Get latest jobs before others

Optimeringskonsulent til standardisering og optimering af processer

Banedanmark



Vi søger en person, som effektivt kan forstå og navigere i sammensatte situationer inden for både teknik og forretning, og som samtidig har evnen til at revurdere og forbedre de eksisterende arbejdsmetoder. Motiverer det dig at håndterer et forbedringsprojekt fra den indledende forretningsanalyse til forbedringen er implementeret? I så fald bør du læse videre om mulighederne som optimeringskonsulent i en af Banedanmarks projekteringsafdelinger.

I Banedanmarks anlægsdivision gentænker vi måden, vi gennemfører fornyelsesprojekter på, så vi kan opbygge en af Danmarks bedste projektorganisationer. Sammen med dine kollegaer får du en varieret hverdag, hvor det faglige miljø er både spændende og udviklende, og hvor ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores mål, og hvor vi i fællesskab trives med at skab gode forbedringer.

Vær med til at udvikle og forbedre Banedanmarks arbejdsgange

Vores mål er at forbedre og ensrette de metoder, vi følger i vores arbejde, hvilket skal bidrage til øget faglig tryghed for medarbejderne. Samtidig skal det sikre at vi leverer resultater af høj kvalitet til Banedanmarks projektfabrik, inspireret af Toyota Production System.

Som optimeringskonsulent spiller du en vigtig rolle i at sikre at de standarder, vi arbejder efter, altid er opdaterede og du bidrager med at sikre en systematisk tilgang til den træning, der skal gennemføres. Når forbedringsprojekters standarder implementeres i afdelingen, vil du i samarbejde med sektionschefen for sporprojektering være ansvarlig for at garantere en bred anvendelse og efterlevelse af disse standarder.

Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af at:

  • analysere processer, og omsætte til letforståelige standarder og træningsmateriale i tæt samarbejde med ledere i sektionen
  • planlægge og bistå med implementeringen af optimerede processer, samt vedligeholde eksisterende standarder
  • træne ledere i træningsmetoder og nye standarder, samt assistere lederne med træningen af deres medarbejdere
  • opretholde et struktureret overblik over standarder og implementering af disse i relation til områdets KPI´er.

Metodisk og struktureret profil, der er motiveret af forbedringsarbejde

Du kan være nyuddannet, men erfaring inden for procesoptimering, TWI og on-job-training, målstyring, systematisk problemløsning vil være en fordel.

Det vigtigste er, at du er metodisk, struktureret og motiveres af forbedringsarbejde, samtidig med at du med dit blik for forandringsledelse sikrer en god proces og fremdrift.

Du har interesse for tekniske problemstillinger, og skal bidrage til at skabe overblik, skære problemstillinger til og gøre teknisk, fagligt stof let forståeligt. Der er en bred kontaktflade i stillingen og derfor kræver det, at du kan være opsøgende i din tilgang, og at du har nemt ved at skabe gode relationer. Vi forestiller os også, at du kommer med et godt humør og trives i en nogle gange uforudsigelig hverdag.

Dit nye team og arbejdsplads

Som optimeringskonsulent bliver du en del af sektionen ’Spor’ hvor du får 25 af landets bedste kollegaer. Vi har det faglige ansvar for faget spor i Banedanmarks projekter, hvor vi definerer og udvikler de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Her bliver du en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab og hjælpsomhed.

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse. Vi lægger også vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Der er bl.a. fitness rum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Din arbejdsplads kan være på vores kontor i Fredericia eller København. Begge lokationer ligger i meget kort gåafstand fra station og har også gode parkeringsmuligheder for både bil og cykel.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Spor, Søren Lindner Mikkelsen på 20433795.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der kunne blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 October 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

We offer graduate programmes: Read more here

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2643852//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.