Get latest jobs before others

Ansøgningsfrist: 30. september 2024 Vil du være med til at understøtte og udvikle ’Økonomi og Digitalisering’ i Gentofte Kommune?

Gentofte Kommune



Vi har oprettet en ny stabsenhed – er du klar til at gøre en forskel sammen med os?
Vil du arbejde med ledelsesunderstøttelse, organisationsudvikling og analyser i fleksible rammer med gode kolleger og en uformel omgangsform? Drømmer du om en alsidig hverdag, hvor du kan udvikle dig fagligt gennem forskellige opgaver? Så er stillingen som konsulent i Stab i Økonomi og Digitalisering i Gentofte Kommune måske noget for dig.

Sådan er din nye hverdag
Som konsulent i Stab vil din hverdag være fyldt med variation og muligheder for at være med til at udvikle centrale kommunale stabsområder.

Vores primære opgaver er at understøtte ledelsen og hele Økonomi og Digitalisering med sparring, projekt- og procesfacilitering, analyser, administrativ hjælp og sekretærbistand og at styrke koordineringen og samarbejdet på tværs. Lige nu er vi blandt andet med til at effektivisere arbejdsgange i vores betalingsenhed, hjælpe med at fjerne ’bøvl’ i organisationen, implementere et nyt løn- og vagtplansystem, færdiggøre en analyse af personaledata og forberede en anden analyse af forbrug og indkøb af kaffe, kontorartikler mv. samt understøtte vores MED-grupper. Dine konkrete opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og interesser.

Lidt om os
Du bliver en del af en nyoprettet enhed på fem i Økonomi og Digitalisering, hvor vi i fællesskab skal finde ud af, hvordan vi bedst understøtter vores direktørområde. Vi vægter samarbejde og sparring højt og har en kultur, hvor vi ved, at vi kan regne med hinanden og vores aftaler. Hos os får du fleksible rammer og muligheden for at arbejde med forskellige opgaver, hvilket giver en alsidig og udviklende hverdag. Vi er en del af direktørområdet Økonomi og Digitalisering, som er kommunens centrale økonomi- og personale samt digitaliserings- og it-funktion med omkring 140 medarbejdere.

I Gentofte Kommune har vi besluttet, at alle ansatte har indflydelse på arbejdsrammerne. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte og lær Gentoftes jobløfte at kende.

Lidt om dig
Du har en videregående uddannelse, men det er ikke din uddannelsesretning, der er afgørende – vi leder efter den rette person til teamet. Hvis du har erfaring med proces- og projektledelse eller udarbejdelse af analyser, vil det være en fordel. Du behøver ikke at være ekspert i økonomi eller digitalisering, men din nysgerrighed og vilje til at lære mere om disse områder er vigtig for os, da du skal bidrage til at understøtte vores udvikling. Dine kommunikative evner skal være stærke, og du skal kunne opbygge gode samarbejdsrelationer både på tværs af direktørområdet og hele organisationen.

Lidt om det praktiske

  • Ansættelsesform: 37 timer om ugen, fast stilling.
  • Starttidspunkt: Så hurtigt som muligt eller senest 1. december.
  • Arbejdspladsens adresse: Økonomi og Digitalisering, Gentofte Kommune, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund.
  • Ansøgningsfrist : 30. september 2024. Vi forventer at holde første samtaler i uge 40 og anden samtaler i uge 41.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation. Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Line Verbik Byriel
Leder af Stab - Økonomi og Digitalisering

[email protected]
Telefon: 20364043

Ansøgningsfrist: 30. september 2024 klokken: 23:59

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gentofte Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2646332//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.