Get latest jobs before others

Drifts- & Servicechef

Hansen Toft



Uno-X Mobility Danmark
Uno-X Mobility Danmark A/S er en del af norske Reitan Retail A/S. Missionen er at udvikle og fremme løsninger for fremtidens mobilitet. Uno-X Mobility Danmark A/S fokuserer på at drive og vedligeholde et effektivt netværk for flydende brændstof, mens man udvikler tilbud til EV-bilister, uanset hvor kunderne har behov for EV-ladning.

Uno-X Mobility Danmark henvender sig med tilbud til alle segmenter inden for mobilitet, privat, erhverv, personbiler, varebiler og lastbiler. Herudover tilbyder man leverancer inden for opvarmning, landbrug, entreprenør og marine.

Uno-X Mobility Danmark har hovedkontor i Søborg og har en større omsætning i milliardklassen samt en solid indtjening på bundlinjen. Organisationen følger en lean-tankegang, hvor overflødige ledelseslag ikke eksisterer. Med andre ord er der en flad organisationsstruktur og kort vej fra idé til handling. Det strategiske omdrejningspunkt for virksomheden er at skabe den bedste kundeoplevelse.

Læs mere på www.unoxmobility.dk

Drifts- & Servicechef
Teknisk profil til alsidigt job. Her er der fokus på at forene teknik og kunderejsen for derigennem at skabe den bedste kundeoplevelse. Bliv en del af en unik kultur hos Uno-X!
Uno-X Mobility Danmark ønsker at ansætte en proaktiv profil, der bliver overordnet drifts- & serviceansvarlig for virksomhedens stationer/anlæg, både på Retail og Truck, og herunder sikre løbende udvikling og vedligeholdelse af stationsnetværket.

Stationsnetværket i Danmark dækker over ca. 280 retailstationer, ca. 80 truckanlæg samt el-ladestandere og 125 bilvaskhaller. Du vil arbejde tæt sammen med distriktspartnere rundt i landet og medarbejdere på hovedkontoret samt eksterne samarbejdspartnere/leverandører, der sammen står for den operationelle eksekvering i dagligdagen.

Nøglerolle, hvor du driver og ”ejer” området
Du bliver ansvarlig for den overordnede styring og koordinering samt langsigtede planer og investeringer på området. Du driver et større investerings- og vedligeholdelsesbudget, der naturligt stiller krav til dit skarpe overblik og dine driftsøkonomiske egenskaber. Du leder et team på to medarbejdere og bliver ansvarlig for QHSE på anlæggene, ligesom du varetager forhandlinger med de største leverandører.

Med reference til markedsdirektøren for retail og i tæt samarbejde med markedsdirektøren for erhverv vil du blive en nøgleperson i udviklingen af den fremtidige forretning. Din hovedopgave bliver først og fremmest at sikre, at stationerne og anlæggene kører med høj oppetid og effektivitet samt at funktionen efterlever gældende regler/myndighedskrav og kontinuerligt udvikles, således at den altid understøtter den bedste kundeoplevelse. Der vil bl.a. være fokus på at sikre en solid økonomistyring og et effektivt styringsgrundlag, hastighed i løsningerne og løbende udvikling af nye features, som kommer kunderne til gavn.

En af dine medarbejdere er yderst erfaren på projektområdet og vil primært drive ny-/ombygninger og renoveringer, hvor du deltager efter behov på byggemøderne og sikrer den rette fremdrift og kvalitet på projekterne. Du vil også få en nøglerolle sammen med flere af dine kollegaer i at videreudvikle samarbejder på tværs af koncernen samt at drive projekter omkring nye energiformer og -løsninger med langsigtet fokus.

Generelt er stillingen omdrejningspunkt for mange opgaver, så du formår at prioritere og uddelegere, men samtidig også have fingeren på pulsen og dykke ned og være hands-on, når der er behov for det. Du forstår, at du indgår i en salgsdrevet organisation med kort vej fra ide til handling, og dine vigtigste interne relationer bliver distriktspartnerne, markedsdirektørerne, markedschefen for EV, salgscheferne i erhverv og Category Manageren på Bilvask.

Erfaring med tekniske anlæg og driftsøkonomi samt gode samarbejdsevner
Du har formentlig en teknisk videregående uddannelse og solid erfaring fra en lignende lederstilling, hvor der er høje krav til oppetid, myndighedssamarbejde, kvalitet og vedligehold. Du er forhandlingsvant, skarp på økonomistyring og besidder et strategisk overblik. Du har erfaring fra en rolle med en bred opgavehåndtering, ligesom vi gerne ser, at du har ledelseserfaring eller som minimum har interesse/nysgerrighed for det. Du er vant til at arbejde selvstændigt med drifts- og investeringsbudget, analyser og nøgletal, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du analytisk stærk og besidder gode samarbejdsevner. Du møder folk i øjenhøjde og har en ukompliceret og ligefrem stil i hverdagen med et positivt menneskesyn. Du er struktureret og vedholdende i din arbejdsform, og du tager naturligt ejerskab og evner at drive en 24/7-forretning. Du bruger din tekniske viden og indsigt i forretningsprocesser og skaber med dit stærke eksekveringsgen synlige resultater. Som leder er det vigtigt, at du står ved dit ord, er i stand til at tage beslutninger og er synlig for dit team.

Du tilbydes en spændende lederstilling, som du kan være med til at forme over tid. Du får gode muligheder for at sætte betydeligt præg på udvikling af forretningen. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på tlf. 4880 2932.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hansen Toft



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hansen Toft

Hasselager Centervej 1, 8260 Viby J

Vi tiltrækker og udvælger topkandidater til nøglepositioner hos vores kunder for at skabe bedre forretningsmæssige resultater.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2644230//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.