Get latest jobs before others

Sygeplejerske i aftenvagt til stærkt sygeplejeteam på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter

Fredericia Kommune



Vi søger pr. 1. december en sygeplejerske til vores aftenvagt på Hannerup pleje- og rehabiliteringscenter. Som aftenvagt arbejder du hver 3. weekend, og vi er fleksible med hensyn til, hvor mange timer du ønsker. Om det er fuldtid, eller du ønsker udelukkende kun at arbejde hver 3. weekend fx i forbindelse med studie eller andet arbejde, er også en mulighed.

Om Hannerup
Vi er Fredericia Kommunes døgnrehabiliteringscenter, der råder over 28 pladser – hvoraf de 8 er døgnrehabiliteringspladser og de øvrige er aflastningspladser.
Når borgeren kommer på et aflastningsophold, kan det blandt andet være for at afklare fremtidig bolig i overgangen mellem sygehus og eget hjem, i den sidste tid til palliativ pleje eller for at aflaste pårørende i hjemmet.
Når borgeren kommer på et rehabiliteringsophold, arbejder vi sammen med borgeren, for at borgeren kan genvinde så stor en funktionsevne som muligt. Dette sker i tværfagligt samarbejde, med ugentlige rehabiliteringsmøder, hvor vi drøfter borgerens funktionsniveau og fremtidige tiltag. Borgerne kan have komplekse rehabiliteringsplaner og somatiske udfordringer. Ligeledes kan borgerne være komplekse både mht. deres genoptræningsplan, men også med komplekse somatiske udfordringer vi skal hjælpe dem med.

Uanset hvilket ophold borgeren kommer på, tager vi udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang til borgeren. Vi arbejder ud fra borgerens plan med de personlige mål, som borgeren ønsker at opnå. De fleste af vores borgere er endnu ikke stabile, der er mange uafklarede ting og der forekommer en stor koordinationsopgave. Bl.a. oplever vi en øget tilgang af borgere, der udskrives med IV behandling og andre opgaver, der kræver tæt opfølgning og observation.

Om dig
Som sygeplejerske er din dag alsidig, og bliver ikke altid, som du havde planlagt. Dine opgaver spænder vidt, hvor du både arbejde med ADL, somatisk dårlige borger, administrative opgaver og undervisning i afdelingen. Vi forventer, at du har 2 års klinisk erfaring forud for din ansættelse her.

Vi arbejder med fleksibel vagtplanlægning, som betyder, at du har indflydelse på egen vagtplan.

Eksempler på opgaver

  • Det overordnede sygeplejefaglige ansvar i samarbejde med dine sygeplejerskekollegaer
  • Koordineringsopgaver
  • Oplæring, undervisning og uddelegering
  • Administrative opgaver
  • Kliniske sygeplejeopgaver
  • Overblik og faglig ledelse.

På HPR arbejder vi tværfagligt og personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, 2 social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, køkkenpersonale og husassistenter. Vi har terapeuter i hverdagene og sygeplejersker i både dag- og aftentimer samt weekender.

Vi arbejder med fokus på uddelegering til yderste led. Det vil sige, at man uanset uddannelsesniveau får mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er mulige indenfor de gældende kompetenceregler. Det er en stor del af sygeplejerskens arbejde at uddanne, støtte og følge op på den del. Det betyder også, at vi har taget aktivt stilling til læring i dagligdagen og derfor har vi en fast kompetenceudviklingsstruktur, hvor vi både arbejder med den daglige læring, men også med større faglige udviklingsområder. Udover de faglige arrangementer vægter vi også højt at være sociale sammen.

Vi ønsker en kollega, som

  • tager udgangspunkt i borgeren og dennes ressourcer, behov og ønsker
  • er faglig ansvarlig, omhyggelig og ordentlig
  • samarbejder både med borgeren, pårørende og kollegaer såvel monofagligt som tværfagligt
  • er rolig og kan hjælpe til at skabe ro og få overblik på hektiske dage og situationer
  • evt. har erfaring fra korttidsafsnit/midlertidige pladser
  • kan og har lyst til at undervise og kompetenceudvikle i personalegruppen, både individuelt og til møder
  • vil tage et medansvar for kommunens indsatsområder
  • vil arbejde med udgangspunkt i kommunens 3 pejlemærker: Vi gør det for Fredericia, Vi gør det i fællesskab og Vi gør det ordentligt.

Hos os får du

  • et stærkt sygeplejefagligt team
  • løbende sygeplejemøder
  • stor erfaring i hele personalegruppen samt stærkt tværfagligt samarbejde
  • ledelsesopbakning og sparring
  • ansvar og indflydelse
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • en arbejdsplads, hvor dit arbejdsmiljø er prioriteret højt
  • en kompleks og varierende borgergruppe og et stort opgavespænd
  • individuelt introprogram og mentorordning.

Line er sygeplejerske i aftenvagt og på HPR fortæller: Arbejdet har givet mig rig mulighed for faglig udvikling og læring, gennem de komplekse og skiftende sygeplejeopgaver, vi møder ved en stor variation i borgergruppen. Vi står i mange spændende udfordringer, som vi bl.a. gennem sparring og tæt samarbejde, både mellem sygeplejersker og tværfagligt, løser med høj kvalitet. Jeg har desuden fået en arbejdsplads med faglig dygtige kollegaer, der er betænksomme, humoristiske og altid hjælpsomme.

Vil du vide mere
Kan du kontakte distriktsleder Trine Albæk Feld, 4199 4871 eller kommende kollega, 7211 3161. Du er også velkommen til en rundvisning – ring til Trine eller kollega for en aftale.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler 8. oktober 2024.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk og pr. mail.

Ansøgningsfrist
3. oktober 2024.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Afdeling: Hannerup Pleje- og RehabiliteringsCenter

Ansøgningsfrist: 03 October 2024

Placering: Viaduktvej 9, 7000, Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2648060//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.