Get latest jobs before others

Ny engageret overlæge søges til KAG bipolar team ved Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup

Region Hovedstaden



Er du en engageret og imødekommende speciallæge i psykiatri i med interesse for bipolar sindslidelse? Og har du gode samarbejdsevner samt et ønske om tværfagligt samarbejde?Så er denne stilling lige noget for dig!

Velkommen til KAG bipolar
Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup er et stort og meget velfungerende ambulatorium fordelt på 2 almene F-ACT teams samt et KAG-bipolar F-ACT team. Ambulatoriet har aktuelt 6 overlæger og en ledende overlæge samt en stor gruppe af medarbejdere fra forskellige faggrupper.

KAG for bipolar sindslidelse er det nyeste team i ambulatoriet. I KAG har man integreret forskning og evidens i klinisk arbejde. Teamet arbejder efter FACT modellen og har udekørende funktion.

Din hverdag
Dine opgaver bliver primært at behandle patienter med bipolar sindslidelse samt evt. komorbiditet. Der vil desuden i mindre omfang være deltagelse i forsknings- og evt. undervisningsopgaver.

Som speciallæge samarbejder du tæt med teamkoordinator, dit team samt kolleger i ambulatoriet og sengeafsnit. Der er også fast sparring med KAG-ledelsen. Vi hjælper hinanden på tværs af teams ved fx sygdom, ferie eller lignende.

Som læge indgår du også i den kliniske undervisning af medicinstuderende og øvrige faggrupper.

Et lille udpluk af, hvad vi tilbyder:

  • En dynamisk, udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.
  • Et velfungerende professionelt miljø med erfarne, forskningsorienterede medarbejdere, og du vil blive en del af en samlet stor gruppe af læger, der vedvarende ønsker at dygtiggøre sig samt forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter.
  • Vi har faste planlagte klinikker, psykopatologiske- og psykofarmakologiske workshops ved professorerne, fælles undervisning, temadage m.m.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 01.11.2024 eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Lægen deltager i SIF ordning. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Esben Nordentoft, tlf: 38644550 mail: [email protected] eller til cheflæge Darius Mardosas, mail: [email protected] , tlf: 20365826. Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, rundvisning og uformel snak.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag d. 6.oktober. Ansøgning med CV bedes indsendt elektronisk.

Om Psykiatrisk Center Glostrup:
Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver og er placeret på flere matrikler, bl.a. Nordstjernevej og Brøndbyøstervej. Centeret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue, intensive akutte modtageafsnit, stationære sengeafsnit, store psykiatriske ambulatorier med FACT-teams, OPUS-teams, Ældrepsykiatrisk team og sengeafsnit, kompetence center for skizofreni og medicin nedtrapning, Oligofreni team, samt Psykoterapeutisk Ambulatorium.

Centeret er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.

Læs mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside: www.psykiatri-glostrup.dk.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 06 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2645363//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.