Get latest jobs before others

SSA’er i nattevagt til Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter

Fredericia Kommune



Vi søger kollega til fast nattevagtsstilling på 28 timer, med arbejde i lige weekender og start 1. december 2024.

Lidt om os
Vi er Fredericia Kommunes Døgnrehabiliteringscenter med 28 pladser – 8 døgnrehabiliteringspladser og resten aflastningspladser. Når borgeren kommer på et aflastningsophold, kan det være for at afklare fremtidig bolig, overgang fra sygehus til eget hjem, aflaste pårørende i hjemmet eller i forbindelse med, at borgeren er i sin sidste tid. Hvis borgeren er på et rehabiliteringsophold, arbejder vi sammen med borgeren for, at denne kan genvinde så stor en funktionsevne som muligt.

Uanset hvilket ophold borgeren er på, arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor vi fokuserer på borgerens plan og de personlige mål, som borgeren ønsker at opnå.

Der er et stort flow og stor variation i jobbet. Det kan bestå af borgere, der har kognitive udfordringer, til ny opererede borgere samt arbejdsopgaver der strækker sig fra palliation til genoptræning ift. at genvinde funktioner og komme tilbage til eget hjem. Til dagligt arbejder vi i to teams, men er et samlet hus og prioriterer højt at gå på tværs og hjælpe hinanden. Vi vægter højt at have faglige arrangementer og ses socialt.

På HPR arbejder vi tværfagligt og personalegruppen består hovedsageligt af SSA’er, sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi har terapeuter i hverdagene og sygeplejersker i både dag- og aftentimer samt weekender. I nattevagt er I to assistenter på arbejde. Derudover har vi vores eget produktionskøkken, hvor en stor del af maden bliver lavet og hvor der er stor fleksibilitet og imødekommenhed for borgerne ønsker og behov.

Vi er et hus der vægter uddelegering til yderste led. Det betyder, at vi ønsker at alle dine kompetencer kommer i spil og har fokus på kompetenceudvikling.

Vi ønsker en kollega, som

  • kan se mennesket bag ved sygdommen og arbejder ud fra borgerens ønsker og vaner
  • kan bevare smilet under pres
  • kan arbejde tværfagligt
  • arbejder med et fagligt afsæt ift. nattens opgaver og prioriteringer
  • sætter samarbejde højt og er fleksibel ift. vagtens opgaver
  • sætter ordentlighed højt både i borger og kollega samarbejde
  • har humor og bidrager med smil og gåpåmod.

Hos os får du

  • En tværfaglig kollegagruppe med stor erfaring, imødekommenhed og faglighed i fokus
  • En glad gruppe, hvor samarbejdet og humoren er i højsædet
  • Kollegaer der taler med hinanden og ikke om hinanden
  • Faglig sparring og udvikling på de sygeplejefaglige udfordringer og demensområdet
  • En synlig ledelse
  • Stor frihed under ansvar
  • Mulighed for at arbejde med en bred borger gruppe og udfordringer, samt stor kompleksibilitet
  • Individuelt tilrettelagt introprogram med mentor ordning.

Dine arbejdsopgaver om natten vil bl.a. være

  • Skabe trygge rammer for borgerne i de mørke timer.
  • At arbejde rehabiliterende i samarbejde med borgeren, på den måde det kan lade sig gøre om natten
  • Personlig pleje opgaver
  • Sygeplejefaglige opgaver efter kompetencer
  • Dokumentation
  • Både akutte, forebyggende og praktiske opgaver kan ligge om natten
  • Graden af praktiske opgaver om natten varierer meget.

Vil du vide mere
Kontakt planlægger Tina Ulrichsen, 7211 3174 eller distriktsleder Trine Albæk Feld, 4199 4871.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Ansættelsessamtaler
Afholdes den 10. oktober 2024.

Ansøgningsfrist
7. oktober 2024.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, vedhæftet eksamensbevis, CV, autorisations nr. samt relevante bilag online. Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Afdeling: ø#Hannerup pleje- og hverdagsrehabiliter

Ansøgningsfrist: 07 October 2024

Placering: Gothersgade 20, 7000, Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Fredericia Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2648062//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.