Get latest jobs before others

Kom og arbejd sammen med os i et højt specialiseret, lærerigt og velfungerende hæmatologisk ambulatorie med fart på den medicinske udvikling. Du komme

Region Hovedstaden



Vi er sygeplejerskerne i det ambulatorie, der beskæftiger sig med lymfekræft og knoglemarvskræft, og vi har skrevet dette opslag til dig – så vi håber, du vil læse med! Vores ambulatorie hører til Afdeling for Blodsygdomme, og vores personalegruppe er karakteriseret ved SMITTENDE OG GODT HUMØR, HØJ FAGLIGHED OG IMØDEKOMMENHED.

Om vores hverdag i ambulatoriet
Blodsygdomme er et vanvittig nørdet speciale, der rummer alle aspekter af sygeplejen. Vores hverdag er primært præget af korte, omsorgsfulde og nærværende patientkontakter af behandlende karakter. Hvert møde er kort, men langt størstedelen af forløbende vil være strakt over år. Da vi arbejder med kontaktsygeplejerskeordningen, bliver kontakten mellem os og patienterne derfor tætte og ekstra givende for begge parter, i vores sammen færden gennem patientens op- og nedture

Vores arbejde indeholder desuden koordinering af patientforløb, overgange og rehabilitering i samarbejde med sengeafsnit og kommuner.

Vores kerneopgaver er kemoterapi, antistofbehandling og understøttende behandlinger som fx indgift af blod, trombocytter og immunglobuliner samt oplæring af vores patienter i hjemmebehandling.

I vores ambulatorie kan du udvikle din sygeplejefaglighed og dygtiggøre dig indenfor alle aspekter af sygeplejen. Eksempler på dette kan være alt fra almindelige dagligdagssamtaler med patienter i et dataindsamlingsøjemed, til den svære samtale, udvikling af dit kliniske blik, PVK-anlæggelse, CVK-pleje, medicinsk kemo- og antistofbehandling, allergiske reaktioner og sepsisbehandling.

Sygeplejen er i høj grad selvstændig, men vores største styrker er en god spørgekultur, hjælpsomhed og så går vi altid i makkerpar så man deler stue med en der matcher ens kompetencer.

Vi har oftest besøg af flere patienter sideløbende og har derfor en masse bolde i luften – og det skal man kunne lide, men bliver man en smule overvældet af sit program, kan man være helt sikker på, at kollegaerne hjælper til.

På dage hvor der er ekstra meget pres på, er vi sågar så heldige at have en oversygeplejerske der er så tæt på os, at hun træder til og giver behandlinger til patienterne. Vores personalegruppe er fantastisk, imødekommende og dynamisk både mono- og tværfagligt.

Om det at arbejde med kræftpatienter
Som sygeplejerske på en kræftafdeling møder vi ofte spørgsmålet, om det ikke er hårdt at arbejde med så syge mennesker? Selvfølgelig kan det være svært at følge patienter, man holder af, når det går den forkerte vej. Det er dog (heldigvis) ikke det der præger vores hverdag mest. Hæmatologien er i rivende udvikling, og vi har masser af gode behandlingstilbud. Vi oplever oftest, at vores patienter er glade og taknemmelige for at få behandling, og har en gejst på livet, som også smitter af på os. Vores arbejder giver mening.

Om det at være sygeplejerske hos os
Du vil i hverdagene møde mellem kl. 08.00 og 15.30 med en senvagt til 16.30 ca. en gang om ugen eller efter individuel aftale, samt have weekendarbejde på vores tilhørende sengeafsnit eller i eget ambulatorie.

I sengeafsnittet møder du mennesker ved deres sygdomsdebut, dem der har sygdomstilbagefald (relaps), dem der gennemgår behandlingsregimer, der ikke kan varetages ambulant, og dem der har fået infektioner eller slemme bivirkninger af behandling.

På nuværende tidspunkt er vi nordens største hæmatologiske afdeling. Vi er rigtig stolte af vores afdeling og har fokus på det gode patientforløb med livskvalitet i fokus, og med tilbud om patientskole for de enkelte store sygdomsgrupper. Vi har hele tiden fingeren på pulsen ift. at udvikle nye og bedre tilbud til vores patienter og pårørende, og vores mål er at blive nordens bedste hæmatologiske afdeling.

Lidt om hvad vi tilbyder
Vi sygeplejersker holder meget af vores fag og har fokus på, at vi lærer sammen, med og af hinanden – uanset om man har været her kort eller lang tid.

Vi arbejder med programmet My Skills som er et digitalt redskab som sikrer systematisk og løbende kompetenceudvikling bundet op på14 forskellige kompetencekort.

For at sikre at du kommer godt i gang med specialet tilbyder vi bl.a.:

  • Et basiskursus i ”Hæmatologisk Sygepleje”.
  • Et oplæringsprogram der er tilrettelagt ud fra dine kompetencer (under introforløbet indgår du naturligvis ikke som en del af sygeplejerskenormeringen og ingen bliver "sluppet" før de føler sig klar).
  • Torsdagsmorgenmøde som hver anden uge er relevant undervisning ved fx kliniske sygeplejespecialister eller udefrakommende specialister, og den anden uge er monofagligt personalemøde hvor vi taler om hvad der rører sig, hvilke nye tiltag der kommer osv.
  • Supervision i grupper ved psykolog
  • Kursus i medicinsk kræftbehandling (dette fås typisk relativt hurtigt da administration af kemoterapi er en af vores kerneopgaver i ambulatoriet).
  • Mulighed for efteruddannelse, fx specialuddannelsen i kræftsygepleje eller andet relevant

Som ny kollega i vores team kan du glæde dig til at møde en livlig, konstruktiv og imødekommende personalegruppe, som passer godt på hinanden og som går op i høj faglighed og god sygepleje. Her er masser af grin og humor og vi holder af at ses privat fx i form af en fyraftensøl eller spise en middag sammen. Desuden holder vi alle utroligt meget af vores juletradition, hvor vi skiftes til at hygge om hinanden hver dag fra 1.-24. december. Man skal opleve det!

De siger andre om os
Patienter og pårørende kommenterer ikke sjældent på den altid gode stemning på afdelingen, vores mange oprigtige smil og evne til at gribe gode som dårlige dage.

En af vores nyeste kollegaer kommenterede efter blot få måneder, at hun følte sig meget velkommen, at spørgekulturen var dejlig åben, personalegruppen var inkluderende og at vi var så fagligt dygtige og gode til patientkontakt. Hun sluttede af med “og så kan jeg så godt lide at alle går og småsynger! Jeg tog også lige mig selv i at gøre det”.

Gennem flere år har vi gjort brug af vikar og en af dem stoppede efter at have været hos os i flere år. Han efterlod en tåreperser af et afskedsbrev med den introduktion at han tog jobbet for pengene og det viste sig at give ham langt mere; indblik i god og medfølende sygepleje, et sted hvor det rart at være og hvor det var tydeligt at patienterne følte sig set, hørt og keret om. Hvordan alvorlighed og humor kunne gå hånd i hånd og hvordan en personalegruppe kunne være harmonisk på trods af forskelligheder i både personlighed og kompetenceniveau.

Vi varetager en masse studerende hvert år og her får vi også stor ros fra glade sygeplejerskestuderende. Vi blev sågar nomineret til årets praktikplads 2023, hvilket vi er meget stolte af.

Er du blevet nysgerrig, så kom gerne forbi og mærk stemningen enten anmeldt eller uanmeldt! Du er også meget velkommen til at kontakte vores oversygeplejerske Betina Van Overeem på tlf. 35454910.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Vi søger nye sygeplejerskekollegaer pr 1. november 2024 eller efter aftale og vi holder samtaler løbende.

Har du brug for at få sat lidt billeder på den hæmatologiske sygepleje, kan du også finde en fin introduktion til hele Afdeling for Blodsygdomme på vores Instagram: @afdelingforblodsygdomme

Ansøgningsfrist d. 30. september 2024

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2648380//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.