Get latest jobs before others

Pædagog til Det Lille Univers | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagog til Det Lille Univers
Drømmer du om en hverdag, hvor du kan udvikle og bruge din faglighed? Vi er en populær vuggestue blandt forældre, fordi vi er stærke på relationsarbejdet og samspillet med børn. Derfor har vi også altid børn på vores venteliste.

Hvis du synes, det lyder spændende, så kom og bliv en del af vores fagligt kompetente, iderige og varme arbejdsfællesskab.

Vores børnesyn tager udgangspunkt i, at alle børn har rettigheder, skal ses og høres, og at alle børn har kompetencer og er nysgerrige. Vi arbejder med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer gennem leg og i en vekselvirkning mellem fællesprojekter og aktiviteter på stuerne. Vi prioriterer et godt børneliv, hvor børn, i trygge rammer, kan udforske verden.

Lidt om dig

  • Du er uddannet pædagog – du kan sagtens være nyuddannet eller snart færdiguddannet.
  • Du kan ikke lade være med at byde ind med dine ideer og vise os, hvem du er.
  • Du formår at tage ansvar og holde kursen, så vi følger den fælles praksis.
  • Du har et inkluderende menneskesyn og møder børn og voksne med nysgerrighed.

Hos os

  • Er vi fordelt på 6 skønne stuer med 12 børn og 3 ansatte på hver.
  • Har vi 10 pædagoger – ud af 19 ansatte.
  • Er vi en herlig personalegruppe med en del, som har været her i mange år, samt nogle, som har været her i få år.
  • Har vi stor respekt for, hvad det vil sige at starte nyt job, og vi gør meget ud af at sætte dig godt ind i opgaverne og rutinerne.
  • Vægter vi at have en munter og sober tone – også når vi er uenige.
  • Prioriterer vi den fælles refleksion og det tætte samarbejde højt – vi tror på, at vi kun kan gøre vores arbejde rigtig godt, hvis vi sammen reflekterer over vores praksis.
  • Har vi derfor stuemøde og fællesmøde hver uge samt et p-møde om måneden.
  • Har vi en leder, som er nysgerrig og nærværende, og som yder faglig sparring/opbakning samt holder trivselssamtaler med os.
  • Har vi en meget engageret forældregruppe, der deltager aktivt i vores forældrearrangementer og interesserer sig meget for deres børns hverdag.
  • Har vi et fantastisk team i køkkenet, som dagligt sørger for, at vi alle får serveret lækker mad.

Vi er en gruppe af dygtige og engagerede medarbejdere, der er klar til at byde dig velkommen i arbejdsfællesskabet. Et fællesskab, hvor vi har styr på vores metoder og faglighed, og hvor vi har varme og omsorg for hinanden og vores dejlige unger.

Det Lille Univers – tæt på kultur og natur
Det Lille Univers er en integreret institution under Stjernehimlen, og vi bor på Nordre Digevej 2. Vi har seks vuggestuegrupper, og vores vidunderlige baghave er Amagerfælled. En kort gåtur og madpakkerne kan spises på bondegården ved Urbanplanen, og DR’s koncertsal ligger et stenkast væk, og her er der ofte gratis koncerter for børn.

Ansættelsesvilkår
Vi ser gerne, at du arbejder 37 timer om ugen, men da det også er vigtigt for os, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, er der mulighed for en kortere arbejdsuge.

Stillingen er med start den 1. november 2024 eller snarest derefter.

Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. Som nyuddannet får du bl.a. en fastholdelsesbonus på kr. 15.002,- efter 1 år samt en fastholdelsesbonus (for alle pædagoger) på kr. 15.004,- efter 4 års fastansættelse. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Ring til pædagogisk leder Iben Sun Miené på 2029 5213 for at få en snak eller en aftale om en kop kaffe og en rundvisning. Du kan læse mere om os her.

Søg via linket senest tirsdag den 1. oktober 2024
Vi afholder samtaler løbende.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, udtalelser og uddannelsesbevis.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 01.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2646052//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.