Forsikringskonsulenter – vil du videreudvikle din salgserfaring?
LB Forsikring A/S
Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Dette kan være din mulighed for at få mere substans i dit arbejdsliv. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Kan du lægge sjæl i dine og teamets opgaver?
Som forsikringskonsulent er du en del af teamet Salg, hvor du får ca. 50 kolleger. Der er højt til loftet og plads til masser af humor i hverdagen.
Du har i forvejen god erfaring med salg fra en eller flere forskellige brancher, og den erfaring skal vi have sat i spil, men først kommer du igennem et grundigt introduktionsforløb, hvor vi klæder dig på til rollen. Du skal nemlig arbejde med både salg og medlemstilfredshed, så du vil opleve, at vi arbejder struktureret med din faglige og personlige udvikling.
Dine væsentligste opgaver vil være:
- Salg og service over telefonen til nye og eksisterende medlemmer
- Forsikringsgennemgange
- Udringning på leads fra samarbejdspartnere
Har du sans for fællesskab og de rette forudsætninger?
Vi ønsker, at du trives og skaber resultater i LB. Derfor ser vi på, om dine faglige og personlige forudsætninger møder de forventninger, din leder har til dig.
Du har i forvejen flere års erfaring med salg eller service, men ikke nødvendigvis fra forsikringsbranchen. Det kan f.eks. være fra tele- eller retailbranchen eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du er vant til at have kundekontakt og har lyst til at prøve kræfter med en anden form for salg, end du måske er vant til.
Forudsætningerne derudover er:
- At du er nærværende og tillidsvækkende
- At du har gode kommunikationsevner
- At du kan afslutte et salg i en telefon
- At du vil tage ansvar for at få afdækket vores medlemmers behov, så de altid har de rigtige forsikringer
Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB:
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Vi kan godt lide hinanden, vi vil gerne hinanden, og vi er der for hinanden. Sådan skal det være at gå på arbejde.”
”Der er noget særligt ved, at vi har det her højere formål om at skulle passe på medlemmerne.”
”Der er substans i tingene. Fundamentet er i orden. Vi holder, hvad vi lover, og når uheldet er ude for vores medlemmer, søger vi dækningsmuligheder frem for afslag.”
Vi glæder os til at høre fra dig
Når du søger jobbet skal du uploade en kort videopræsentation. Vær opmærksom på at videoen ikke kan fylde mere end 20 MB. Hvis du oplever problemer med at uploade videoen, så kan du prøve at skifte browser til f.eks. Chrome.
Inviterer vi dig til samtale, vil du blive bedt om at besvare en kort test inden, og du vil også blive præsenteret for en faglig case på samtalen.
Stillingen er omfattet af den særlige lovgivning om krav til kompetence og godt omdømme for ansatte, der udøver forsikringsdistribution (IDD – Insurance Distribution Directive). Før du kan blive ansat, vil du derfor blive bedt om at fremvise en straffeattest og erklære, at du hverken er under konkursbehandling eller konkurs, og at du har et godt omdømme.
Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere
Afdeling: Salg 2
Ansøgningsfrist: 01 October 2024
Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: