Get latest jobs before others

Leder til Vallensbæk Rideakademi

Vallensbæk Kommune



Leder til Vallensbæk Rideakademi

Stillingen som leder på Rideakademiet slås op til besættelse 1. december 2024. Stillingen slås op da den nuværende leder af Rideakademiet er konstitueret i en tidsbegrænset stilling.

Vi har brug for en visionær leder der kan stå i spidsen for den daglige drift og fortsatte udvikling af Vallensbæk Rideakademi med høje ambitioner og fællesskab i fokus.

Vallensbæk Rideakademi har en stor og velfungerende rideskole, som Vallensbæk Kommune er meget stolte af. Der er undervisning på alle niveauer og rideskolen skaber sammenhold og fritidsaktiviteter for alle rideglade borgere. Akademiet er også hjemsted for Vallensbæk Rideklub, en meget engageret klub med mange arrangementer og stævner. Akademiet har 23 bokse til opstaldning af vallensbækborgeres heste. Som leder skal du arbejde tæt sammen med Brugerrådet på Rideakademiet.

Vallensbæk Rideakademi er samlingssted for byens borgere og særligt børn og unge. Som leder skal du være med til at skabe de gode rammer for frivillighed og være god til at gribe idéer. Der er et tæt samarbejde med kommunens skoler om ”ridning på skoleskemaet” og daginstitutionerne kommer tit på besøg og hilser på de to sprog-ponyer Bella og Bojana.

Vallensbæk Rideakademi faciliterer arrangementer på alle niveauer i samarbejde med Vallensbæk Rideklub. Det er alt fra elevstævner til distrikts- og landsstævner i både spring og dressur. Derudover har vi et godt samarbejde med forskellige eksterne foreninger. Hver år holder vi flere ridelejre, som er meget populære blandt både børn og voksne. En stor del af Rideakademiets økonomi baserer sig på indtægter fra arrangementer, så du skal være god til at se muligheder og kunne levere en professionel ramme.

Du bliver leder for p.t. 7 dygtige og dedikerede medarbejdere og flere timelønnede medarbejdere. Medarbejderne har stor erfaring med service, hestehold og arrangementer. Som leder skal du kunne sætte en tydelig retning med udgangspunkt i en anerkendende ledelsesstil. Du indgår selv i dele af den daglige drift.

Du refererer til ledelsen i Center for Sundhed, Familie og Fritid, og du indgår i centerets ledelsesteam sammen med 12 andre ledere. Du bliver også en del af Vallensbæk kommunes lederforum, hvor alle ledere i kommunen mødes på kryds og tværs.

Dine arbejdsopgaver:
Du får mange forskellige opgaver, men dine primære opgaver er:

  • at drifte Vallensbæk Rideakademi som et professionelt og rentabelt sted
  • at udvikle frivilligheden, aktiviteterne og samarbejdet med brugerne på Rideakademiet
  • budgetstyring og økonomi
  • personaleledelse
  • at arbejde med at indfri Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi

Ønsker til din profil

  • en lederuddannelse og erfaring fra en lignende stilling
  • kendskab til og erfaring med hestehold
  • er en nærværende leder, der kan sætte retning og går forrest.
  • trives med selv at være en del af den daglige drift
  • har erfaring med budgetstyring og økonomi
  • er iderig og kan se muligheder
  • er god til relationer og kan inddrage og samarbejde med Brugerråd, rideskoleelever, rideklub, opstaldere og øvrige brugere.
  • kan finde de gode løsninger for fællesskabet og inddrage relevante samarbejdspartnere
  • har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation

Stillingen er på 37 timer og aflønnes i henhold til overenskomst og i henhold til principperne for Ny løn. Vi holder samtaler i oktober.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe på tlf. 47974404 til Souschef Merete Kieme, Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid.

Ansøgningsfrist er den 30. september 2024 kl. 12.00. Du bedes ansøge digitalt via linket.

Vallensbæk Rideakademi er et moderne center med plads til 58 heste og ponyer i nyrenoverede stalde. Der er to ridehuse på 20*60m, det ene med tilskuerpladser. Der er en stor udendørs ridebane med plads til dressur- og springbaner. På Rideakademiet har vi ca. 400 ugentlige elever og flere på venteliste.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Afdeling: Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand

Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vallensbæk Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2644435//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.