Get latest jobs before others

Information Security Manager med interesse for risiko og compliance

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Er du skarp på informationssikkerhed, og kunne du tænke dig at være en del af en moderne informationssikkerhedsafdeling, der hele tiden er i udvikling?

Om os
Vores afdelingen hedder IT Governance og er en central funktion i Alm. Brand Group, med reference til CISO. IT Governance har ansvar for at varetage informationssikkerhedsopgaver der relaterer sig til Governance, Risk og Compliance (GRC). Vi har lige dele fokus på drift og udvikling for både at sikre god risikostyring og -rapportering og for at sikre, at vi hele tiden gør brug af smarte og innovative løsninger.

Vi tror på, at initiativer bliver bedre forankret og giver bedre resultater, hvis andre afdelinger er med undervejs. Derfor samarbejder vi meget bl.a. Jura, Arkitektur, Procurement og SecOps, både i forbindelse med implementering af informationssikkerhedsinitiativer og compliance programmer (fx DORA), risikovurderinger af indkøb fra it-tredjeparter, awareness-træning og meget mere.

Vi søger flere arme og ben med kvikke hoveder og god humor, som kan grine med os, når der er travlt og fejre de fede ting, som vi sammen får udviklet og implementeret for at forbedre informationssikkerheden i Alm Brand Group. Vi er i dag ni medarbejdere i afdelingen.

Det er et plus hos os, hvis du kan nikke genkendende til flere af nedenstående punkter:
Du har erfaring inden for informationssikkerhed og kender til informationssikkerhedsrammeværker såsom ISO27001, CIS, og FAIR

  • Du ved, hvad et ISMS er
  • Du har prøvet at lave it-risikovurderinger
  • Du bliver ikke skræmt af lidt jura sprog, fx i sikkerhedsbilag i databehandleraftaler
  • Du har interesse for at udvikle nye informationssikkerhedstiltag og -initiativer
  • Du har lyst til at skabe indsigt i informationssikkerhed og bygge innovative og skalerbare løsninger
  • Du er organiseret og har erfaring med projektledelse
  • Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Du er god til at formidle teknisk viden til folk, der ikke har en teknisk baggrund

Og hvis du også kan nikke genkendende til nogle af disse, er det et endnu større plus:

  • Du har udført eller været en del af IT-revision (ifm. intern og/eller ekstern revision)
  • Du kan lide Excel (og måske endda PowerBI, Python og SQL 😉 😉)
  • Du har drevet et awareness-træningsprogram

Dine opgaver kunne fx være nogen af følgende

  • Risikovurderinger af nyanskaffelser og genforhandling af løsninger fra it-tredjeparter
  • ISMS – Politikker, kontroller, og andre klassiske governance discipliner
  • Awareness
  • Kommunikation
  • Revisions- og tilsynskoordinering
  • Hjælpe forretningen med at sikre risikomitigerende tiltag bliver prioriteret, og sikre opfølgning til brug for analytiske behov hos ITG.
  • Design og videreudvikling af de informationssikkerhedstiltag der vokser ud af ITG

”Vi søger en profil der kan balancere et højt ambitionsniveau og en pragmatisk hverdag, der samtidig ønsker at være med til at rykke på tingene. Forandring kommer ikke altid nemt, så du skal være god til at vende det udfordrende til det positive.” – Citat: Deniz Demir Hansen

Vi tilbyder dig
Du får ni gode kolleger, der supplerer hinanden fagligt under den fælles paraply ”IT Governance”. Du skal gerne dele vores idé om, at det skal være sjovt at gå på arbejde og hjælpe hinanden.

Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedkontor på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie.

Alm. Brand Group har valgt en hybrid tilgang til hjemmearbejde, hvor ansatte har mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen. Hjemmearbejde skal kunne tilpasses ift. igangværende projekter og opgaver og skal koordineres med nærmeste leder.

Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os senest den 8. oktober, 2024 din ansøgning med CV. Men skynd dig, da vi holder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte IT Governance chef, Deniz Hansen på 2497 1227. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

Afdeling Business Development & Technology

Lokationer København (Midtermolen 7)

Remote-muligheder Delvis remote

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Alm. Brand Group



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 October 2024
Remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2644148//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.