Get latest jobs before others

Studiekoordinator (AC) til Institut for Biologi ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Brænder du for drift og udvikling af uddannelser? Er du interesseret i et alsidigt og
udviklende job? Har du lyst til at arbejde tæt sammen med forskere og ledelse i et
stærkt internationalt biologisk forskningsmiljø midt i Aarhus?

Institut for Biologi, Aarhus Universitet, søger en studiekoordinator. Du vil få ansvar for
at understøtte instituttets arbejde med drift og udvikling af biologiuddannelsen og vil
skulle varetage funktionen som programsekretær på ph.d.-området.

Du vil blive en del af instituttets sekretariat, der har til opgave at yde den nære,
administrative support og rådgivning til instituttets medarbejdere og ledelse. Du skal
samarbejde og koordinere tæt med instituttets uddannelsesansvarlige og formanden
for instituttets ph.d.-programudvalg omkring opgaverne.

Du vil desuden deltage i netværk for uddannelses- og ph.d.-administratorer på fakultetet.

Instituttets nye studiekoordinator vil få til opgave

  • at løse administrative opgaver relateret til biologiuddannelsen, herundergodkende studieprogrammer samt håndtere dispensations- og meritsager
  • at yde faglig studievejledning og -rådgivning af studerende
  • at varetage administration af ph.d.-området (programsekretær), herunderfordeling af ph.d.-studerendes lønarbejde
  • at yde sekretariatsbetjening og ledelsessparring på uddannelses- og ph.d.-området, herunder udarbejde oplæg og analyser og håndtere løbendeforespørgsler
  • at stå for kommunikations- og formidlingsopgaver via bl.a. web og sociale medier og studenterrekruttering
  • at understøtte og facilitere nye initiativer i forhold til bl.a. at styrke erhvervs- og karriereperspektivet i biologiuddannelsen
  • at arrangere møder, workshops mv.
  • at være projektleder i forskellige sammenhænge

Vi forventer, at vores nye studiekoordinator

  • har en relevant akademisk uddannelse, og gerne indenfor naturvidenskab
  • er indstillet på at bidrage til at løse driftsopgaver relateret tiluddannelses- og ph.d.-området og samtidig igangsætte nye initiativer og tiltag i tæt samspil med ledelsen
  • har erfaring med administrativ understøttelse og sekretariatsbetjening
  • har gode skriftlige kommunikationsevner og kan formidle på både dansk og engelsk
  • kan sætte sig ind i og forstå indhold og opbygning af biologiuddannelsen
  • er empatisk og problemløsende i rådgivningen af studerende
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre og vil bidrage til en godog levende arbejdsplads
  • er løsningsorienteret og struktureret i sin tilgang

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution og
med det biologiske fagområde.

Vi tilbyder dig
Et spændende og alsidigt job i et godt og uformelt arbejdsmiljø i samarbejde med dygtige kollegaer, tæt på instituttets fagmiljøer og i løbende dialog med instituttets ledelse. I sekretariatet er vi ca. 12 medarbejdere, der sætter pris på en uformel omgangstone, frihed under ansvar og fokus på work-life balance. Vi har et godt kollegialt sammenhold med plads til sparring og faglig nysgerrighed.

Om instituttet
Institut for Biologi varetager opgaver inden for biologisk forskning, undervisning og
talentudvikling. Instituttet er organiseret med 5 sektioner: (1) Økoinformatik og
Biodiversitet, (2) Genetik, Økologi og Evolution, (3) Mikrobiologi, (4) Akvatisk Biologi og
(5) Zoofysiologi. Instituttet er placeret på campus i Aarhus og har omkring 200
medarbejdere og 400 bachelor- og kandidatstuderende.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anne-
Mette Siem på tlf.: 2037 4245 eller viceinstitutleder for uddannelse lektor Birgit Olesen
på tlf.: 2338 2117.

Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af oktober.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 t/uge. Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Sekretariat, Inst. Biologi./Secretariat, Dep. of Biology

Ansøgningsfrist: 27 September 2024

Placering: Aarhus C Ole Worms Allé 1

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2646001//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.