Get latest jobs before others

Psykolog til PPR i Køge Kommune

Køge Kommune



Psykolog til PPR i Køge Kommune
Er du psykolog og optaget af udvikling inden for børne- og ungeområdet, så er en stilling hos os i PPR i Køge Kommune måske noget for dig?

PPR i Køge søger engagerede psykolog til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. november 2024.

PPRs arbejde er primært rettet mod børn og unges hverdagsliv i og omkring institutioner og skoler, på almen- såvel som specialområdet. Vi bidrager til at løse opgaver i tæt samarbejde med de fagprofessionelle (lærere, pædagoger mm.) og øvrige voksne omkring vores børn og unge. PPRs fokus er i denne sammenhæng at bidrage til kvalificeringen af indsatserne, med blik på inklusion, kompetenceudvikling og tidlig forebyggelse.

Som psykolog i PPR i Køge Kommune har du din daglige gang ude i dit distrikt, tæt på de dagtilbud og skoler, som du er tilknyttet. Her er du fast deltager i ressourceteamet, hvorfra de tværfaglige indsatser prioriteres og koordineres i et samarbejde mellem dagtilbud/skole, PPR, Familiecenter Køge og Sundhedstjenesten.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver som psykolog i PPR består primært af rådgivning, vejledning og supervision såvel som vurderingsarbejde. Din faglighed er mange gange central i forhold til koordinering af sammenhængende indsatser, hvor du som tværfaglig brobygger skaber rammer og blik for udviklingsmuligheder.

Arbejdet foregår ofte sammen med de tværfaglige kolleger, du deler distrikt med, men også monofagligt eller på egen hånd.

Vi forventer, at du er uddannet psykolog og er optaget af de områder af psykologien, der har med børn og unges udvikling og hverdagsliv at gøre. Vi forventer også, at du betragter børn og unges kontekster og relationer som afgørende for deres udviklingsmuligheder. Det er væsentligt, at du er god til at selvtilrettelægge og prioritere, og at du har mod på at indgå i komplekse samarbejdsrelationer og bidrage til at skabe sammenhængende indsatser.

Vi tilbyder supervision i forbindelse med autorisation og et alsidigt arbejde med en høj grad af fleksibilitet samt en kultur præget af nysgerrighed, dialog og tillid. Vi har aldrig for travlt til at sparre med hinanden og du bliver en del af en afdeling med et stærkt sammenhold.

Om os
PPR i Køge Kommune er en velfungerende afdeling med 34 medarbejdere, bestående af psykologer, logopæder, fysio- og ergoterapeuter, konsulenter samt to administrative medarbejdere, en teamleder og afdelingsleder. Vi er organiseret i tre tværfaglige teams, som er distriktsopdelte i område Nord, Syd og Midt. Vi mødes i vores tværfaglige teams hver 14. dag på Rådhuset.

PPR er organiseret under Familieafdelingen og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:

  • Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
  • Tidlig forebyggelse og indsats
  • Partnerskab – inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
  • Fælles ansvar for en sammenhængende indsats

Praktisk

  • Vi tilbyder et barselsvikariat på 37 timer om ugen efter bestemmelserne i vores arbejdstidsaftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår som psykolog i henhold til gældende overenskomst med Dansk Psykologforening.
  • Ved ansættelse vil du blive bedt om at medvirke til indhentelse af straffe- og børneattest.
  • Ansøgningsfristen er onsdag den 2. oktober 2024 inden kl. 15.00
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. oktober 2024 mellem kl. 9-14.

Spørgsmål kan stilles til teamleder og psykolog Ida Sofie Dircks på mail [email protected] og tlf. 2136 7565, eller tillidsrepræsentant og psykolog Julie Søndergaard Jensen på mail [email protected] og tlf. 2136 7582

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Ida Sofie Dircks
Teamleder
[email protected]
+45 21 36 75 65

Ansøgningsfrist:
2. oktober 2024
kl.: 15:00
Ansættelse:
1. november 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Køge Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2650016//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.