Get latest jobs before others

Uddannelsesleder inden for ledelse, hr og offentlig administration

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Vil du være med til at videreuddanne det danske arbejdsmarked? Brænder du for ledelse og udvikling af professionelle videnmedarbejdere? Vil du være med til at sikre, at vores afdeling er i stand til at levere bedst mulige videreuddannelser inden for ledelse, hr og offentlig administration? Er du nærværende, positiv og god til at bevare overblikket?

Så har vi et job, du skal kigge nærmere på.

UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole (UCL) søger en engageret, empatisk og struktureret uddannelsesleder til afdelingen for Ledelse og Organisation, der dækker uddannelserne:

  • AU i HR
  • AU i Ledelse
  • AU i Offentlig Forvaltning og Administration
  • Diplom i Ledelse
  • Diplom i Offentlig Forvaltning og Administration

Dine primære opgaver som uddannelsesleder er ledelse af drift og udvikling af uddannelserne. Mere specifikt er ansvarsområderne:

  • Ansvar for den faglige, pædagogiske og ressourcemæssige ledelse af uddannelserne sammen med uddannelseschefen
  • Sikre stabil drift på uddannelserne i samarbejde med undervisere, studieadministrationen og øvrige aktører
  • Deltage i ressourceplanlægning, der sikrer hensigtsmæssig allokering og fordeling af ressourcer på uddannelserne
  • Drive udvalgte udviklingsprocesser samt bidrage til en succesfuld implementering af institutionsstrategien på uddannelsesniveau
  • Sikre implementering af aktiviteter, der understøtter et godt læringsmiljø for de studerende på uddannelserne
  • Understøtte uddannelseschefen i uddannelsernes kvalitetsarbejde
  • Udøve ledelse, der skaber et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, og understøtter medarbejdernes faglige udvikling, medarbejdertrivsel og samarbejdet med andre uddannelser i UCL samt eksterne parter

Hvad vi forestiller os om dig?
Du er en tydelig leder, der er motiverende og i stand til at se og understøtte den enkelte medarbejders styrker. Din ledelsesstil er samarbejds- og dialogorienteret, og du opleves som nærværende, konstruktiv, ordentlig og tillidsfuld af dine medarbejdere og kollegaer.

Du har en udpræget kommerciel tilgang med en lyttende og interesseret tilgang til vores kunder – offentlige som private.

Medarbejderne i afdelingen har højt pædagogisk og fagligt niveau, og som uddannelsesleder fungerer du som sparringspartner for underviserne. Du bidrager til at sætte pædagogisk retning, og i samarbejde med både undervisere og studieadministrationen sikrer du de bedste rammer for de studerendes læring.

Du skal derfor bevare overblikket på et område og i situationer, hvor det ofte går stærkt, og hvor der er masser af opgaver og projekter, der skal varetages. Det stiller store krav til din evne til at prioritere opgaverne, arbejde struktureret og have blik for den daglige drift.

Vi prioriterer medarbejdernes trivsel højt. Derfor er det afgørende, at du har fokus på den enkelte medarbejders trivsel, såvel som det samlede teams trivsel, samarbejde og udvikling.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med personaleledelse og kendskab til uddannelsessektoren inden for efter- og videreuddannelsessektoren herunder erfaring med pædagogisk og ressourcemæssige ledelse. Desuden at du har relevant uddannelsesbaggrund på kandidat eller masterniveau.

Endeligt skal du være motiveret og interesseret i fortsat at udvikle dig som leder.

Hvad du bliver en del af?
I afdelingen Ledelse og Organisation bliver du en del af et ledelsesteam på én uddannelsesleder og én uddannelseschef. Vi har p.t. 15 faste medarbejdere, en lang række timelærere og over 2.7000 studerende fordelt på 5 uddannelser.

Ansættelse
Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid med tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest derefter. Du kommer til at referere til uddannelseschef Kim Hass Rubin.

Dit primære ansættelsessted vil være i Odense, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du bliver ansat i henhold Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kim Has Rubin på mail [email protected].

Vi holder samtaler i uge 40.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag senest den 26. september 2024 via ucl.dk. Her kan du også læse mere om vores uddannelser og organisation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
26. september 2024

Ansættelse:
1. november 2024

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2644188//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.