Get latest jobs before others

Jurist med interesse for data og sikkerhedsregulering

Energinet



Vil du være med til at sikre, at Energinet følger med den teknologiske udvikling og leverer
på den grønne omstilling, samtidig med at vi har forsyningssikkerhed for øje? Vi søger en løsningsorienteret jurist med interesse for data og sikkerhed, der vil bidrage til at sikre, at Energinet opfylder og implementerer lovgivning på området.

”Du lykkes godt i rollen, når du formår at etablere solide samarbejdsrelationer med specialist-
funktionerne i Energinet og kolleger i det juridiske område, hvor du er drivende - ikke kun med juridisk rådgivning, men i særlig grad i forhold til løsninger, der udvikler Energinets forretning både konkret og generelt,”
fortæller Senior Manager Mia Rasmussen.

Du rådgiver og bidrager til at omsætte krav til løsninger
På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Data og sikkerhedsregulering, som er en af tre afdelinger i Koncernjura, som har et professionelt fagligt miljø, og med specialiseret viden om Energinets regulatoriske grundlag og koncernmæssige governance varetager det over-
ordnede ansvar for Energinets juridiske rammer. I Data og sikkerhedsregulering har vi bl.a. ansvar for Energinets program for intern overvågning (PIO) og GDPR, ligesom vi spiller en væsentlig rolle i at fortolke, udfylde og implementere EU-lovgivning på data og sikkerheds-
området, fx NIS2- og CER-direktiverne og den kommende AI-forordning.

Som vores nye jurist er din primære opgave at rådgive vores forretningsområder bredt om
EU- og national lovgivning på data og sikkerhedsområdet:

  • Du indgår i tæt samarbejde med forretningsområder og afdelinger på tværs af koncernen
  • Du sikrer, ved at koble din juridiske færdigheder sammen med forretningsmæssig forståelse af behov, at vi finder løsninger inden for de regulatoriske rammer, som er i overens-
    stemmelse med vores strategiske retning og risiko-appetit
  • Du er som ansvarlig for PIO-programmet med til, i samarbejde med koncernens PIO-repræsentanter, at skabe awareness om korrekt håndtering af fortrolige informationer og dermed forhindre diskriminerende adfærd

”Vi arbejder for og har stort fokus på at finde den rigtige løsning for Energinet, og vi er kendetegnet ved høj faglighed, fokus på vidensdeling og det gode samarbejde tæt på forretningen,” uddyber Mia.

Omgangsformen i Koncernjura er uformel og dialogbaseret med tillid som en grundlæggende værdi, og du er i høj grad med til selv at tilrettelægge din hverdag og præge dine arbejds-
opgaver.

Løsningsorienteret jurist med erfaring og interesse i data- og sikkerhedsregulering
Du har en juridisk uddannelse og erfaring med data- og sikkerhedsregulering fra en stor organisation, som gør dig i stand til at omsætte regulering til værdiskabende løsninger for en forretning. Ideelt har du også erfaring med at arbejde i et område, som er politisk styret.

Som person motiveres du af en bred snitflade, hvor du arbejder sammen med folk, som ved meget om deres felt – og med fokus på dialog bidrager du til at få mange forskellige fagfelter
til at spille sammen. Du er analytisk i din tilgang til opgaver og bidrager med initiativ og handleevne til at sikre fremdrift med brugbare løsninger.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 29. september. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 4. oktober, hvor vi holder 1. samtale online, og 10. oktober, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

I ansøgningen ønsker vi, at du beskriver en case fra et tidligere job, hvor du har indgået som juri-disk sparringspartner for organisationen og omsat regulering til løsninger i samspil med forretnin-gen. Læg vægt på, hvordan du har fundet mulighedsrum ved at koble din juridiske værktøjskasse med de juridiske rammer og forretningsområdets specifikke behov.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Mia Rasmussen på tlf. 2444 7894.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 29 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We offer graduate programmes: Read more here

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2645089//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.