Get latest jobs before others

Projektleder/Project Manager

AH Industries A/S



Projektleder – Senior eller Junior – til nogle af de største og tungeste stålkonstruktioner i Danmark
Stillingen
Med reference til projektchefen bliver du en del af et velfungerende team af ingeniører og teknikere, der arbejder med stålkonstruktioner til offshore- og vindmølleindustrien samt kundespecifikke specialkonstruktioner til ind- og udland.

Som projektleder vil du – afhængig af din erfaring – arbejde med opgaver fra tilbudsgivning, forhandlinger med kunden, ressourceplanlægning, kvalitetssikring og slutaflevering til kunden. Vi søger både dig, der har flere års erfaring, og dig, der er i begyndelsen af din karriere, men har ambitioner og motivation til at udvikle dig inden for projektledelse.

Faglig udvikling og spændende opgaver
Uanset din erfaring vil du blive en del af et team, der præger fremtidens komponenter til offshore- og vindmølleindustrien samt andre energianlæg. Vi er altid i bevægelse i et dynamisk samarbejde med vores kunder, hvilket giver optimale muligheder for stor faglig udvikling med spændende og udfordrende opgaver.

Understøttelse af et stærkt hold
Du bliver understøttet af et fagligt stærkt hold af kollegaer på tværs af de øvrige afdelinger i SM Industries, som sikrer dig den nødvendige sparring og vidensdeling – uanset om du er ny i projektledelse eller har mange års erfaring.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en baggrund som ingeniør, produktionsteknolog eller lignende. Erfaring inden for salgs- og kalkulationsarbejde fra offshore-, vind-industrien eller serieproducerende virksomhed er en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen.

For en senior projektleder vil erfaring inden for serieproduktion og/eller svejsning blive anset som værende en fordel. For en junior projektleder forventer vi, at du har en grundlæggende forståelse for branchen og en stor lyst til at lære og udvikle dig. Du har desuden et godt kendskab til Office-pakken.

Personlige egenskaber
Som person er du udadvendt og trives med en stor kontaktflade i hverdagen, hvor:

  • Du kommunikerer effektivt og ubesværet, og skaber gensidig tillid med dine kunder
  • Kreativitet, struktur, sans for detaljer og troværdighed er nøgleord
  • Du har sans for godt købmandskab og brænder for at skabe de bedste og mest rentable stålkonstruktioner i branchen

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du selv kan medvirke til at præge indholdet
  • En arbejdsplads med udfordrende og varierende opgaver
  • Uformel omgangstone
  • Sundheds-, pensions- og kantineordning

Ansættelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Interesseret?
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os dit CV mærket ”Projektleder” ved at klikke på nedenstående link.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Erhard Frederiksen
[email protected]
Tlf.: +45 26 37 99 50

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at AH Industries A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


AH Industries A/S

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2647744//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.