Get latest jobs before others

Fagligt stærk sygeplejerske til plejehjemmet Kastanjehusene til et ét årigt barselsvikariat | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fagligt stærk sygeplejerske til plejehjemmet Kastanjehusene til et ét årigt barselsvikariat
Brænder du for at samarbejde og at lære fra dig?
Sådan kan du gøre en forskel
Kastanjehusene har en ambition om at være et levehjem, hvor man som beboer kan føle sig hjemme og have en oplevelse af at blive mødt i sine ønsker og behov og hvor pleje, omsorg, faglighed og høj kvalitet er kendetegnet.

Vi står overfor at skulle i gang med fleksibel opgaveoverdragelse, hvor vi skal udvikle vores egne og kollegaernes kompetencer og i den opgave vil du have en stor rolle sammen med dine øvrige sygeplejerskekollegaer.

Du skal være med til at kvalitetssikre alle opgaver, der omhandler den komplekse sygepleje, behandling og omsorg i hele beboerens forløb på plejehjemmet.

Som sygeplejerske vil du blive en del af en personalegruppe, som består af social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, rengøringsmedarbejdere, serviceteam, aktivitetsmedarbejdere og administrative medarbejdere, samt dine sygepleje kollegaer i de to andre afdelinger.

Hvem er du?
Vi søger dig, som er uddannet sygeplejerske, og som har erfaring med eller interesse for arbejdet som sygeplejerske i primærsektoren. Erfaring inden for almen medicin og/eller geriatri er en fordel, men ikke et krav.

Du er som person opsøgende, målrettet og engageret og du er drevet af at sikre et højt sygeplejefagligt niveau omkring beboerne. Du er rollemodel for dine kollegaer og en af dine vigtige opgaver er at bidrage til at støtte og vejlede dem i dagligdagen. Du vægter det gode samarbejde højt og vil gå langt for, at alle når i mål med dagens opgaver.

Vi ser gerne at du har kendskab til vores elektroniske dokumentationsprogram Cura. Hvis ikke, så er du hurtig til at tilegne dig viden om nye systemer. Desuden er det en fordel, hvis du er uddannet klinisk vejleder.

Som sygeplejerske indgår du i tæt samarbejde med afdelingslederen og teamkoordinatoren i forhold til at nå afdelingens faglige mål. I vil være hinandens vigtigste samarbejdspartnere i hverdagen og I fordeler opgaverne imellem jer, så jeres respektive erfaringer og kompetencer kommer mest muligt i spil.

Hvem er vi?
Kastanjehusene er et plejehjem bestående af tre afdelinger fordelt i hvert sit hus. Kastanjehusene har plads til 91 beboere, og et af husene har den særlige opgave at tilbyde pladser for borgere med hørehandicap. Vi er centralt placeret i det grønne åndehul, De Gamles By, så vi er nemme at komme til, især med offentlig transport eller på cykel.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomstmæssige forhold, og der kan forhandles løn efter kvalifikationer.

Vikariatet er på 32-37 timer om ugen med weekendvagt hver 6. uge i dagvagt. Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Vittarp på 4014 8943 – vi kan også aftale, at du kommer på besøg til en rundvisning en dag, inden du beslutter dig for, om du vil søge.

Søg via linket senest torsdag den senest den 3. oktober 2024
Vi afholder samtaler i uge 41.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Pleje

Ansøgningsfrist: 03.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2648022//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.