Get latest jobs before others

Pædagog søges til et botilbud med høj faglighed, stærkt fællesskab og obligatorisk kompetenceudvikling - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Kloden Syd
Botilbud for Voksne med Døvblindhed
Området for Kommunikation og Specialpædagogik

Har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med voksne borgere med døvblindhed, så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig.
Som medarbejder på Kloden Syd bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende kompetenceudvikling indenfor bl.a. døvblinde- og neuropædagogik, videoanalyse og kommunikation betyder, at beboerne altid er i gode hænder.

Du får et grundigt opstartsforløb, og vi er flere på arbejde sammen, så der er altid mulighed for sparring hos en kollega.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024.

Hverdagen og borgerne
Vores fornemmeste opgave er at sikre, at borgerne er i gode og trygge hænder. Og det med hænder skal tages helt bogstaveligt, for hos os foregår kommunikationen især via taktil kommunikation. Din vigtigste opgave er at oversætte mellem borgerne og omverdenen samt hjælpe og støtte den enkelte, så borgerne føler sig trygge. Vi har en meget struktureret hverdag, hvor der er plads til at tilgodese borgerens individuelle ønsker. I dagtimerne har du ofte 1:1-kontakt med den enkelte, og om aftenen har du ansvar for 1-3 borgere. Uanset tidspunktet på dagen har du en stor relations- og kommunikationsopgave. Du skal i det hele taget være indstillet på tæt kontakt, både fysisk og psykisk, med borgerne. Men tøv ikke med at søge, fordi du måske ikke kan fx taktil- og døvblindekommunikation endnu. Du skal nok få det lært i vores regi.

I dit arbejde vil alle opgaver have et pædagogisk sigte, hvor du inddrager den enkelte mest muligt. De daglige gøremål tager den tid, de tager, og du skal indstille dig på et langsomt tempo og på at ”bare være” i situationen uden at skynde dig videre. Borgerne mærker det tydeligt, hvis ikke vi er nærværende og til stede.
Som medarbejder hos os får du mange ’kasketter’ på, da du også har kontakt med bl.a. familie og evt. værge. Dokumentation er selvfølgelig en del af vores hverdag, og der vil desuden være en del sundhedsfaglige opgaver knyttet til det daglige arbejde.

Din opstart hos os
Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Vi planlægger altid ”følvagter”, hvor du får lejlighed til at se, hvordan vagterne forløber, og hvordan dine kolleger arbejder med borgerne. Herudover får du i løbet af kort tid en uges intro-kursus, hvor du bliver klædt godt på til opgaven på vores højtspecialiserede område. Vi forventer også, at du løbende udvikler dine faglige kompetencer. For at kunne løse opgaverne i vores højtspecialiserede felt, er det nemlig afgørende, at vi altid er opdateret med den nyeste viden mv.

I det daglige arbejde opnår du hurtigt et selvstændigt ansvar i forhold til borgerne. Det er i relationen, at du udvikler dine kompetencer og bliver klogere på, hvordan du bedst hjælper den enkelte.

Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er nysgerrig af natur og tænker udviklingsorienteret i den pædagogiske praksis
  • Du har lyst til at indgå i tætte relationer med borgerne, såvel fysisk som psykisk
  • Du ønsker at være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor der anvendes tegnsprog, taktilt tegnsprog og/eller visuel kommunikation. Det er ikke en forudsætning, at du kan dette på forhånd, men du skal have lyst til at lære
  • Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kollegaer og borgerne. Der vil altid være tolkninger og observationer, hvor du skal tro og turde at prøve dig frem
  • Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver
  • Du er indstillet på at indgå aktivt i arbejdet med af forebygge og håndtere udadreagerende og selvskadende adfærd hos nogle af afdelingens borgere
  • Du er fleksibel og er en god omsorgsgiver
  • Du er struktureret, formår at arbejde ud fra mål og delmål og prioriterer det skriftlige arbejde

Om os
Kloden er et af botilbuddene i Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som begge er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for både at begribe den verden, som omgiver dem, samt indgå i kommunikationen med personerne omkring dem. Det er vores fornemmeste opgave at støtte borgerne i at mestre deres eget liv samt skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Vi er en gruppe med en rummelig kultur og et støttende sammenhold. Faglig sparring er et must, og vi er aldrig for kedelige til et godt grin.

Læs mere om os her: Botilbud Kloden (rn.dk).

Og kig indenfor i vores hverdag, og se meget mere fra Kloden (og de øvrige afdelinger i vores tilbud) på Facebook/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland samt på Instagram/doevblindhedoghoeretab.

Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Julie Valler på mail [email protected] eller på tlf. 21 52 86 45.

Det praktiske
Stillingen er på fuld tid. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Alle beboere er i dagtilbud fire dage om ugen, hvilket betyder, at du overvejende arbejder i aften- og weekendvagter.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist den 10. oktober 2024.

Hos os får du mening, faglighed og fællesskab
Mange af medarbejderne hos os har været ansat længe. Som en af de ansatte siger: ”Det bedste er samspillet med beboerne. Dagene er aldrig ens, og du kan ikke bare køre på rutinen eller melde pas. Du får stærke og dybe relationer til beboerne, og du er med til at give dem tryghed, hvilket er meget tilfredsstillende at mærke. Du bliver tolk og talerør for den enkelte beboer og du er med til at give dem en oplevelse af en forudsigelig verden og en sammenhængende hverdag, hvor de kan være trygge. Vi er dygtige til det, vi laver, og vi har et højt fagligt niveau og prioriterer løbende uddannelse højt”.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2643472//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.