Get latest jobs before others

Forvaltning for Børn og Skole søger en AC’er inden for økonomi

Kommuneqarfik Sermersooq



Kommuneqarfik Sermersooq søger en AC’er inden for økonomi til Forvaltning for Børn og Skole med tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale. Stillingen er placeret under Staben og den nærmeste leder vil være stabschefen.

Forvaltning for Børn og Skole består af Skoleafdeling, Dagtilbudsafdeling, Fritids- og kulturafdeling, Afdeling for Udvikling, Sundhedsfremme og Forebyggelse, Rådgivningscenter om Børn og Unge (MISI) samt Staben. Staben har ansvaret for økonomi, herunder økonomiske modeller, regnskab og budgetlægning, sagsfremstillinger til politisk behandling, koordinering af projekter, udarbejdelse af behovsanalyser m.m. Afdelingen understøtter alle afdelinger internt i forvaltningen, hvad de administrative og budgetmæssige opgaver angår. Som AC’er indenfor økonomi i forvaltningen kommer du til at være en del af staben hvor der arbejdes på tværs af hele forvaltningen.

Afdelingen består af to medarbejdere indenfor økonomi, tre AC-fuldmægtige, en studentermedhjælper og stabschefen.

Stillingens indhold:
Vi søger en AC’er til at indgå i økonomifunktionen til at varetage en række opgaver. Har du lyst til at afprøve kræfter med budgetter? Udarbejdelse af økonomiske prognoser og analyser? Kan du lide at arbejde selvstændigt med opgaver fra start til mål og kan koordinere, involvere og samarbejde med flere forskellige interessenter? Så er du måske den, forvaltningen leder efter. Du kommer til at sidde sammen med andre super engagerede kolleger, som du kommer til at arbejde sammen med og sparre med.

Funktionen er ny hvorfor du kommer til at præge indholdet. Men – du kan være sikker på, at dine opgaver bliver forskelligartede. I Staben arbejdes der tværfagligt internt i forvaltningen. En del af din opgaveportefølje omfatter udarbejdelse af budgetter (mulighedskataloger), formålsbeskrivelser, regnskabsbemærkninger i tæt samarbejde med de budgetansvarlige og Økonomisk Sekretariat. Økonomiske prognoser, analyser og modeller kommer du også til at stå for. Derudover løbende controlling for hele forvaltningen og andre ad-hoc opgaver i samarbejde med en kontorfuldmægtig.

Du kommer til at arbejde selvstændigt, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med alle i forvaltningen, derfor er det vigtigt, at du også har gode og samarbejds- og kommunikative evner.

Forventninger til ansøger:
∙Uddannelsesmæssig baggrund indenfor det økonomiske fagområde, fx Erhvervsøkonomi

∙Kompetent IT, ERP og Excel bruger

∙God forståelse for digitale forretningsgange

∙Analytisk sans

∙At du ønsker at bidrage til at beslutninger tages på oplyst grundlag

∙optimering og effektivisering af de daglige arbejdsgange

∙Det er en fordel at have kommunalt kendskab, men ikke et krav

Vi lægger desuden vægt på at du:
∙Positiv holdning til nye opgaver og tiltag

∙Er stabil, kvalitetsbevidst og har sans for detaljer

∙Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret

∙Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket

∙Er fremsynet

∙Formår at kommunikere økonomi på alle niveauer, skriftligt som mundtligt

∙Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling

∙Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning

∙Proaktiv, målrettet og en holdspiller

∙Nysgerrig på udfordringer – både de eksisterende og nye opgaver

∙Er dobbeltsproget (grl/da).

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet. Et attraktivt job med masser af faglige udfordringer, i en organisation med høj faglighed og med mange snitflader til resten af organisationen. Du vil i denne stilling arbejde tæt med dine kolleger i Staben og i resten af forvaltningen.

Stillingen er på fuldtid og er placeret i Nuuk.

Flere oplysninger om kommunen findes på: https://sermersooq.gl/da

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Stabschef Charlotte Bech, tlf. +299 53 79 21 eller e-mail: [email protected]

Ansøgning:
Ansøgning mærket medJob nr. 959-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kommuneqarfik Sermersooq



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kommuneqarfik Sermersooq

Kuussuaq 2, 3900 Nuuk

Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i Grønland. Kommunens største by er Nuuk, der samtidigt er hovedstaden i Grønland.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2647808//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.