Børne- og ungerådgiver til Ungegruppen BBU | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Børne- og ungerådgiver til Ungegruppen BBU
At inddrage den unge i egen sag, det ved du er vigtigt. At støtte unge og familier i udsatte positioner har du erfaring med, og du er faktisk rigtig god til det.
I Borgercenter Børn og Unge (BBU) City-Østerbro tilbyder vi en fast stilling, som børne- og ungerådgiver i vores ungegruppe.
Arbejdsområdet består primært i at udarbejde afdækninger, iværksætte foranstaltninger og følge op på igangværende foranstaltninger efter Barnets Lov. Ungegruppen arbejder med unge i alderen 14-18 år (23 år).
Om Ungegruppen
Vi har fokus på familiens ressourcer og prioriterer at involvere den unge, familien og familiens netværk. Vi arbejder ud fra principperne i ”tæt på familien” – inspireret af Sverigesmodellen. Vi ønsker at opnå en god forståelse for familiens og den unges vanskeligheder og ressourcer, så vi sammen kan finde ud af hvad den bedste og mulige hjælp er, så familierne og de unge igen, så vidt muligt, bliver i stand til at klare sig selv.
Vi ønsker at være kendt for at arbejde tæt og insisterende med de unge og deres familier, en høj kvalitet i sagsbehandlingen og et godt og konstruktivt samarbejde med vores og familiernes samarbejdspartnere.
Vi har et godt kollegialt sammenhold og har fokus på faglig udvikling.
Ungegruppen består af 15 engagerede og fagligt stærke børne- og ungerådgivere og én faglig koordinator. I Ungegruppen er der pt. to børne- og ungerådgivere, der udelukkende udarbejder børnefaglige undersøgelser. Rådgiverne arbejder, når det giver mening, i makkerskaber, da dette er med til at sikre en indsats over for de unge og familierne, som er præget af kontinuitet og høj kvalitet.
Om dig
Vi forestiller os, at du er socialrådgiver eller har anden relevant socialfaglig uddannelse. Du har erfaring fra myndighedsarbejdet med unge og deres familier. Du er en holdspiller, struktureret, engageret og ikke bange for at tage fat.
Vi tænker derfor, at du
- har relevant socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver, socialformidler eller lignende)
- er god til at tale med vores unge, forældre og samarbejdspartnere
- kan arbejde selvstændigt og kan understøtte teamet med målrettet effektivitet
- er interesseret i at tilrettelægge dit arbejde sammen med dine kolleger
- er energisk og nysgerrig
- besidder personlig gennemslagskraft og en god portion humor
- har erfaring med at arbejde i DUBU
Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffeattest og børneattest.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med start snarest muligt eller 1. januar 2025.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Cecilia Petersen på 29 43 17 43.
Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. og 29. november 2024.
Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: