Ledende Psykolog til Center for Skolevægring
Behandlingsskolerne
Er du en erfaren og engageret psykolog, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge med skolevægring? Vil du være en del af et tværfagligt team, hvor din indsats er afgørende for elevernes trivsel og udvikling? Så er stillingen som Ledende Psykolog i Center for Skolevægring måske noget for dig!
I Center for Skolevægring oplever vi stor efterspørgsel på vores tilbud, og søger derfor en ledende psykolog mere, som vil være med på vores spændende rejse med at hjælpe elever tilbage i skolen. Vi har aktuelt afdelinger på Amager, i Vanløse, på Frederiksberg og i Odense. Vi søger nu en ledende psykolog mere til afdelingerne på Amager (Islands Brygge) og Frederiksberg C.
Om stillingen
Som Ledende Psykolog vil du have behandlingsansvaret for 7-10 elever og bidrage til deres trivsel gennem miljøterapi, samtaleterapi og tæt tværfagligt samarbejde. Du vil også være ansvarlig for at lede og supervisere et team af 2-4 behandlingsansvarlige psykologer samt sikre kvaliteten af den psykologfaglige indsats i centeret. Derudover vil du stå for supervision af personale og sikre fremdrift i sagerne, så alle elever får den bedste støtte. Du vil have et tæt samarbejde med afdelingsledere og blive en del af en rigtig god ledelsesgruppe bestående af 7 ledere, på tværs af Center for skolevægring.
Dine primære ansvarsområder:
- Personaleledelse: Lede og supervisere psykologer og sikre den rette faglige retning.
- Behandlingsansvar: Sikre trivsel og udvikling for 7-10 elever gennem terapi, miljøterapi og tværfaglig indsats. Evt. gennemføre psykologiske test og vurderinger, f.eks. WISC, ABAS, MASC, og R-CADS.
- Tværfagligt samarbejde: Samarbejde med psykiatere, sagsbehandlere, sygeplejersker, lærere og andre fagpersoner.
- Supervision: Yde faglig supervision til både psykologer og øvrige medarbejdere.
- Kvalitetssikring: Sikre, at behandlingsarbejdet er forankret i kognitiv adfærdsterapi og videreudvikle miljøterapien i samarbejde med centerets ledelse.
Kvalifikationer:
- Uddannet Cand. Psych. Aut.
- Solid erfaring med børn og unge inden for skolevægring, psykiske udfordringer eller lignende behandlingsområder.
- Gerne erfaring med personaleledelse og supervision af psykologer.
- Kompetencer inden for kognitiv adfærdsterapi.
- Stærke samarbejdsevner, både internt og eksternt, og evnen til at arbejde tværfagligt.
Succeskriterier:
- Du skaber øget trivsel og udvikling hos de børn og unge, du har behandlingsansvar for.
- Du sikrer løbende fremdrift i sager og har overblik over behandlingsforløb.
- Alle under din ledelse yder den rette behandling og følger centerets retningslinjer.
- Dokumentation og journalisering er opdateret, og alle samtaler afholdes til tiden.
- Du sikrer, at ingen elever udskrives, før de er klar og har fået den nødvendige støtte.
- Du vægter trivsel og arbejdsglæde højt og har blik for omsorgsfuld ledelse.
Ledelsesopgaver:
- Ansvar for personaleadministration, herunder løn, ferie, kørsel, barsel mv.
- Deltagelse i indskrivningsmøder, netværksmøder og ledelsesmøder.
- Udvikling af behandlingsstrategier i tæt samarbejde med centerets leder og ledende psykolog kollega.
Vi tilbyder:
- En central rolle i et dynamisk og tværfagligt team, hvor dit arbejde har stor betydning for børn og unges fremtid.
- Mulighed for faglig udvikling og supervision.
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel, udvikling og et godt arbejdsmiljø.
- Specialistuddannelse.
- En arbejdsplads med dygtige og skønne kolleger, der kerer sig om hinanden.
- Sociale og faglige arrangementer i personale- og ledelsesgruppen.
Ansøgningsfrist: Ansøgere indkaldes løbende til samtale
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Monica Lindberg, Leder af Center for Skolevægring, på [email protected].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Ansøg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: