Get latest jobs before others

Dagafsnit/ambulatorie søger sygeplejerske til fast stilling i Klinik C, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Kunne du tænke dig at blive en del af Kræftafdelingen? Brænder du for kræftsygeplejen og har du interesse indenfor korttidssygeplejen, har du nu muligheden for at søge en 37 timers stilling i Klinik C pr. 1.november 2024

Hvem er vi?
Vi er en personalegruppe på 26 engagerede og positive kollegaer med et højt fagligt niveau. Vi modtager patienter til medicinsk kræftbehandling og/eller strålebehandling indenfor diagnoserne lungecancer, malignt melanom samt ukendt primær cancer. Vi møder patienter i alle aldre og livsfaser. De kan være i forebyggende, helbredende eller lindrende behandling.

Kræftbehandlingerne og kræftsygeplejen er under konstant udvikling og vi er alle vedvarende i gang med at lære nyt. Vi vægter derfor udvikling af sygeplejen højt og støtter op omkring sygeplejeprojekter, uddannelse og kompetenceudvikling.

Vi er en klinik, som vægter det kollegiale samvær, både mono- og tværfagligt meget højt. Vi vil hinanden som kollegaer, vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til svære følelser og højt humør.

Dine primære arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde både i ambulatoriet og behandlingsafsnittet. Denne vekselvirkning giver gode muligheder for at følge patienterne og giver en variende arbejdsdag.

I ambulatoriet vil du i samarbejde med en læge tage imod nye patienter, der skal informeres om Kræftafdelingens behandlingstilbud, tale med patienter der allerede er i behandling med enten medicinsk kræftbehandling og/eller strålebehandling, patienter der holder pause eller skal ophøre med behandling.

I behandlingsafsnittet modtager du selvstændigt patienterne til intravenøs medicinsk kræftbehandling.

Sygeplejen i klinikken er karakteriseret ved gentagne og korte kontakter med den enkelte patient. Derfor er der fokus på korttids- og kontaktsygeplejen.

Vi søger en kollega som

  • har minimum 1 års erfaring som sygeplejerske
  • kan fungere i en travl hverdag med forskellige arbejdsopgaver
  • med din faglighed kan udfordre dig selv og dine kollegaer
  • er fleksibel, handlekraftig og kan arbejde selvstændigt og i team
  • vil medvirke til at fastholde et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde med korttidssygepleje
  • ser muligheder fremfor begrænsninger
  • kan tage ansvar for egen læring og for at blive integreret i afsnittet.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med kræftsygepleje og kan håndtere medicinsk kræftbehandling.

Vi kan tilbyde dig

  • mange dejlige, dygtige og sjove - både nye og erfarne kollegaer med et godt fællesskab og øje for hinanden
  • et spændende speciale i konstant udvikling
  • et fagligt udviklende miljø
  • introduktion med tilknyttet mentor
  • et tæt og godt tværfagligt samarbejde
  • et rigtig godt arbejdsmiljø
  • psykolog for personalet tilknyttet kræftafdelingen
  • e-læringskursus i medicinsk kræftbehandling.

Det praktiske
Din daglige arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 07.45 og 15.15 med enkelte lukkevagter til 16.30. Derudover samarbejder vi med vores sengeafsnit, hvor vores klinik bidrager med seks sygeplejersker i weekendvagt hver 6. uge. Vores kommende kollega vil derfor skulle forvente at indgå i dette på sigt. Du vil naturligvis blive oplært til denne opgave.

Der er ansøgningsfrist den 22.september 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler ultimo uge 39, 2024.

Du finder os på Kræftafdelingen, Indgang C, Palle Juul Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bente Nielsen på 23886875/23886890 og/eller skrive til [email protected]. Du kan også finde oplysninger på www.kraeftafdelingen.auh.dk

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Du skal ved ansættelsen påregne en prøvetid på tre måneder. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kræftafdelingen

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (22 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2643463//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.