Get latest jobs before others

Sekretariatschef til Koncernledelsessekretariatet i Rigspolitiet

Rigspolitiet



København
Rigspolitiet søger ny chef til rigspolitichefens sekretariat.
Som chef for Koncernledelsessekretariatet kommer du helt tæt på de beslutninger, der vil præge politiets drift og udvikling i de kommende år. Du refererer direkte til rigspolitichefen, og du får ansvaret for at tilrettelægge og styre sekretariatsbetjeningen af både Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse samt at sikre et hurtigt og smidigt samarbejde med
Justitsministeriets departement.

Stillingen
Som sekretariatschef i Koncernledelsessekretariatet bliver du sammen med kommunikationschefen en af rigspolitichefens nærmeste medarbejdere og tætte sparringspartner i det daglige arbejde med at lede og styre politiet. Det sker i samspil med både interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder ikke mindst Rigspolitiets direktion og fagområder, Justitsministeriets departement, Rigsadvokaten og politikredsene.

Politiets arbejde er hver dag genstand for en meget betydelig offentlig og politisk opmærksomhed, hvilket kræver, at det daglige sekretariatsarbejde omkring rigspolitichefen og politiets ledende organer sker med stor hastighed og præcision, herunder ikke mindst i forhold til de mange beslutningsoplæg og redegørelser mv., som med bidrag fra alle dele af politiets organisation hver dag passerer igennem sekretariatet.

Sekretariatet
Koncernledelsessekretariatet varetager sekretariatsbetjening af rigspolitichefen, herunder rigspolitichefens nationale og internationale mødefora, Rigspolitiets direktion og politiets koncernledelse samt politiets centrale samarbejdsudvalg.

Koncernledelsessekretariatet koordinerer udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og anden ministerbetjening, større tværgående høringer mv. samt visitering af opgaver fra bl.a. Justitsministeriet til Rigspolitiets områder og besvarelse af borgerhenvendelser.

Koncernledelsessekretariatet udarbejder endvidere ledelsesinformation, herunder til politiets koncernledelse, afrapporteringer på politiets mål- og resultatplaner mv. samt visse databidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, aktindsigtsanmodninger mv.

Sekretariatet består af tre sektioner – Ledelsesstøtte, Ledelsesinformation og Ministerbetjening, der under ledelse af hver sin sektionsleder lægger vægt på stærke faglige kompetencer og en effektiv og højt kvalificeret
sekretariatsbetjening. Alt sammen i et tæt koordineret samarbejde med
søstersekretariatet Koncernkommunikation.

Hverdagen kan være hektisk og udfordrende, men samtidig prioriterer vi et godt sammenhold og kollegialt fællesskab højt, ligesom vi insisterer på at skabe frirum til humor, at holde en uformel omgangstone og at skabe en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Opgaverne i sekretariatet løses i tæt tværgående samarbejde med
Justitsministeriets departement, de faglige områder i Rigspolitiet, PET, National enhed for Særlig Kriminalitet og politikredsene i Danmark, på Færøerne og i Grønland samt Rigsadvokaten, Kriminalforsorgen og andre samarbejdspartnere.

Profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men kan være cand. jur., cand. scient. pol. eller anden tilsvarende uddannelse.
Vi forventer, at du har en veludviklet evne til at sætte rammer og retning for din enhed og et indgående kendskab til strategiske, politiske og ledelsesmæssige beslutningsprocesser. Forudgående erfaring med sekretariatsarbejde og koncernledelsesbetjening mv. vil være en fordel.

Du forventes at have personlig gennemslagskraft og integritet samt gode
samarbejdsevner, der kan få ting til at glide i en hektisk hverdag, hvor stramme deadlines, løbende medieomtale og høje kvalitetskrav kræver både smidighed og evne til at bevare ro og overblik.

Herudover forventer vi, at du har lyst til at arbejde i et uformelt miljø, hvor der tages mange beslutninger, og hvor et velfungerende samarbejde med
Justitsministeriets departement og en effektiv understøttelse af koncernledelsen, direktionen og det politiske niveau fylder meget.Du skal have gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner, betydelig
arbejdsmæssig fleksibilitet, godt humør og drive.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale om kontraktansættelser af chefer i staten. Du vil blive indplaceret i løngruppe 1 (svarende til lønramme 37).
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform.

Arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du
skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Rigspolitiets HR-direktør Lene Vejrum på telefon 21776983 eller rigspolitichef Thorkild Fogde på telefon 45152000.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40. Tiltræden snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 26. september 2024

Ansøg

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2644625//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.