Get latest jobs before others

Oversygeplejerske til Kirurgisk afdeling

Region Syddanmark


Brænder du for ledelse og har du mod på nye udfordringer i tæt samarbejde med erfaren oversygeplejerske-kollega?
Så er du den oversygeplejerske, vi søger til at stå i spidsen for vores øvre kirurgiske sengeafsnit.
Du får mulighed for at være leder i en afdeling med stor handlefrihed i tæt samarbejde med øvrige lederkollegaer og en engageret personalegruppe.

Om afdelingen
I afdelingen vil du opleve et stærkt sammenhold med gode relationer, brede faglige kompetencer og fokus på kerneopgaven. Vi har fokus på og vægter vores arbejdsmiljø/trivsel højt og trives godt i en uformel kultur.

Vi varetager alle facetter af patientforløb, lige fra den akutte til den terminale patient.
Der er et tæt samarbejde mellem de forskellige afsnit i Kirurgisk Afdeling, som består af et øvre og nedre sengeafsnit, ambulatorier og endoskopiafsnit.

Øvre sengeafsnit modtager patienter med sygdomme i det øvre mave tarm-kirurgiske område, dvs. spiserør, mavesæk, bugspytkirtel og lever-galdeveje.
Nedre sengeafsnit modtager patienter med sygdomme i og symptomer fra nederste del af fordøjelsessystemet til kirurgisk behandling. Begge afsnit har hver 14 sengepladser samt enkelte senge til korttidselektive patienter. Størstedelen af patienterne indlægges via FAM. Derudover modtager vi også elektive patienter til operationer og undersøgelser.

I Kirurgisk afdeling arbejdes der tæt sammen i sengeafsnittene og skopien. Personalet er ansat i kirurgisk afdeling med hovedfunktion i ét afsnit. Personalet går på tværs og hjælper hinanden i både daglige rutiner, vagter, under ferier samt ved spidsbelastning og uforudsete situationer. Personalet fra skopien deltager endvidere i vagter/weekendarbejdet på sengeafsnittene.

Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA-elever. Der vægtes et højt uddannelsesmiljø med tæt samarbejde mellem de uddannelsesansvarlige og afsnitsledelsen.

Kvalifikationer
Du har almen klinisk erfaring og erfaring med ledelse. Endvidere har du relevant lederuddannelse gerne på master eller kandidatniveau eller er indstillet på at påbegynde dette.

Vi forventer, at du

  • er løsningsorienteret, kan og vil påtage dig lederskab i tæt samarbejde med vores anden oversygeplejerske samt den afsnitsansvarlige ledende overlæge
  • har fokus på en anerkendende kultur, som fremmer trivslen, samarbejdet og det gode arbejdsmiljø
  • arbejder kliniknært i din ledelsesstil med høj grad af medarbejderinvolvering
  • deltager i det kliniske arbejde og fremmer det gode samarbejde
  • har fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og kan iværksætte projekter/udviklingsopgaver
  • er med til at udvikle det tværfaglige samarbejde med fokus på det gode patientforløb såvel i afdelingen som samarbejdende afdelinger

Vi tilbyder

  • et spændende speciale med en stor gruppe engagerede og kompetente medarbejdere
  • tæt samarbejde og sparring med afdelingsledelsen og ledergruppen
  • gode muligheder for efteruddannelse og relevante kurser
  • at DU kan sætte DIT præg på en afdeling, der aldrig står stille
  • et struktureret og individuelt tilpasset introduktionsforløb for ledere, hvor man tilknyttes en mentor

Ansøgning
Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 17. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes den 22. oktober 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefsygeplejerske Annette Holm Lauridsen på tlf. 79973505 eller mail .
Du er også meget velkommen til at besøge vores afdeling og få en rundvisning efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Kirurgi

Stillingsbetegnelse: Ledende sygeplejersker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2649421//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.