ESG-chef til en af Danmarks førende leverandører af højkvalitetskød
Hansen Toft
Öxneholm A/S
Öxneholm A/S er en dansk ejerledet kødgrossist i Roskilde, som i 50 år har leveret højkvalitetskød, charcuteri, fjerkræ og pålæg til HORECA-segmentet. Öxneholms væsentligste konkurrenceparameter er deres kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne.
”Kærlighed til kød”, som er deres slogan, er DNA’et i virksomheden. Om kunden er en Michelin-restaurant, en café eller en kantine, er ikke afgørende for Öxneholm. De sælger kun gode varer uanset segment for at sikre, at alle får smagsoplevelser, de ikke glemmer.
Der er ca. 70 dedikerede medarbejdere, der sikrer, at de kan levere dag-til-dag til deres mere end 600 kunder, primært på Sjælland.
Grundet stor vækst i de senere år ønsker man nu at styrke organisationen yderligere.
Se mere på www.oxneholm.dk
ESG-chef til en af Danmarks førende leverandører af højkvalitetskød
Vil du være ansvarlig for at forme ESG i en ambitiøs virksomhed med stort fokus på og høje forventninger til bæredygtighed? Så får du her muligheden i en nyoprettet stilling hos en af Danmarks mest velrenommerede kødgrossister.
I Öxneholm har bæredygtighed en meget høj strategisk prioritet, og de vil gerne være ledende i branchen. Derfor er positionen nyoprettet som et selvstændigt funktionsområde, og du vil i høj grad være med til selv at definere og udvikle funktionen.
Med reference til driftsdirektøren, og som en del af den øverste ledergruppe, bliver du ansvarlig for at drive ESG-agendaen og udarbejde Öxneholms ESG-strategi. Du skal bl.a. stå i spidsen for opbygningen og ledelsen af et ESG-kompetencecenter, udvikle ESG-planer, -prioriteter og -projekter. Derudover skal du også sikre den nødvendig ESG-rapportering samt opnå givne finansielle og non-finansielle målsætninger.
Af andre væsentlige nøgleopgaver kan nævnes:
- Supportere bestyrelsens strategiarbejde med ESG-nøgletal, og implementere strategi- og handlingsplaner i samarbejde med ledelsesteamet
- Give input til kundemarkedsføring og produktdatablade samt udarbejde ESG-rapport
- Anbefale indkøb af IT til ESG-måling, -styring og -rapportering samt ESG-konsulentydelser og evt. CO2-kvoter
- Bidrage med input til budget for ESG-indsatser, -måling og -rapportering.
Dine mest fremtrædende succeskriterier vil være:
- Succesfuld implementering af ESG-initiativer/-projekter på tværs af organisationen
- Nå mål og sikre et godt afkast og en god projektøkonomi på ESG-indsatser
- Øge Öxneholms kendskabsgrad og styrke virksomhedens ESG-image samt kundetilfredshed
- Øge medarbejderengagement og trivsel.
Du har formentlig en akademisk uddannelsesbaggrund, men det er ikke afgørende. Langt vigtigere er det, at du har praktisk erfaring med at arbejde med ESG, CSR, bæredygtighed m.m., samt at du har erfaring med at implementere og drive udviklings- og forandringsinitiativer.
Som person har du en naturlig power og gennemslagskraft samt evner at skabe følgeskab og ejerskab for dine input. Du er dygtig til at skabe relationer og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper, ligesom du besidder stærke analytiske evner og har erfaring med dataindsamling og analyse inden for klima, miljø og sociale forhold.
Du tilbydes en nøgleposition med stor bevågenhed i en mindre og meget fleksibel vækstvirksomhed med en ambitiøs ejer/bestyrelse, som både vil udvikle forretningen og skabe fokus på kvalitetskød.
Det vil være optimalt, hvis du bor inden for en radius af 60 minutters kørsel fra fabrikken i Roskilde. Det forventes desuden, at du har gode sprogkundskaber på dansk samt solide IT-kompetencer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead & Research Consultant Cecilie Hamp på tlf. 3076 3079.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: