et rehabiliterende udgangspunkt ud fra den individuelles situation

Det er vigtigt at du kan tage ansvaret og kan koordinere og lede dine opgaver i sektionen selvstændigt.

Som sygeplejerske agerer du mødeleder til vores daglige faglige møder og kan tage faglig ledelse i komplekse borgerforløb.

Du skal kunne prioritere i opgaver, strukturere din hverdag og delegere relevante opgaver. Du vægter den gode relation med beboerne og deres familier og løser så mange opgaver som muligt i beboerens nære omgivelser.

IT og vores daglige dokumentationssystemer er uundværligt, når opgaverne skal løses og overblikket bevares

Vi er optaget af trivslen og lægger vægt på at støtte hinanden og ”at spille hinanden gode”. Vi arbejder professionelt og har en anerkendende og nysgerrig tilgang til hinanden.

Om Svendborg Kommune:
Svendborg Kommune er i front på Ældreområdet. Vi har en politisk vision om ”Livskvalitet for alle ældre borgere i Svendborg Kommune”, vi har ”Rehabilitering som Velfærdsstrategi” og fokus på Kerneopgaven.

”Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel”

Sygeplejerske team i Plejecenter Øst
Sygeplejerskegruppen i Plejecenter Øst er velfungerende og kompetent. Gruppen er fælles ansvarlig for at varetage sygeplejen på områdets 8 plejecentre.

Vi værner om gruppens kvaliteter, hvorfor det kræver samarbejdsevner, fleksibilitet, ansvarlighed og initiativ. Gruppen sparrer med hinanden løbende og har fælles faglig møde hver 14. dag.

Du vil være en del af denne sygeplejegruppe og primært være tilknyttet nogle plejecentre i PØ.

Der er fast onboarding program ligesom du får en mentor tilknyttet.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig ansvarlig Rikke Foged Madsen på telefon 62234242

Ansøgningen sendes elektronisk senest d. 23.09.2024. kl.12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ved stillingens besættelse indhentes reference og aktuel privat straffeattest skal forevises.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Plejecenter Øst

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Byskoven, 11, 5700, Svendborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Svendborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (23 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2643167//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.