Get latest jobs before others

Socialfaglig behandler til misbrugsbehandling til Valmuen i København – gerne uddannet socialpædagog eller med anden relevant socialfaglig baggrund |

Københavns Kommune



Socialfaglig behandler til misbrugsbehandling til Valmuen i København – gerne uddannet socialpædagog eller med anden relevant socialfaglig baggrund
Socialfaglig behandler til Valmuen i København.
Hvem er vi?
Valmuen er et specialiseret behandlingscenter i Københavns Nordvest kvarter på Tomsgårdsvej, hvor vi er placeret i lyse og moderne lokaler. Vi tilbyder lægeordineret heroin til personer, som har et vedvarende forbrug af opioider.

Behandlingen med lægeordineret heroin blev iværksat marts 2010. Målgruppen for behandling med lægeordineret heroin er mennesker, der trods konventionel substitutionsbehandling, har et fortsat forbrug af illegal heroin.

Valmuen er med til at skabe trygge og sikre rammer, hvor brugerne kan indtage deres medicin og få den nødvendige støtte til at forbedre deres helbredstilstand og livskvalitet. Der er en stor forskellighed i brugernes livssituation, hvad angår alder, beskæftigelse, sociale relationer m.m.

Hos Valmuen tilrettelægger vi behandlingsforløb individuelt, så det passer til borgerens behov og mål, hvad enten de ønsker at reducere deres forbrug, overgå til metadonbehandling, eller helt stoppe deres heroinforbrug. Behandlingen kan være livsvarig eller tidsbegrænset, afhængigt af deres ønsker.

Hvad går jobbet ud på?
Hos os bliver du en central del af et dynamisk tværfagligt team på 20 medarbjdere med både sundhedsfaglige og socialfaglige baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at kunne yde effektiv, målrettet og professionel behandling til vores brugere.

Vores personalegruppe består af sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, læger, samt tværgående psykologindsats. Fælles for alle er, at personalet arbejder rehabiliterende, hvor den enkelte borgers ønsker og mål omkring recovery og forbedring af den samlede livssituation, spiller en central rolle i behandlingen.

En arbejdsdag vil blandt andet indebære

  • tilsyn og supervision af borgere i forbindelse med indtag af lægeordineret heroin
  • behandlingsplaner (Borgerens Plan) med afsæt i Rehabilitering og Recovery
  • praksis i det miljøterapeutiske og psykosociale behandlingsarbejde
  • tværfagligt samarbejde til sikring af sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og den psykosociale behandling i tilbuddet
  • praksis i tværfagligt Borgernært Team
  • samtaler- og rusmiddeledukation
  • tæt kontakt og koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere

For at sikre, at du får en solid start hos os, tilbyder vi
En grundig oplæring og introduktion til behandlingsarbejdet, som er helhedsorienteret og omfatter stabiliserende medikamentel behandling med Diacetylmorfin (heroin) efter sundhedslovens § 142 og psykosocial behandling efter servicelovens § 101.

Behandlingsarbejdet trækker på faglige kompetencer indenfor et bredt felt, da vi vægter faglig diversitet og forskellig praktisk erfaring højt.

Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.

Vi tilbyder gode kollegaer, opgaver og udvikling
Hos Valmuen vil din arbejdsdag være præget af et roligt og stabilt arbejdsmiljø, hvor der lægges stor vægt på relationsarbejde med borgerne og et stærkt tværprofessionelt samarbejde. Hos os tilbyder vi et spændende og alsidigt job, hvor du vil blive en del af et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du selv er med til at præge. Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.

Vi vægter faglighed højt og tilbyder ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer, undervisning samt supervision i fastlagt kadence.

Du vil blive mødt af engagerede og kompetente kolleger, der støtter op om samarbejdet. Derudover får du mulighed for at tage en diplomuddannelse i Rehabilitering og Recovery, så du kontinuerligt kan udvikle dine kompetencer.

Få succes hos os
Som socialfaglig behandler hos Valmuen får du mulighed for at forme din karriere, uanset om du er ny på området eller bringer års erfaring med dig. Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling, af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin.

Om dig

  • Vi forestiller os at du er socialpædagog, socialrådgiver, eller psykolog
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk

Måske har du erfaring med

  • tværfaglig og helhedsorienteret rusmiddelbehandling
  • fysisk og psykisk komorbiditet ved rusmiddelbrug
  • udviklingsforstyrrelser - psykologi/psykiatri
  • rehabilitering og recovery
  • low arousal

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om Ny Løn.

Stillingen er en fastansættelse og som udgangspunkt på 32-37 timer om ugen. Opstart er 1. november 2024 eller snarest muligt.

Vi indhenter straffeattest og referencer som et led i ansættelsesprocessen.

Arbejdstiden planlægges inden for klinikkens åbningstid, som er kl. 08.00-18.00. Tilbuddet er åben for behandling alle årets dage. Stillingen har weekendvagt hver 3. weekend.

Vil du vide mere?
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Sakse Hjuler på 3045 4603 eller fungerende enhedsleder Tom Foged på 5114 2943.

Søg via linket senest lørdag den 28. september 2024
Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Pleje

Ansøgningsfrist: 28.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2645015//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.