Get latest jobs before others

Laborantpraktikanter til Quality Control

ALK-Abello



Har du lyst til at arbejde i en virksomhed, der producerer medicin mod allergi? Og kunne du tænke dig at blive praktikant i en QC-afdeling, hvor vi er med til at sikre kvaliteten af den medicin, som vi producerer? Så er du måske én af vores to nye laborantpraktikanter.
I QC (Quality Control) arbejder vi under GMP (Good Manufacturing Practice), hvorfor kvalitetssikring vil blive en naturlig del af din hverdag på ALK. Afdelingen består af 4 teams, bl.a. 2 analyseteams som er, hvor vi søger praktikanter til. Vi analyserer råvarer og mellemprodukter ved en bred vifte af immunkemiske og kemiske analyser. Det er vores opgave at sikre produkterne overholder de krav, der er sat til indhold og koncentrationer og at analyserne udføres ensartet og med sporbarhed hver gang.

Som praktikant hos os, vil du blive tilknyttet et fast team i afdelingen, hvor du også vil komme til at skrive og udføre dit afsluttende projekt. Du vil i praktikperioden lære at arbejde efter GMP, samt opnå rutine i at udføre flere af teamets analyser. Der vil også være mulighed for at komme på besøg i andre afdelinger (forskning, mikrobiologisk QC) for at få et indblik i deres analysemetoder.

Vores QCA-teams består af henholdsvis 18 og 20 personer og er en blanding af laboranter og kemikere. Vores arbejde består hovedsageligt i at sikre, at analyser er udført jf. gældende procedurer og er dokumenteret korrekt. Dokumentationen foregår både på papir og i forskellige IT-systemer.

De analyser, vi arbejder med i de 2 teams, er

  • RID (Radial Imunodiffusion) til immunologisk styrkebestemmelse af mellemprodukter
  • Tørstofsbestemmelse
  • Farmakopéanalyser af råvarer bl.a. titreringer og udfældningsreaktioner
  • SDS-PAGE proteinkarakterisering af mellemprodukter
  • Aluminiumsbestemmelse ved ICP
  • Protein bestemmelse, BCA
  • ELISA immunoassay til styrkebestemmelse af mellemprodukter
  • Krydset immunoelektroforese (CIE) til identifikation af mellemprodukter
  • Undersøgelse af endotoksiner
  • Biokemisk kvantitativ metode til bestemmelse af trypsin aktivitet

Du vil blive tildelt en fast vejleder, der sørger for, at du bliver oplært i en række forskellige analyser i teamet, samt give dig vejledning og støtte til dit projekt.

Stillingen skal besættes med start den 1. februar 2025.

Vi forestiller os, at du

  • Har færdiggjort laborantuddannelsens skoledel på 1,5 år
  • Har interesse for kvalitetssikring og har et GMP mindset, og således arbejder struktureret og omhyggeligt med dine opgaver
  • Som person er engageret, positiv og har et godt humør
  • Kan lide at arbejde både sammen med andre og med selvstændige opgaver
  • Trives med rutineprægede opgaver, spredt over adskillige analyser
  • Kan lide at arbejde i et miljø med en uhøjtidelig stemning og fokus på et godt samarbejde
  • Læser og taler dansk, samt kan læse og forstå engelsk

Bliv en del af ALK
ALK tilbyder et dynamisk, professionelt og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver.

Som praktikant hos os vil du

  • blive en del af et engageret og uformelt team, der fokuserer på flow af analyser, kompetencer og personlig og faglig udvikling.
  • have indflydelse på dit afsluttede projekt, hvor resultaterne vil blive brugt i vores QC-afdeling. Vi arbejder i GMP-laboratorier, der er i konstant udvikling i takt med vores udvidelse af produktionen.
  • få et unikt indblik i hverdagen i en global medicinalvirksomhed, der er drevet af ambitionen om at være det førende allergifirma i verden.

ALK er en helbredsfokuseret organisation og vores kontorer er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm. Dertil har vi en lækker kantine du kan vælge at nyde godt af. Vi er stolte af vores sociale teams, der har en stærk holdånd og deltager i sociale arrangementer både indenfor og udenfor arbejdstiden. Vi lægger vægt på et godt samarbejde og en positiv atmosfære.

ALK er en global forskningsbaseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergivaccination der med sine 100 år på bagen, har en bred portefølje af produkter, der er sendt ud til mange allergikere verden over. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. ALK er i konstant udvikling, om det er inden for udvidelse af produktporteføljen, opskalering af produktionen eller fortsætte udviklingen af endnu bedre løsninger og behandlinger for mennesker med allergier verden over.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team og til at skabe en meningsfuld karriere sammen.

Ansøg
Send os din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 3. oktober 2024.

Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så vent ikke med at søge! Vi forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du vide mere om vores virksomhed, opfordrer vi dig til at besøge os på www.alk.net. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Manager, Christina Schjøth Frydendahl på +45 28 60 22 51 eller Manager, Sarah Hansen på +45 29 91 12 66.

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at ALK-Abello



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


ALK-Abello

Bøge Alle 6, 2970 Hørsholm

ALK er en global forskningsbaseret medicinalvirksomhed med fokus på allergi og allergivaccination

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2644898//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.