Get latest jobs before others

Instruktør, vand hos DGI Byen

DGI-byen & Øksnehallen



Instruktør, vand
Instruktør til Vandkulturhuset i DGI Byen

DGI Byen forbedrer sundheden og livskvaliteten for københavnerne. Livskvalitet starter med bevægelse – for fællesskab, samvær og sundhed.

Som kollega i DGI Byen bidrager du til at befri potentiale, og du inspirerer til sunde vaner, god energi og større livsglæde.

DGI Byen er en unik arbejdsplads, hvor vi værner om stærke kollegaskaber og fremmer et kreativt og eksperimenterende udviklingsmiljø. Og så er DGI Byen et samlingspunkt for Københavns fritids- og sundhedsaktiviteter, kulturoplevelser, konferencer og kunstpauser.

Vi søger
Svømmeinstruktører, der vil være med til at give den bedste start og/eller oplevelse i vandet, for babyer, børn og voksne. Vi søger instruktører, der er engagerede og passionerede for vand, og som kan give en tryg og kompetent undervisning.

I DGI Byen har vi et bredt udvalg af svømmetilbud, fra babysvømning til voksensvømning og alt derimellem. Vi tilbyder svømmeundervisning hele året, og søger glade og dygtige instruktører, som kunne have lyst til at være en del af et alsidigt og motiveret team.

Arbejdsopgaver

  • Svømmeundervisning: Hold- og privatundervisning
  • Undervisning af flere aldersgrupper og niveauer. Har man særlige præferencer eller kompetencer indenfor en bestemt gruppe, kan dette også være muligt. Angiv det gerne i din ansøgning
  • At skabe et sundt og trygt læringsmiljø
  • Tilrettelæggelse af undervisningsforløb
  • Ad hoc-opgaver, såsom assistance til livredderne i tilfælde af f.eks. bassinlukninger
  • Deltage i udviklings- og personalemøder

Om dig

  • Du er serviceminded og imødekommende og god til at lære fra dig
  • Tager ansvar for dine hold og er en engageret formidler
  • Du er god til at kommunikere med både børn og voksne
  • Vi ser gerne, at du har en instruktøruddannelse fra enten DGI eller Dansk Svømmeunion eller tilsvarende
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning i vand, men dette er ikke et krav, hvis anden relevant baggrund er opfyldt
  • Søger du som baby/børneinstruktør og/eller gravidinstruktør; det er en fordel, hvis du har en relevant baggrund, enten som studerende, uddannet fysioterapeut, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, idræt eller lign.
  • Fleksibel med hensyn til arbejdstider
  • Du er pligtopfyldende og har et godt humør med let til smil

Succes i jobbet
Formår at skabe lærende og trygge rammer for voksne, babyer, børn og deres forældre – både i vandet og på kanten af bassinerne og samtidig er med til, at vi har glade svømmere, som ser frem til deres undervisning.

DGI Byen tilbyder

  • En varieret arbejdsdag i helt nye omgivelser
  • Timerne fordeler sig primært på eftermiddage og weekendvagter
  • Mulighed for ansvar for holdforløb på mellem 8 og 16 undervisningsgange, hvor du får en fast ugedag med hold
  • En enestående mulighed for at være med til at gøre en forskel for Københavnerne og give DGI Byen en stemme inden for sundhed.
  • En energisk arbejdsplads med et stærkt formål, hvor der er et unikt fællesskab blandt kollegerne, og hvor relationer og partnerskaber er vigtige.
  • Du bliver en del af en spændende transformation, hvor sundhed og livskvalitet er i fokus.
  • Det betyder, at vi skal ”walk the talk”, og at du selvfølgelig opfordres til at bruge alle DGI Byens faciliteter.

Ansøgning og ansættelsesstart
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre mere om DGI Byen, så er du velkommen til at kontakte Teamleder CX & Sport Josephine Dolmer Skov via mail [email protected] eller People & Culture på [email protected].

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker for ansøgning, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor gerne din ansøgning og CV allerede i dag via ansøgningsknappen.

Vær opmærksom på, at vi kun behandler og besvarer ansøgninger, der er sendt via ansøgningsknappen ”Søg her”. Børne- og straffeattest skal foreligge ved ansættelse.

Ansættelsesstart: Løbende. Det aftales individuelt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontaktinformation
DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V
Danmark Hovedstaden

Josephine Dolmer Skov

Teamleder CX & Sport

[email protected]

People & Culture

[email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI-byen & Øksnehallen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI-byen & Øksnehallen

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2645644//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.