Get latest jobs before others

Public Affairs praktikant

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Vil du prøve kræfter med Public Affairs i en af Danmarks største erhvervsorganisationer?
Nu har du muligheden for at komme i praktik i en erhvervsorganisation, hvor krydsfeltet mellem politik, presse og erhverv skaber en spændende hverdag. Hos Landbrug & Fødevarer søger vi en public affairs praktikant til forårssemestret 2025.

Vil du gerne sætte dit præg på de politiske agendaer? Tror du ligesom os på, at det politiske arbejde kan gøre en positiv forskel for både fødevareerhvervet, samfundet og klima- og miljø? Og vil du være med til at sikre Danmarks position som producenter af nogle af verdens bedste og mest klimaeffektive fødevarer? Så har vi brug for dig!

Dine opgaver
Som praktikant vil du blive inddraget i mange forskellige opgaver. Vi tilrettelægger forløbet efter dine faglige forudsætninger og din uddannelsesretning. Opgaverne kunne f.eks. være research til kommende udspil, forberedelse til direktion og formandskab forud for politiske møder, bidrag til analyser af det politiske spillerum, alliancestrategi, administrative opgaver samt planlægning og eksekvering af interne og eksterne møder.

I Public Affairs-afdelingen er vi 8 ambitiøse medarbejdere, som rådgiver og støtter vores direktion, formandskab samt resten af L&F. Derudover er vi i tæt dialog med ministre, særlige rådgivere, MF’ere samt virksomheder og organisationer.

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer er en erhvervsorganisation for både landmænd og fødevarevirksomheder. Med en eksport på knap 200 milliarder kroner årligt, og med over 120.000 beskæftigede i fødevareklyngen, bidrager vores sektor til dansk økonomi og sammenhængskraften mellem land og by. Vi arbejder med alle aspekter af værdikæden fra jord til bord og bidrager til vigtige samfundsdagsordner som klima, miljø, ernæring og generel erhvervspolitik, der sikrer et Danmark uden store geografiske forskelle. Vi vil være et klimaneutralt erhverv i 2050 og har udgivet en 2030-klimaplan, som viser, at vi kan og vil komme i mål med landbrugsaftalens 2030-klimamål.

Vi opererer dagligt i det politiske system på både lokalt, nationalt og europæisk plan, ligesom vi har en tæt dialog med nogle af Danmarks største virksomheder fx Arla og Danish Crown. Vi har over 22.000 medlemmer, både tusindvis af landbrugere og hundredvis af danske virksomheder. Vi arbejder hver dag for, at de bliver inddraget og hørt på Christiansborg og i Bruxelles. Vi er en attraktiv arbejdsplads midt i København med gode kollegaer, et stærkt fagligt miljø og en uformel omgangstone. Vi udfordrer hinanden dagligt, vi sætter kvaliteten i vores arbejde højt, og vi skaber værdi og resultater for vores medlemmer i alt hvad vi gør. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor der er højt til loftet og højt humør.

Om dig
Du skal være indstillet på en alsidig hverdag, der kan spænde lige fra detaljer i kvælstofregulering til forberedelse af politiske oplæg. Vi favner bredt, og det må du også meget gerne gøre, når du skal være med til at oversætte det arbejde, dine kolleger i fagafdelingerne, hver dag gør for landbruget.

Din uddannelsesretning er ikke afgørende - det vigtigste er, at du finder krydsfeltet mellem politisk interessevaretagelse og kommunikation interessant. Måske læser du retorik, statskundskab eller noget helt tredje. Vi ser gerne, at du er positiv, ambitiøs og selvstændig og forstår værdien i at overholde deadlines. Derudover er det en fordel, hvis du har politisk tæft og selv tager initiativ, når en opgave skal løses.

Vi tilbyder:

  • et spændende og lærerigt praktikophold.
  • sparring og karriererådgivning indenfor politik, kommunikation og Public Affairs.
  • betalt frokost
  • Erkendtlighed for din indsats efter gældende regler (praktikken er dog ulønnet)

Ansøgningsfrist
4. oktober 2024 men søg gerne så snart som muligt. Vi holder løbende samtaler.

Periode
Februar 2025 – juli 2025. 37 timer om ugen.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Public Affairs-rådgiver, Elisabeth Hermansen, på 23960881 eller [email protected]

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
København V

Ansøgningsfrist:
6. oktober 2024 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Elisabeth Hermansen
Public Affairs-rådgiver

[email protected]

23960881

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2646248//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.