Get latest jobs before others

Skolefraværsteamet ’I skole igen’ søger kollega med specialpædagogiske kompetencer til fuldtidsansættelse!

Brøndby Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for børn og unges trivsel og deltagelsesmuligheder i skolen?

Motiveres du af vigtige udviklingsopgaver tæt på børn og i samarbejde med lærere og pædagoger og øvrige samarbejdspartnere på børneområdet? Så er det måske dig vi søger!

Brøndby Kommune tager opgaven med alle børns trivsel meget seriøst og prioriterer derfor stor opmærksomhed på børneområdet. Vi har et stærkt børnesyn, der siger at ”børn og unge gør det bedste, de kan, med de kompetencer de har. Det er de voksnes ansvar at inddrage børn og unge i positive fællesskaber og læringsmiljøer med lige adgang til at udfolde og udvikle sig og trives”.

Skolefraværsteamet ’I skole igen’
’I skole igen’ er et tværprofessionelt team, som samarbejder med kommunens fire skoler. Teamet består af en socialrådgiver, en psykolog, to unge- og familierådgivere, tre lærere, en faglig leder og måske snart dig! Et barn kan indstilles til ’I skole igen’, hvis en skole vurderer, at de har forsøgt forskellige indsatser for at styrke barnets trivsel i skolen og mindske fraværet uden den ønskede effekt.

Barnets stemme og perspektiv er helt central i arbejdet og danner afsæt for hvilke indsatser og tiltag, der iværksættes. ’I skole igen’ har derfor løbende samtaler med barnet og fungerer desuden som støtte og vejleder for forældrene samt tovholder og neutral samarbejdspartner i det tværgående samarbejde om børn med højt ufrivilligt skolefravær.

Teamet blev etableret for tre år siden og vi har efterhånden solid erfaring med arbejdet i sagerne og har udviklet procedurer, som sikrer fælles høj faglighed og kvalitet både i afdækningsfasen, i samarbejdet med øvrige aktører, i arbejdet med handleplaner samt afslutning og videregivelse af sager. Vi vil fortløbende udvikle disse i takt med, at vi bliver klogere.

Teamet overtager snart nogle rigtig gode lokaler på en af kommunens skoler, hvor der er plads til afholdelse af teammøder, forberedelse og udviklingsarbejde, netværksmøder, gruppeforløb og individuelle samtaler med børn og unge eller deres forældre.

Du vil være den eneste fuldtidsansatte i teamet, da resten af teamet er deltidsansat i teamet. Deres øvrige jobfunktion ligger i hhv. PPR, på skoler eller i børn-, unge- og familieafdelingen. Med din ansættelse styrker vi således teamets mulighed for at være fleksibel og arbejde mere ind i praksis på skolerne og i klasser, hvor miljø og kultur kan have været en medvirkende faktor for udviklingen af højt skolefravær hos et eller flere børn. På den måde vil du bidrage til, at flere børn får glæde af ’I skole igen’ og forebyggelse af højt ufrivilligt skolefravær. Du vil blive ansat centralt i forvaltningen under chefen for skole og uddannelse. Du vil dermed ud over ’I skole igen’-teamet også få kollegaer på rådhuset blandt konsulenter, vejleder og socialrådgivere.

Jobbet
Indebærer stor fleksibilitet, varierende opgaver og mulighed for selvtilrettelæggelse af arbejdstid.

Du skal være med til at udvikle din funktion i samarbejde med teamet, den faglige leder og skolerne.

Du kommer til at arbejde med konkrete sager, hvor et barn har højt skolefravær.

Du vil arbejde ind i praksis på skolerne som medpraktiker og observatør i konkrete sager med fokus på enkelte elever eller større grupper af elever og klassemiljø.

Du skal vejlede professionelle og sparre med medarbejdere og ledere på skolerne.

Du får en bred berøringsflade i kommunen på tværs af afdelinger og områder og kommer derfor til at samarbejde bredt.

Om dig
Du har en lærer- eller pædagoguddannelse med en relevant overbygning.

Du har erfaring fra undervisning og skolehverdagen.

Du har lyst til at udvikle og bidrage med dine erfaringer og perspektiver.

Du er god til at lytte og tror på de bedste intentioner i andre.

Du trives i samarbejde med lærere og pædagoger og kan indtage positioner som sidemandoplærer, co-teacher, observatør, vejleder og sparrings- og samarbejdspartner og har måske erfaring med universal design for learning eller andre tilgange som bidrager til udvikling af inkluderende læringsmiljøer.

Har du erfaring med skolefravær er det en fordel – men ikke et krav, da det vil være muligt at få noget kompetenceudvikling.

Du får
En arbejdsplads med højt til loftet og stor tillid.

Mulighed for at bidrage direkte ind i kommunens opgaver med at udvikle ’skolen for alle’.

Et team som glæder sig til at tage imod dig, da de selv har peget på at netop din profil er det næste kloge skridt i udviklingen af ’I skole igen’ og løsningen af teamets opgaver.

En kommune som har flere store udviklingsspor i gang på børne- og skoleområdet.

En mindre kommune som arbejdsplads, hvilket giver mulighed for tæt tværgående samarbejde og en stor berøringsflade.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til ’I skole igen’s faglige leder Julie Tyle Pedersen på tlf. 24 75 22 28

Ansøgningsfristen er mandag d. 21. oktober kl. 12.

Samtaler forventes afholdt mandag d. 28. oktober mellem kl. 12-15.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Park Alle 160, 2605, Brøndby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Brøndby Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Brøndby Kommune

Park Allé 160, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2648721//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.