Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til Parker, Kirkegårde og Renhold i Teknik- og Miljøforvaltningen
Vil du være med til at drive den interne kommunikation i en stor driftsorganisation? Og brænder du for at levere meningsfuld og målrettet kommunikation? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR) er Københavns Kommunes største driftsorganisation med over 700 medarbejdere, der i døgndrift året rundt holder byen ren, grøn og indbydende for københavnerne og byens gæster. Vi fejer gaderne og fjerner sne, blade og pizzabakker afhængig af årstiden. Vi passer og plejer byens parker, strande, grønne områder og kirkegårde. Vi driver byens bemandede legepladser og vedligeholder alle andre legepladser og interaktive byrum med stort og småt. Vi åbner døren til alle byens offentlige toiletter og tømmer byens offentlige skraldespande. Vi har kort sagt ansvaret for alt dét, der bare skal fungere i hverdagen, når byen lever.

PKR’s succes som driftsorganisation afhænger af københavnernes oplevelse af byen. Men den afhænger også af vores evne til at arbejde målrettet, professionelt og koordineret efter mange forskellige mål og strategier, der griber ind i hinanden. Det kalder på et højt niveau af videndeling og linjekommunikation, der igen understøttes af knivskarp intern kommunikation, som blandt andet dyrker vores fælles fortælling og gennemsigtigheden i de mange beslutningsprocesser, som en politisk ledet organisation er drevet af.

Om stillingen
Du bliver en del af PKR’s ledelsessekretariat med reference til sekretariatschefen. Her får du 20 dygtige kolleger, der løser mange forskellige opgaver indenfor politisk betjening, ledelsesbetjening, strategi, organisationsudvikling, projekt- og procesledelse, intern kommunikation og ikke mindst facilitering af MED- og arbejdsmiljøorganisationen.

Din hovedopgave bliver at bidrage til den interne kommunikation, og opgaverne vil derfor være alsidige og udadvendte med mange hurtige skift og deadlines.
Opgaverne vil blandt andet omfatte

  • udarbejdelse af nyheder til TMF’s intranet
  • formidling på vores infoskærme på tværs af forvaltningens lokationer
  • drift og vedligeholdelse af PKR’s intranet, herunder også formidlingsopgaver
  • hjælpe med informationsskrivelser og præsentationer

Som studentermedhjælper i PKR får du muligheden for at udvikle dig fagligt, og du vil bidrage til opgaveløsningen i en af Danmarks største offentlige organisationer.

Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, men forventer samtidig også, at du kan være fleksibel i travle perioder.

Om dig
Du er i gang med en videregående humanistisk uddannelse og kan lide at skrive. Du er god til relationer og trives i store, komplekse organisationer. Som kollega er du behagelig, humoristisk og hjælpsom, og du nyder at være en del af et større team, hvor vi ofte må hjælpe hinanden på tværs af opgaver og ansvarsområder.

Derudover forventer vi, at du

  • har minimum to år tilbage af dine studier
  • har stærke skriftlige kompetencer og ved, hvor kommaerne skal sættes (kendskab til journalistisk metode er et klart plus)
  • evner at arbejde deadlinebevidst, modtagerorienteret og inddragende
  • er udadvendt, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • arbejder hjemmevant i Microsoft Word, Power Point mv.
  • evner og har lyst til at samarbejde med mange kollegaer på tværs af fagligheder

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fastansættelse i en fuldtidsstilling på 15 timer om ugen.

Tiltrædelse snarest muligt
Jobstart snarest muligt i forhold til, hvad der passer dig og senest fra den 1. november 2024.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jannik Knudsen på 2029 2323 eller e-mail [email protected].

Søg via linket senest torsdag den 26. september 2024
Vi afholder samtaler den 2. oktober.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: It og kommunikation

Politik og administration

Ansøgningsfrist: 26.09.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2644998//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.