Get latest jobs before others

Økonomisk studentermedarbejder med interesse for den finansielle sektor

Finans Danmark



Vil du gerne have et spændende og varieret studiejob, hvor du får bred indsigt i realøkonomien og den finansielle sektor? Så brug lige et par minutter på at læse dette opslag.

Vi søger en økonomisk studentermedarbejder, der har lyst til at arbejde med opgaver inden for analyse af danskernes økonomi, bank- og virksomhedsregnskaber, finansiel regulering, effekten af ændringer i renter og priser mv.

Om jobbet
Som studentermedarbejder i Finans Danmark beskæftiger du dig med aktuelle emner i den finansielle sektor, den politiske debat og ikke mindst medierne. Det kan omfatte emner som erhvervslivets investeringer eller danskernes privatøkonomi, når renter og priser ændres, konsekvensanalyser af politiske forslag med øje for både danske familier, banker og det danske samfund i bredere forstand.

Dine arbejdsopgaver varierer og inkluderer at bidrage til analyser og give input til nyhedsartikler samt i mindre omfang at opdatere diverse statistikker. Efter en indkøringsperiode vil du desuden selvstændigt have ansvaret for nye analyseopgaver på det samfundsøkonomiske og finansielle område, herunder registeranalyser i Stata, under vejledning af økonomerne i afdelingen.

Du vil i høj grad selv have mulighed for at præge dine arbejdsopgaver på baggrund af dine kompetencer og interesser. Arbejdet foregår typisk i samarbejde med de fastansatte og de to andre studentermedarbejdere i afdelingen.

Om dig
Du har en generel interesse for samfundet og gode analytiske evner, er udadvendt, initiativrig og god til at sætte dig ind i nye områder og trives i øvrigt med udfordrende opgaver. Vi forestiller os, at du er stud.polit./oecon./scient.oecon. eller lignende og er forholdsvis langt på studiet (gerne på kandidatdelen).

Du har flair for tal og talent for analytisk arbejde og stærke it-kundskaber. Du er desuden erfaren bruger af Excel. Du har erfaring med at arbejde i et statistikprogram – gerne Stata og/eller Python – og du har interesse for programmering.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og afvekslende studiejob, hvor du vil få styrket dine analytiske kompetencer og få god praktisk erfaring, som kan supplere din uddannelse. Du bliver en del af en engageret studenterstab bestående af syv studenter på tværs af to afdelinger, som alle har en økonomisk baggrund. Du kommer til at indgå i vores 'Analyseafdeling’. Her får du dygtige kolleger med højt fagligt fokus og et godt socialt sammenhold. Den ugentlige arbejdstid er cirka 15 timer, og der vil blive taget hensyn til undervisning, eksamen mv.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Tina Skotte Sørensen [email protected] eller 3016 1127.

Send en kort ansøgning, dit cv og karakterudskrift til os senest den 30. september 2024. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor. Vores medlemmer er Danmarks finansielle motor og bidrager til sikker og effektiv drift af det finansielle system, og understøtter et bæredygtigt og digitalt Danmark rigere på muligheder. Både for den enkelte, og for fællesskabet.

Ansøgningsfrist:
30. september 2024

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Finans Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Finans Danmark

Amaliegade 7, 1256 København

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2645372//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.