Get latest jobs before others

Teknisk Forretningsanalytiker

EDORA A/S



Er du Teknisk Forretningsanalytiker med erfaring fra agile udviklingsprocesser? Kan du omsætte komplekse tekniske udfordringer til strategiske forretningsmuligheder? Vil du være en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor kreativitet og teknisk dygtighed er i tæt samspil? Så er du måske vores kommende Tekniske Forretningsanalytiker!

Jobbeskrivelse:
Som vores nye Tekniske Forretningsanalytiker vil du være ansvarlig for at afdække, afklare og dokumentere krav til vores SaaS løsninger. Du vil omsætte disse krav til konkrete løsninger og funktionalitet i form af user stories, som du følger tæt gennem udviklingsprocessen. Du vil sikre, at de endelige løsninger lever op til de fastsatte acceptkriterier og fastholder både den forretningsmæssige og tekniske integritet. Samtidig vil du samarbejde tæt med it-arkitekter, udviklere og andre stakeholders for at sikre, at den tekniske implementering lever op til de forretningsmæssige behov. Din tekniske forståelse er afgørende for at skabe en effektiv dialog og et godt samarbejde mellem vores forskellige interessenter.

Dette er en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt.

Arbejdsopgaver:

  • Analysere og definere detaljeret funktionalitetsdesign
  • Udarbejde og præsentere løsningsbeskrivelser for kunder
  • Omdanne krav til konkret løsning/funktionalitet i form af userstories
  • Følge userstories gennem udvikling og holde resultatet op mod acceptkriterier
  • Kvalitetssikre løsninger i tæt samarbejde med testteamet og udviklingsteamet
  • Afholde og deltage i workshops, demoer og løbende dialog med stakeholders
  • Varetage kunders interesser i udviklingsteamet og sikre klare aftaler mellem forretningsenheder og udvikling
  • Forstå hele løsningen, inklusive synlige brugergrænseflader og bagvedliggende komponenter som integrationer, forretningsmoduler og data

For at lykkes i rollen skal du have erfaring med:

  • Kundekontakt, behovsafklaring og præsentation af løsninger på både dansk og engelsk
  • Proaktiv beslutningstagning, analytisk tænkning og håndtering af flere opgaver i et dynamisk miljø
  • Teknisk viden om systemopbygning, integrationer, databaser og API'er
  • Agile processer, kravstilling, samt udarbejdelse af epics, features og user stories
  • Tværfagligt samarbejde og procesforståelse til effektivt arbejde med både forretning og udvikling

Det er en fordel, hvis du derudover har erfaring med:

  • Erfaring med WCAG 2.1
  • Erfaring med Azure devops
  • Kendskab til UML-diagrammer
  • Kendskab til forretningslogik i offentlige institutioner
  • Erfaring med prototypeværktøjer, f.eks. Figma

Du bliver tilbudt:

  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Spændende faglige arrangementer om de nyeste trends på vores Tech Tuesdays
  • Mulighed for at bidrage til vigtige projekter med samfundsmæssig relevans
  • Mulighed for en hjemmearbejdsdag

Vi søger dig som:

  • Trives i samarbejde med forskellige interessenter
  • Ønsker at være en central aktør i vores agile udviklingsorganisation
  • Har gode kommunikationsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt

Lyder Edora som et sted for dig?
Så send en ansøgning og dit CV, hellere i dag end i morgen. Brænder du inde med et spørgsmål eller to, så slå på tråden til Mathias Sondrup, Chef Arkitekt, på telefon +45 23 74 64 48. Vi holder løbende samtaler, og annoncen lukkes, når vi har fundet vores nye kollega.

At arbejde hos Edora
Hos Edora bidrager du med dine evner, flid og målrettethed til, at vi skaber samfundskritiske digitale løsninger. Vi tilbyder som gengæld muligheden for, at du kan arbejde i et højt funderet fagligt miljø og nyde godt af en vifte af muligheder for professionel og personlig udvikling. Du får dygtige og kompetente kollegaer, og vi prioriterer et uformelt, sjovt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor du får indflydelse og kan gøre dig gældende. Vi er knivskarpe og målrettede på de faglige udfordringer og opgaver, men vi hygger os også sammen, og har løbende sociale arrangementer, fredagsbar mv.

Vi hylder FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og giver lige muligheder for alle kvalificerede kandidater ifm. vores rekrutteringsproces. Vi ved, at kombinationen af talent, faglighed og diversitet tilsammen udgør det bedste fundament for et firma – og for os hver især som kollegaer og mennesker. Sammen skaber vi dagligt arbejdsglæde og de rigtige, gode løsninger for vores kunder.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Mathias Sondrup
Tlf.: +45 23 74 64 48

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EDORA A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EDORA A/S

Jægersborg Alle 1, 2920 Charlottenlund

Edora er et tradiotionelt IT hus med både en konsulent forretning og et SaaS system WFP.

Workplace has right now 55 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 3 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2645545//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.